Sorgpilot på fuld tid

Af Lene Outzen Foghsgaard

Hendes vision hedder mindst én SorgPilot i hver af landets daginstitutioner og skoler.
Ilona Bechsgaard, der i de sidste tre år har sendt 40 flyvefærdige piloter på vingerne, får god feedback. Tilbagemeldinger som ”kolossalt brugbart” og ”gør en kæmpe forskel” skaber glæde, for som initiativtager ønsker hun at favne flest mulige børn og unge i Danmark – ramt af sorg. Uddannelsen henvender sig til pædagoger, dagplejepædagoger, sundhedsplejersker, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og andre i kontakt med børn og familier.

”Sorgen har mange ansigter. Den kan vise sig i forbindelse med skilsmisse, sygdom, dødsfald og andre former for tab, f.eks. en flytning til en ny by, hvor barnet må opgive den institution, børnehave eller skole og de relationer, barnet er knyttet til.
Det kan være overgangen fra vuggestue til børnehave. Det kan være kæledyret, der dør, eller krammedyret, som forsvinder. En far, der udsendes som soldat i Afghanistan eller måske sidder i fængsel. Det kan være, at far eller mor drikker eller udøver vold i familien. Masser af danske børn er i dag i klemme, og derfor er der behov for professionelle voksne, der kan håndtere sorgen og også rumme den. Hvis ikke vi nemlig tager hånd om sorgen, mens tid er, kan den vokse sig større.

Den undertrykte sorg vil vise sig før eller siden.”
Ilona Bechsgaard er uddannet psykoterapeut, og en morgen i 2004 vågner hun og tænker: ”Jeg må lave en efteruddannelse for fagfolk”. Hendes ønske er at videreformidle den viden og erfaring med børn og familier i sorg, som hun har tilegnet sig gennem sit mangeårige arbejde med sorggrupper, terapi, foredrag og kurser. Ilona Bechsgaard ønsker at sprede sin viden som ringe i vandet.

De første ti SorgPiloter sætter sig på skolebænken i 2006.
Kendskab til den etårige SorgPilot-uddannelse udbredes via pressen, Internettet og en brochure, som beskriver uddannelsens indhold, og ellers er det via mund til mund metoden, og når Ilona Bechsgaard holder foredrag og temadage, at folk bliver gjort opmærksom på den.
”Et par måneder før hold ét gik i gang, var der på en skole i nærheden et dødsfald blandt eleverne, her ringede inspektøren med et behov for vejledning til lærerkollegiet. Senere bad han mig holde foredrag for forældrene. Her mødte 100 forældre op, og skolen endte med at sende en lærer til det første hold Sorg-Piloter.”

En zapperkultur

Når Ilona Bechsgaard bliver spurgt til, hvordan vi danskere overordnet set forholder os til sorgens rum, beskriver hun det som dobbeltsidet. På den ene side vågner vi mere og mere op – både fagfolk og forældre – og forstår, at når store livsomvæltninger rammer, kræver det ekstra opmærksomhed. På den anden side mener hun, at der stadig er utrolig mange af os, der er præget af berøringsangst og zapperkulturen.
”Vi må hele tiden videre. Hvis det ikke lige er godt nok her, så zapper vi bare videre til næste program. Livet må ikke gøre ondt. Vi tror, at hvis ikke vi taler om det smertelige, så går det væk af sig selv, men sådan er det ikke. Der kan allerhøjst blive lagt låg på smerten. Den er der stadig.”

Psykoterapeuten taler om, at især børn har et meget naturligt forhold til døden. Man kan tale med dem om alt, ofte meget bedre end med de voksne, for i de fleste tilfælde er voksne mere usikre og tilbageholdende.
”Sorg skal tages alvorligt, og der skal tages hånd om den. Vi vil så gerne befri os selv og vores børn for smerte, men smerten hører jo med. Vi kan ikke undgå den, ligesom vi heldigvis heller ikke kan undgå mødet med dét, der er rart og dejligt. For mig er det vigtigt, når jeg arbejder, at det aldrig bliver for tungt og alvorligt. Sorgen er alvorlig, men den må ikke tynge os ned.”

En skoleleder sagde engang efter et foredrag: ”Der er godt nok ikke meget begravelsesstemning over dig, Ilona!” noget, hun betragtede som en kompliment. Ilona Bechsgaard forklarer, at dét at fylde lethed i arbejdet, handler om at prioritere det positive livssyn og åbenheden over for alle sider af livet.
”Når vi som mennesker er i stand til at tage det positive ind, så er vi også bedre rustede til tider med smerte. Vi skal øve os på at gøre os selv større, så vi kan rumme mere, for kan vi det, kan vi også rumme de følelser, der gør ondt. Mennesker, der f.eks. begår selvmord, kaster sig ind i et misbrug med alkohol eller piller eller måske begynder at skære i sig selv, gør det, fordi de ikke er godt nok rustede til at rumme de voldsomme følelser, der åbenlyst findes inden i dem.”

For stifteren af SorgPilot-uddannelsen er det afgørende at få hele paletten med, at livet er både godt og ondt. Også titlen handler om at signalere lethed, overskud og humor. Ilona Bechsgaard forklarer, at havde hun f.eks. valgt navnet ”Sorghjælperuddannelse”, ville det have givet nogle andre og mere tunge associationer. Hun kan li´ metaforen ”pilot”, fordi den også i forhold til børn virker illustrativt.
”Børn har nogle gange en oplevelse af, at deres forældre eller søskende er oppe i himlen. SorgPiloten kan bruge det i en leg, hvor han eller hun sammen med børnene tager en tur op i skyerne, så de kan tale lidt med deres elskede. For både børn og voksne kan dét at flyve op, hjælpe med til at få et bedre overblik over den sorg og de tab, der ligger foran en.”

Langvarende konsekvenser

Børn i sorg skal i en tryg favn. Ilona Bechsgaard understreger flere gange, hvor vigtigt det er.
”Både her og nu går det ud over børnenes livskvalitet, men også på sigt. Mange børn fyldes med angst, hvis der opstår situationer i deres liv, som de ikke kan overskue. Oplevelser, der giver en daglig smerte. Børn i livsomvæltende begivenheder er de voksnes ansvar. Hvis ikke der tages hånd om sorgen, kan barnet miste tillid til verden og til fremtiden. Nutidens børn er jo fremtidens voksne, og går der for lang tid med en ubearbejdet sorg, kan det være svært senere at få øje på den og især at koble de signaler, barnet sender fra oplevelser, der måske ligger langt tilbage.”

Ilona Bechsgaard giver flere eksempler på meget urolige børn i børnehave og skole, såkaldte ”problembørn”. Men hun forklarer, at når barnet måske ter sig uregerligt, kan årsagen sagtens stamme flere år tilbage, til dengang faren f.eks. blev dræbt i en trafikulykke. Familien var dengang fuld af sorg og moren så dybt ulykkelig, at barnet indtog rollen som den stærke overlever.
Nu har mor fået det godt igen, har måske fået ny kæreste og nyt overskud, så først nu er der plads til, at barnet kan reagere.

”Hvis vi ikke får grebet fat i de reelle årsager, kan barnet fejldiagnosticeres og deraf fejlbehandles. Selvom hjernen måske for længst har gemt væk, så husker kroppen den smerte, der har været. Ofte sker det også for børn, udsat for seksuelle overgreb som små, at de kan fortrænge oplevelsen, men den ligger i kroppen, og en dag står de måske og truer en pædagog med en kniv. Det er ren overlevelsesmekanisme. Dengang kunne de jo ikke forsvare sig, når nogen overskred deres grænse.”

Flyvefærdig i sorg

I september 2009 begyndte det femte hold af Sorgpiloter, og et sjette starter til foråret. Ilona Bechsgaard kalder uddannelsen for en tiltrængt efteruddannelse og overbygning på uddannelser, der kvalificerer til kontakt med børn og familier. Den største interesse har hidtil været fra pædagoger, lærere, dagplejepædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, men også psykoterapeuter har siddet på skolebænken og netop nu er lederen af kapellet på Århus Sygehus under uddannelse, da han dagligt møder pårørende til afdøde, og gerne vil klædes bedst muligt på til at klare den opgave.
”Udover mig som primær underviser, henter jeg relevante og kompetence gæstelærere udefra.

Dorthe Korshøj fra Børns Vilkår, Jes Dige og Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelsen, psykolog Jannie Kildested, med speciale i skilsmisser, og familieterapeut Karen Glistrup er nogle af de gæsteundervisere, vi har haft her på uddannelsen. Vi har de bedste kræfter inde, og ambitionsniveauet er højt.”

På hold fem mødte 18 entusiastiske fagfolk op, og netop entusiasmen kendetegner uddannelsen, fortæller initiativtageren.
Hun siger, at folk virkelig brænder for at lære, og som underviser er det et fantastisk fundament at arbejde ud fra. Men hvad kræver det af menneskelige kompetencer at gå i gang som SorgPilot?
”Jeg oplever, at det i høj grad kræver, at du som kursist har viljen til at se på dig selv. Der kræves evne til refleksion og mod til at handle og være i sorgens rum. Der er brug for fleksibilitet og viljen til både at lære nyt, og til at vende ting om og se dem fra andre vinkler.”
Det er svært for Ilona Bechsgaard ikke at smile stort, når hun bliver spurgt til piloternes tilbagemeldinger. De er glade, fortæller hun og beskriver uddannelsen som kolossalt brugbar. De oplever, at de gør en forskel både privat og på arbejdspladsen allerede efter første modul.

SorgPiloten bliver hurtigt til en ressourceperson, der kontaktes af både børn, forældre og kollegerne.
Typiske sorgreaktioner hos børn Koncentrationsbesvær og problemer i skolen. Tristhed og tendens til at ville isolere sig fra de andre. Følelser af skam, skyld og vrede er hyppigt forekomne. Barnet kan udvise en adfærd, der er meget opmærksomhedskrævende eller omvendt ville samarbejde mere end godt er. Barnet kan frygte at være alene og føler længsel og savn. Mareridt og søvnproblemer kan også være et tegn. Fysiske symptomer er typisk ondt i maven, hovedpine, og at barnet reagerer ved at tisse i sengen.