Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Æseløret
Den svære ungdom
10 EKSPERTER OM UNGES TRIVSEL OG MISTRIVSEL
Af Niels Ulrik Sørensen, Noemi Katznelson, Jens Christian Nielsen, Maria Duclos Lindstrøm
Det kan være vanskeligt for de voksne i de unges omgangskreds at finde ud af, hvorfor de unge har det skidt, og hvordan man får de unge til selv at fortælle om deres problemer, så de kan få den støtte, de har behov for.
Gennem interview med 10 eksperter indkredses, hvordan unges mistrivsel ser ud i dag, hvordan den spottes, og hvad årsagerne er til den.
I bogen beskrives mistrivsel inden for følgende områder:
• Stress, pres, angst, depression (Ida Koch)
• Ensomhed (Mathias Lasgaard)
• Mobning (Helle Rabøl Hansen)
• Selvskadende adfærd og cutting (Bo Møhl)
• Selvmord (Merete Nordentoft)
• Krop og ydre (Thomas Johansson)
• Spiseforstyrrelser (Susanne Lunn)
• Sex (Sven-Axel Månsson)
• Rusmidler (Henrik Rindom)
• Ludomani(Benedicte Ejlers)
Hans Reitzels Forlag 200 sider • Pris 198 kr. ISBN 978-87-412-5390-9
Pædagogisk arbejde med tosprogede børn
Mette Ginman, Eva Gulløv, Jan Kampmann, Vibe Larsen, Peter Mikkelsen, Vibeke Schrøder, Anna-Vera Meidell Sigsgaard, Üzeyir Tireli, Trine Øland (red. Peter Mikkelsen)
Der er ingen tvivl om børnehavers og skolers store betydning for en vellykket integration. Her møder mange børn og deres familier første gang det officielle danske samfund med alle dets normer, regler og ofte uudtalte værdier. Diskussionen om etniske minoriteter i Danmark er i høj grad blevet politiseret i den offentlige debat.
I bogen rejses en anden diskussion end den politiske, nemlig hvilke faglige problemstillinger, man må forholde sig til som professionel i børnehaver og skoler. I bogen analyseres og vurderes den pædagogik, som vi historisk set har betragtet som den gode og progressive, og det debatteres, om og i hvilken retning den kan revideres, så den i højere grad omfatter alle børn - også børn fra etniske og andre minoriteter.
Dafolo 200 sider • Pris 192 kr. ekskl. moms ISBN 978-87-7281-445-5
Positivitet
KILDER TIL VÆKST I LIVET
Af Barbara L. Frederickson
Ny forskning viser, hvordan man kan tage de skjulte kræfter i positive følelser, overvinde negativiteten og blomstre. Vi kender alle til negativitet. Den hænger stor og truende over os og er let, at få øje på. Negativiteten gennemsyrer vores selvtale og vores dømmekraft. Den siver ind i samværet med vore børn og vore kolleger og underminerer, den gode vilje. For at gøre det endnu værre, så avler negativiteten helbredsskadelige følelser – som vrede, foragt og depression – som gennemsiver hele kroppen. Man kan føle den ulmende bitterhed som gnaver i maven, øger blodtrykket og gør musklerne i skulder og nakke, stenhårde.
I mere end tyve år har den verdenskendte forsker Barbara L. Fredrickson Forsket, i disse spørgsmål. I Positivitet viser hun, hvordan oplevelse af positive følelser i forhold til negative følelser bevirker, at folk opnår, hvad de tidligere, kun kunne drømme om. Bogen giver velafprøvede redskaber til at skabe et sundere, mere pulserende og blomstrende liv gennem en proces, forfatteren kalder „den opadgående spiral“.
Dansk psykologisk Forlag 277 sider • Pris 348 kr. ISBN 978-87-7706-574-3
Blommen i ægget
- BØRNS TRIVSEL I DAGINSTITUTIONEN
Af Unni Lind og Thomas Gregersen
Bogen afdækker trivselsbegrebet ud fra fire hovedtemaer: demokrati, hvor der er plads til ligeværdighed og respekt for forskellighed, hvor det enkelte barn har
mulighed for at vælge at deltage eller lade være, og hvor den enkeltes rettigheder skal ses i sammenhæng med fællesskabet grupper, hvori børnene udvikler identitet i samspil med andre, og hvori børnenes interne normer og hierarkier må ses, analyseres og nogle gange omformes ved hjælp af det pædagogiske personale anerkendelse, som ikke bare drejer sig om det enkelte barn, men også må sættes i forhold til daginstitutionen som social helhed organisering og rammer, hvor de fysiske omgivelser som indretning og materialer sammen med organisatoriske rammer som regler og rutiner skaber et godt udgangspunkt for børnenes trivsel.
Bogen giver inspiration til, hvorfor og hvordan pædagoger ud fra konkrete tiltag og etiske overvejelser kan arbejde med trivsel.
Dafolo 154 sider • Pris 280 kr. ISBN 978-87-7281-475-9