Leder

Af Britt Petersen, formand og Jan Hoby, næstformand

Budgetkamp 2011: Realisme og kampgejst

10 års nyliberal regering har sat sine dybe spor på det danske velfærdssamfund.
Minimalstaten er ikke længere en fjern utopi eller idéer i en bog, men en realitet.
Markedsgørelsen af den offentlige sektor er gennemført i alle led og på alle niveauer.
New Public Management som ledelses- og styringslogik har om noget sat alles psykiske og fysiske arbejdsmiljø under pres.

Regeringen ønsker at skabe et nyt Danmark. Et Danmark hvor markedskræfterne a la Margaret Thatcher har frit spil, og fagforeninger er sat uden for indflydelse.
Som finansminister Claus Hjort Frederiksen formulerede det i 2004: ”De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid før effekten slår igennem.

Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med 5 pct. Mens den private er blevet 20 pct. større. Så opstår et nyt Danmark.”
Det er på den baggrund, budgetforhandlingerne og budgetkampen de sidste år har udspillet sig i Danmark. Det er derfor en lang række kommuner nærmer sig ”græske tilstande”. Nedlæggelse af stillinger: Odder 126, Silkeborg 600, Frederikshavn 400.

København adskiller sig ikke fra resten af landet. Og dog, for modsat resten af landet skal København også håndtere det demografiske pres: massivt flere børn i byen, stigende sociale udgifter og behov for udbygning af daginstitutioner og botilbud.
Så spørgsmålet er: hvordan tænker vi offensivt og velfærdsorienteret, så valgene bliver klare i en situation, hvor udsultningen af kommunerne er en realitet?

Medmindre man tror at regeringen væltes inden oktober, og en ny S-SF-regering vil rulle alle VKO-flertallets forringelser tilbage. Eller at den ny kommuneaftale vil bryde med regeringens minimalstatsstrategi. Så skal der skabes et råderum for at holde blodbadet på dagområdet og det sociale område fra livet.

LFS er kommet med offensivt bud:

Afskaf New Public Management: 400 til 600 mio. kr (hele Københavns Kommune).
Afskaf selvejende institutioner: 29,3 mio. kr.
Afskaf heldagskoler: 21 mio. kr.
Færre daginstitutionsledere, sammenlægning af daginstitutioner: 40 mio. kr.
Gør 16 KKFO’ere til fritidshjem og spar penge.

Spørgsmålet om institutionssammenlægninger og færre daginstitutionsledere har medført voldsomme reaktioner fra medlemmer af LFS. Men for LFS’ forretningsudvalg står valget mellem at reducere i antallet af selvstændige institutioner eller påføre børn og det pædagogiske personale større nedskæringer. For os står valget klart. Men en reduktion af selvstændige institutioner løser kun for 40 mio. kr af Børne- og Ungdomsforvaltningens 350 mio. kr.’s nedskæringskrav.

LFS vil kæmpe for at pengene til byens børn og byens svageste skal findes i den store kasse, og vi vil derudover, sammen med andre gode kræfter, gå forrest i kampen for en ny politik i Danmark – en politik der fastholder skattefinancieret velfærd og vil prioritere den nødvendige økonomi hertil.