Konsulentfest

Mens København gør klar til en endnu en tur med grønthøsteren hen over budgetterne til daginstitutioner og skoler, står private konsulenter i kø for at score millioner på børne- og ungeområdet.
I 2009 alene brugte konsulenter 15 mio. kr., der ellers kunne være gået til pædagogisk arbejde i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning. Det viser en detaljeret opgørelse, som LFS Nyt har udarbejdet på baggrund af en aktindsigt. Flere medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget erklærer allerede at der skal skæres ned på al unødig konsulentbrug. LFS Nyts konsulentliste giver nu for første gang politikerne en detaljeret liste over konsulenterne og dermed muligheden for at handle på løfterne om at nedbringe udgifterne.

Tekst: Anders Pedersen

Hvad har revisorerne hos Deloitte, rekrutteringskonsulenterne hos Muusmann eller IT-firmaet Rethfeld til fælles? De er tre ud af de 40 konsulentfirmaer som Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2009 brugte knap 15 mio. kr. på. Tallene fremgår af en aktindsigt som LFS Nyt har fået fra Børne- og Ungdomsforvaltningen på konsulentudgifter de seneste tre år.
Opgørelsen viser at 2009 bød på et lille fald på tre millioner fra næsten 18 mio. i 2008.

Alligevel er der stadig langt igen til eksempelvis Børne- og Ungdomsforvaltningen i Århus Kommune, der bruger bare 4 mio. kr. på konsulenter. Eksempelvis er udgifterne til både KMD og Ascendi, i 2009 taget på himmelflugt og vokset med flere millioner, så de nu får 4 mio. kr. hver.
For bare to år siden var udgifterne til disse konsulenter, der skal styre forvaltningens løn, på bare et par tusind.

Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget Rikke Lauritzen (Ø) er langt fra overrasket over konsulentudgifternes størrelse: “Absolut ikke – det er en kendt sag, som vi i Enhedslisten længe har
været trætte af. Desværre har det politiske flertal for at ændre dette endnu ikke været til stede.”
Manu Sareen fra De Radikale mener at opgørelsen kalder på selvransagelse hos politikerne:
“Der har tidligere været en klar tendens til at politikere stod i kø for at kræve undersøgelser og udredninger, hver gang en ny skandale i kommunen rullede sig ud. Det har været både dyrt og skadeligt at hente konsulenter ind.”

Forvaltningen hænger på Borgerrepræsentationens kontrol

Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang genkender tallene, men minder om forvaltningens størrelse:
”En række af udgifterne til de eksterne konsulenter er vi blevet pålagt af Borgerrepræsentationen, så det er ingen overraskelse for mig, at vi har en forholdsvis stor udgiftspost til konsulenter.
Men det er væsentligt at sætte det ind i et større perspektiv: Det er landets største forvaltning med et samlet budget på næsten ni milliarder kroner.”

For selvom udvalgsmedlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget giver udtryk for ønsker om at bekæmpe unødige konsulentudgifter, medgiver flere af udvalgets medlemmer samtidig at det bliver svært at gøre noget ved. De største slugere af konsulentmillioner går nemlig slet ikke til initiativer, som udvalget selv har sat i gang, men til kontrol der er pålagt udefra. Eksempelvis har Deloitte siden  2007 modtaget mere end 15 mio. kr. for at overvåge økonomien i forvaltningens skoler og dagsinstitutioner på initiativ fra Borgerrepræsentationen.

Ligeledes modtager KMD godt 4 mio. kr. årligt for at administrere lønnen for forvaltningens flere tusind ansatte. Det har de gjort siden Accenture, et andet konsulentfirma, for fem år siden blev fyret på gråt papir.

Borgmester Anne Vang (S) vil gerne af med konsulent-kontrollen, men henviser til at det er Borgerrepræsentationen, der oprindeligt pudsede konsulenterne på forvaltningen:
”Det er naturligvis et mål, at vi bruger så få penge som overhovedet muligt på konsulenter, fordi vi selvfølgelig hellere vil bruge pengene på kernedrift. Det siger sig selv. Men indimellem kan det være nødvendigt at bruge eksterne konsulenter. Jeg håber dog, at BR-beslutningen, om at Deloitte skulle  overvåge forvaltningens økonomistyring, snart kan blive ændret.”

Iben Wiene Rathje (SF) medlem af Børne- og Ungdomsudvalget vil også gerne have konsulentkontrol på dagsordenen:
”Det, vi bruger på ekstra kontrol af forvaltningen, det er for meget, fordi det er overflødigt. Det skal give mening, når vi hyrer konsulenter. Det skal være til det, som vi ikke kan gøre selv i forvaltningen. Derfor er vi også meget på vagt i udvalget, om vi vedtager noget, som vil blive dyrt i konsulenter. Vi har således stemt et forslag fra de konservative ned, som handlede om at nogle eksterne konsulenter skulle gennemgå forvaltningen endnu en gang. Sådan noget er spild af penge.”

Men Rikke Lauritzen (Ø) ser gerne at udvalget går endnu længere og presser på for at få flere opgaver fra de store konsulentfirmaer tilbage til kommunen:

”Selvfølgelig bør forvaltningen selv kunne varetage disse opgaver; og det kan gå så hurtigt, som der er politisk flertal for at opsige aftalerne med de eksterne konsulenter. Vi har masser af dygtige medarbejdere i Københavns Kommune, som er fuldt ud kvalificeret til at løse opgaven. I stedet for at spilde deres medarbejderressourcer til at servicere de eksterne konsulenters undersøgelser, burde vi politisk prioritere deres arbejdstid og give dem tid til at løse kerneopgaverne.”

Ansvaret ligger hos politikerne

Selvom Borgerrepræsentationen er ansvarlig for at påtvinge konsulentkontrol på forvaltningen, bevilges hovedparten af de 15 mio. kr. til konsulenter fortsat fra udvalget selv.
Manu Sareen mener at der stadig er et stykke vej igen for at få kontrol med styringen af konsulenterne. Men han vurderer at det nye samarbejde i udvalget vil betyde at færre konsulenter vil blive brugt til at score billige point:

“Her efter valget tror jeg det står klart for de fleste at konsulenterne alt for ofte er for dårlige og dyre. Men det synspunkt er faktisk temmelig nyt. For bare få år siden havde vi slet ikke den kritiske debat om konsulenter, som vi har i dag. Jeg synes det gør sig gældende på tværs af forvaltninger og partier, så jeg ser gode muligheder for at gennemføre reduktioner over de næste år. Også i det nye Børne- og Ungdomsudvalg synes jeg at vi kan se en ny opmærksomhed på at holde styr på konsulenterne.”

Det samme billede tegner Rikke Lauritzen (Ø): “Jeg synes, der med det nye udvalg er kommet et større fokus på at eksterne konsulenter skal undgås. Hvorimod det forrige udvalg i højere grad var præget af mistro og mistillid til hinanden – samt til forvaltningen – og ikke mindst forvaltningerne/fagudvalgene imellem, eftersom en del af de eksterne konsulentopgaver er bestilt af Økonomiudvalget. Men det tager tid at vende en udvikling, hvor politikere intuitivt bestiller en ekstern undersøgelse, så snart der er en pressesag. Det arbejder jeg imidlertid hele tiden på at ændre.”

Varsler om tilbageholdenhed med konsulentbrug

Det gælder kommunikationsbureauer som Advice, vikarbureauet Addecco og Kommunernes Landsforening. Iben Wiene Rathje (SF) vil ovenpå LFS’ kortlægning af konsulentudgifterne stille yderligere spørgsmål til forvaltningen om brugen af reklamebureauer:
“Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne har et fælles fokus på at begrænse udgifter til konsulenter. Men V og K nærmest mener, at jo flere eksterne firmaer jo bedre. Det er jo en ideologisk forskel. Derfor lyder det sært at vi i forvaltningen har betalt penge til forskellige reklamebureauer. Jeg vil stille spørgsmål til nogle af de konsulentydelser, som jeg her har fået præsenteret.”

Står det til politikerne skal krisen tage livet af de mest vidtløftige konsulentprojekter. Det næstfølgende år vil vise, om politikerne vil sætte handling bag ordene. LFS vil i fremtiden følge politikernes indsats for færre konsulenter i forvaltningen.
Med LFS’ konsulentliste er politikerne i hvert fald klædt ordentlig på til at skære et sted, der ikke rammer frontmedarbejderne.