Hele vejen rundt

I Tingbjerg har 20 familier takket ja til at flytte til et andet boligkvarter i en anden bydel i København.
Flytningen er et led i en omfattende og tværfaglig indsats, som bl.a. involverer forvaltninger, boligselskaber og politi. Koordinator Jette Krøyer er begejstret for den samarbejdsvilje og velvillighed, som interventionsprojektet har mødt hos alle de mange aktører. En af de allernærmeste samarbejdspartnere er pædagogisk konsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Mette Buss.

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

En flytning fra et sted i byen til et andet, skulle det nu kunne gøre en forskel for en udsat families børn og unge, skærme dem mod gensidig dårlig indflydelse og dæmme op for en tidlig kriminel løbebane?
Ja. Når det gøres på en måde, som tager familien som helhed og alle dens livsområder i ed og giver støtte hele vejen rundt, så længe det er nødvendigt. Det er en sådan indsats som et interventionsteam er i gang med i Tingbjerg, en indsats som alle involverede omkring familierne er fuldt inddraget i.

Et ambitiøst projekt, og det bliver spændende at følge. Lige nu har 20 familier sagt ja tak til en flytning.
”Familien får en ny start hele vejen rundt. Man kender dem ikke, der hvor de flytter hen. Og når man fysisk flytter, så kommer der fokus på mange ting, der sker noget psykologisk, man rykker. Man kommer til at se på sig selv på en ny måde, tage et nyt ansvar for sit liv. De flytter til andre områder i København, til et nyt miljø for børnene, og hvor familien ikke er så udsat. Vi sigter på at disse familier får oplevelsen af at de får en ny start, at der bliver frigivet ressourcer i dem til at ændre på noget i familien.

Det vil være stort for mig”, fortæller Jette Krøyer, pædagog og tillidsrepræsentant og Interventionsteamets koordinator.
”Det er også vigtigt at være realistisk. Børnene bliver ikke pludselig søde, og der kommer ikke pludselig mad på bordet af sig selv. Der skal gøres noget ekstra, for nissen flytter med, som vi danskere siger.” Hun tilføjer:

”Det er en proces, en langsommelig proces, og nogle af familierne taler vi med dagligt. Vi arbejder på at de bliver ansvarliggjort i deres eget liv, at de ikke ender i kriminalitet, at de gebærder sig socialt, at de får uddannelse og arbejde. Jeg oplever at når vi taler med familierne, bl.a. når vi besøger dem i deres hjem, så sker der ting. Bare det at der kommer nogen udefra og kigger på deres liv, så sker der noget underfundigt.”

20 familier på vej

Interventionsteamet er koordineret fra Børne-familieenheden Brønshøj-Husum-Vanløse under Socialforvaltningen. Formålet med forsøget er at ”minimere rekrutteringsgrundlaget for bander og andre kriminelle miljøer” og ”at styrke indsatsen for familier med kriminelle børn og unge”, som der står i indstillingen, som tre udvalg besluttede, Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Baggrunden er de velkendte problemer i især Tingbjerg, og   forbindelse med Sikker By blev der indgået et såkaldt partnerskab for Tingbjerg med deltagelse af alle forvaltninger, Politiet, SSP og boligorganisationerne.
Læs mere i faktaboksen (sidst i artklen, red.).

Konkret tilbydes 25 af de mest kriminalitetsramte familier i Tingbjerg en flytning, men i en helhedsløsning som inkluderer en social og målrettet indsats til både de voksnes liv, fx arbejde, uddannelse, netværk, og til børnenes, primært skole og fritidstilbud Familierne er udpeget af Socialforvaltningen, som ser på de unges kriminalitet, eventuelle truede søskende og familiens liv i området.
”Tingbjerg er speciel, der er én vej ind i området og én vej ud af det. Folk taler meget sammen, og alting rygtes hurtigt.
Tingbjerg er provinsielt på godt og ondt.”
20 af de 25 familier har takket ja til tilbuddet. En ret overvældende tilslutning, når man tænker på hvor radikal en beslutning det er at flytte fra et kendt nærområde, væk fra sociale relationer og netværk.

”De ønsker selv at flytte, motivationen er der. Men vi oplever da også at nogen siger nej til fine boligtilbud, og det er vigtigt at tale med dem om hvorfor. Om de tænker, hvad skal jeg lave her, om de frygter for ensomhed. For nogle er det måske ikke en flytning der skal til, måske er der brug for noget andet i indsatsen. Derfor kommer det også bag på os, at der er så mange der siger ja til at flytte. Når vi spørger, begrunder de det med ”at de vil væk fra området”, ”kriminalitet” ”dårlige naboer”.

Samarbejdet

Samarbejdet, ikke mindst mellem forvaltningerne, er et kernepunkt i projektet. Især mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Pædagogisk konsulent Mette Buss er samarbejdspartneren i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
”Jeg koordinerer de områder for familien, som har med skift i skole, daginstitution og fritidshjem at gøre, sådan at alt kommer til at spille sammen og fungere det nye sted. Hvis familien fx skal til Amager, så skal børnene skifte skole og daginstitution, og min rolle er at linke dette. Som ”buffer” ved jeg hvem jeg skal tale med og forberede. Nogle familier har så store børn at jeg ikke kommer ind over, men for de fleste er jeg med til at sikre at der ikke er noget der er glemt, og at de som modtager familien er forberedte, og der kommer jeg ind i billedet.”

De to pædagoger har gennem en del år arbejdet sammen i en række sammenhænge bl.a. i et boligsocialt projekt og i SSP.
”Vi har i vores område eksperimenteret med at arbejde på tværs på denne måde. Vi har set det som  en fordel at vi koordinerer vores arbejde, vi har samme målgruppe, og vi arbejder sammen i rigtig mange sammenhænge.”

Jette Krøyer supplerer:
”Selvfølgelig har vi en tavshedspligt, som skal overholdes, og selvfølgelig skal familierne godkende at vi må tale sammen. Og det gør de, familierne er glade for at vi taler sammen, de vil have hjælp. Så dette her giver rigtig meget mening. Og jeg har total ros til samarbejdet, til alle samarbejdspartnerne, jeg oplever at alle har givet det hele, ingen holder tilbage.”
Samarbejdet betyder først og fremmest at indsatsen fremstår som en helhed for borgerne.
”Og vi fremstår som kommunen for borgerne, ikke som to forvaltninger som ikke ved hvad hinanden  laver. Vi tænker også over hvem andre vi skal have med ind over, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen fx og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Men typisk er det os to, og i Børne- og Ungdomsforvaltningen er vi vant til at se, hvad familier og børn har brug for, hvornår de har behov for særlig støtte. Det nye er at når Socialforvaltningen får  en underretning om bekymring fra os, så tager de os med ind. Vi tænker sammen”, siger Mette Buss  og tilføjer:
”Der hvor alt klapper, og det håber jeg det gør i langt de fleste tilfælde, så er dette rigtig positivt. Det er også rigtig svært, for familierne mister historik, børnene skal skifte skole, alle skal være et nyt sted. Nissen flytter jo med, men det giver samtidig mulighed for refleksioner over, hvem de er som familie, og hvad de gerne vil. Vi skal følge dem længe og med opmærksomhed, men vi skal også give slip.”
Hun peger på at oplevelsen af en ny chance, som disse familier får ved en flytning, rask væk også bruges af ressourcestærke forældre.
De gør det af egen drift, flytter skole for deres børn, hvis de mener det er bedst. Disse familier får hjælp til det.

”Der er meget usikkert i det, så vi skal følge dem der hvor det er svært, og følge op på det. Især med de unge mellem 13-16 år ved vi ikke hvad de kommer til at gøre, måske tager de bare tilbage til kammeratskabsgruppen i Tingbjerg i fritiden, indtil de får opbygget noget andet. Dem skal vi være omkring, til vi synes der er bundklang i det familien siger og det vi oplever, og at børnene gør noget nyt og ser glade ud i øjnene. Det er en ufatteligt følsom alder, og det kan gå rigtig galt.”

Alle er med

Det åbenlyst nye og radikale i indsatsen er naturligvis flytningen, det at tilbyde familierne en anden bolig i et andet kvarter i byen. Men det er kun den lille del af indsatsen, understreger Jette Krøyer.
”Vi kommer hele vejen rundt. Det er som et puslespil, der falder på plads. Der mangler måske nogle brikker, men det vil batte noget, med eller uden flytning. Den store del af indsatsen er en målrettet tværfaglig indsats, ikke kun på tværs af forvaltningerne, men også af boligorganisationer, som har taget et stort ansvar for at det lykkes, med PPR som er ind over med screening af børn, politiet og andre både formelle og uformelle aktører. Alle er med, alle ønsker at dette skal rykke og alle prioriterer det. Det er helt vildt, den velvillighed det har mødt fra alle samarbejdspartnere, alle kender egen faglighed og lader den komme i spil og tænker, hvad kan jeg bidrage med. Når vi arbejder så tæt sammen, er det også muligt at se kreative muligheder og løsninger inden for det eksisterende, utraditionelle og ud over kanten.”

Alle involverede inddrages, der holdes netværksmøder, kigges på hvilke tilbud om kurser, beskæftigelse og uddannelse, der kunne være de rigtige, de tager ud og ser på boligtilbud sammen med familierne, taler med dem om de kan se sig selv i kvarteret, noget som kan være svært for dem alene. Og familien placeres selvfølgelig ikke bare i kvarteret, projektet er med dem et godt stykke tid, før de overgives til et nyt socialkontor.
”Hvis vi fx siger til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at her er en enlig mor, som har gået længe og ikke været ude i samfundet og på arbejdsmarkedet, så kan de målrette noget til hende, så hun kommer ud og ikke sander til. Det er vigtigt i forhold til børnene. Vi sætter individuelle mål for familien, og der er sat ressourcer af til en mentor, hvis der er brug for det. Dette er prioriteret på alle måder”, vurderer Jette Krøyer.

Hendes egen opgave som koordinator kan være alt, også helt praktisk, tusinde ting, for det er så forskelligt hvad familien selv kan, og hvad der dukker op undervejs.
Processen er en rigtig god oplevelse, fortæller hun. Det tværfaglige samarbejde giver nyt indblik i nye muligheder og kreativ tænkning, i hvad de andre kan, i tværfagligheden.
I skrivende stund er tre en halv familie flyttet (den halve er den ene del af en skilsmisse), og resultaterne bliver fulgt nøje med tæt evaluering. Det er Jette Krøyer meget tilfreds med, for med så meget politisk fokus på det, er det også vigtigt at evaluere det grundigt.