562.000

En efterlønner uden efterløn? Hun fik 562.000 kr. efterbetalt via LFS’ a-kasse.

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

En efterlønner får kun efterløn i tre måneder uden at hverken hun selv eller a-kassen opfatter det som en fejl. Derfor bliver fejlen først opdaget da hun bliver 65 år. Lis Sobol, som er sagsbehandler i LFS’ a-kasse med speciale i efterløn, reder trådene ud og efterlønneren får sine penge helt tilbage til starten. Eller rettere Lis Sobol var sagsbehandler i LFS’ a-kasse, hun er selv gået på efterløn, når dette læses. Dette er nemlig hendes sidste sag.

Den handler om en kvinde, som er medlem af både fagforening og a-kasse fra starten af sit arbejdsliv og til hun bliver 65 år og folkepensionist. Og det er her, i marts i år, historien tager sin begyndelse. På det tidspunkt bliver hun rutinemæssigt meldt ud af a-kassen, fordi hun overgår fra efterløn til folkepension. Eller gør hun? A-kassemedarbejderen som sender hende udmeldelsesbrevet undrer sig.

Hun kontakter Lis Sobol, som ved en masse om efterløn. Tilsyneladende er medlemmet gået på efterløn som 61 årig efter at have fået sit efterlønsbevis som 60 årig, men uden at få efterløn i mere end tre måneder. Hvordan kunne det hænge sammen?
Sagen ser underlig ud, for det ser ud som om hun er slettet i systemet efter hun gik på efterløn. Lis Sobol undersøger alt der er at finde på hendes navn i edb’en i a-kassen – uden resultat.
”Jeg kan se at hun er gået på efterløn i 2006, men jeg kan også se at hun ikke har fået noget udbetalt efter at have fået efterløn i kun tre måneder. Det trickede mig, hvad det handlede om, netop fordi hun havde været medlem af både LFS og akassen hele vejen igennem.”

Hun finder de gamle papirer frem fra sagsarkivet i kælderen og finder der hendes telefonnummer og ringer.
”Jeg fortæller hende min undren over at hun ikke har fået efterløn udbetalt i hverken 2007, 08, 09 og 10. Og så ruller en historie sig op, som viser at informationer er gået fejl og misopfattet på forunderlig vis.”

Bad om stop for udbetalinger

Medlemmet har ikke undret sig over at hun intet fik, fortæller hun, for hun bad selv om at få stoppet udbetalingerne. Hun var tjenestemand og var gået fra arbejdet på grund af sygdom med det der hedder kvalificeret svagelighedspension, som i økonomi svarer til tjenestemandspensionen efter det maksimale antal år. Ikke nogen lav pension med andre ord, og med efterlønnen oveni, som der ikke blev modregnet i, så var hun oppe og betale topskat.
Det er hun ikke så glad for og taler derfor med sin bank.
De anbefaler hende at lade være med at få efterløn, for som de fortæller hende, så til gengæld at få en masse penge til sidst.

”Det er absolut ikke korrekt, det er ikke sådan det hænger sammen. Præmien til sidst får man, hvis man ikke går på efterløn, men fortsætter med at arbejde til de 65 år. Og hun havde jo forladt arbejdsmarkedet og havde fået efterløn om end kun i tre måneder.”
At a-kassen til gengæld ikke undrer sig, skyldes breve der er gået fejl. Medlemmet skulle hvert halve år udfylde en såkaldt halvårserklæring med ændringer i sin økonomi, der kunne betyde en ændret modregning i efterlønnen. Den erklæring er nødvendig for at få udbetalt efterløn. Og den erklæring modtager a-kassen ikke efter december 2006.

”Vi rykker hende, og så sker der ikke mere. Det hun fortæller er at hun skam har sendt erklæringen og sammen med den det brev, hvor hun beder om at udbetalingerne stopper. Dette brev har vi aldrig modtaget, men det betyder jo at hun ikke undrer undrer sig, da udbetalingerne stopper. Hun tror vi har reageret på hendes brev. Til gengæld så rykker a-kassen for at få hende til at indbetale kontingent, det plejer at tages i efterlønsbeløbet, men hun får jo ingen efterløn. Og hun indbetaler prompte, sådan at hun ikke mister nogen rettigheder. Men dette slår ikke igennem i edb-systemet, så hun får fortsat ingen efterløn udbetalt.”

562.000 kr.

Ærgerligt kunne man sige. Og lade det være ved det. Men Lis Sobol vil som det mindste dog sikre hende efterløn i den sidste del af perioden, nemlig tilbage til den sidste halvårserklæring i oktober 2009.
”Jeg vil også gerne forsøge om hun ikke kan få det hele – helt tilbage fra den gang efterlønnen stoppede. Meget er gået skævt uden at hun har haft fejl i det. Især at vi ikke opdager hende tilbage i 2007, hvor hun står som slettet, selvom hun betaler fuldt medlemskab.”

Lis Sobol skriver derfor et notat til hovedkontoret, OAA, Offentlig Ansattes A-kasse og plæderer for at medlemmet får hele beløbet, for der er bestemt også fejl fra a-kassens side. Argumenterne sendes til hovedkontoret sidst i marts i år.
”Jeg vil så gerne have sagen afsluttet, inden jeg selv går på efterløn, og det lykkes. Dagen før min afskedsfest giver de besked om fra hovedkontoret at de vil udbetale det fulde beløb. Jeg ringer til hende og giver et forsigtigt skøn over, hvad jeg tror det bliver. Og det var forsigtigt, for beløbet blev 562.000 kr. Det var ikke værst at have denne opgave som den sidste i LFS’ a-kasse”, siger Lis Sobol med en latter.