Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Pia Ludvigsen, medlem af forretningsudvalget
Bevar efterlønnen
Lad os dvæle lidt ved efterlønsnakken. Og lad os kigge nærmere på enkelte grupper i LFS, som i forvejen er sårbare, og hvor vi ser en tydelig nedslidning, allerede før det fyldte tredsenstyvende år. I det lys virker det ubegribeligt at nogen kan foreslå en folkepensionsalder på halvfjerds eller ældre.
Kig fx på dagplejerne. Dagplejerne er ansat til at passe op til fire børn under tre år, og de er alene med fire børn det meste af deres arbejdsuge, som i øvrigt er på 48 timers arbejdsuge.
De hører til blandt den absolut lavest lønnede gruppe på arbejdsmarkedet. Deres arbejdsmarkedspension ligger også i den lave ende, de hører til den gruppe, der ikke ville kunne finansiere en tilbagetrækning på pensionen alene.
Afskaffelse af efterlønnen vil betyde at en dagplejer kan blive tvunget til at arbejde, til hun er halvfjerds. Hun skal kunne løfte fire små børn flere gange på en dag, og gå tur med fire børn hvor flere af dem sidder i en barnevogn. Dette er bare få af de ganske almindelige hverdagsting, som er en del af jobbet som dagplejer, og der er ikke nogen mulighed for at få en kortere arbejdstid end de 48 timer om ugen – de er jo alene om de fire børn.
De fleste dagplejere vælger i dag at forlade arbejdsmarkedet omkring tredsårsalderen, alene på grund af nedslidning.
Eksemplet med dagplejerne er bare et eksempel. Dagplejerne er bare en enkelt gruppe af mange i LFS og på det danske arbejdsmarked, der har et hårdt fysisk og psykisk arbejde, hver dag.
Dem lader vi ikke i stikken, siger Lars Løkke. Men hvis efterlønnen bliver afskaffet, og der bliver indført en seniorførtidspension, så er det jo ikke nok med nedslidning, der skal foreligge en lægelig vurdering på at man ikke kan bestride sit arbejde. Og derefter skal det vurderes om man kan få tildelt seniorførtidspension. Dette tager kun, har Lars Løkke udtalt, et halvt års tid at få denne afgørelse. Det er jo i sig selv tvivlsomt, men uanset så ender vi altså med en ældregruppe, der er så nedslidt at de er afhængige af hjælp til at få deres hverdag til at fungere. Denne hjælp udøves af faggrupper, lavtlønnede og med en lav pension, og med et hårdt fysisk og psykisk arbejde, som bliver tidligt nedslidt på deres arbejde. Det er skruen uden ende.
Lad os da bevare efterlønnen, så de personer, der har behov for at forlade arbejdsmarkedet inden folkepensionsalderen, kan gøre det med værdighed og uden at andre skal give dem det blå stempel.