Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Malerier i LFS
Så er der en ny udstilling at glæde sig over i LFS’ lokaler i Rosenvængets Allé.
Fra fredag den 11. februar, som var dagen for ferniseringen, og et par måneder frem, vil alle besøgende, og det vil jo først og fremmest sige jer medlemmer, have fornøjelsen af at kunne kigge på 17 nye malerier, som er malet af tre mennesker med udviklingshæmning fra et bosted på Ruthsvej.
Det er pædagog og kunstformidler Bodil Suddergaard, som har arbejdet sammen med de tre udviklingshæmmede borgere om billederne, som nu skal pryde LFS’ bygnings vægge.
”Kunstnerne, uanset at de har udviklingshæmning, har haft behov for at udtrykke sig – og dette projekt, hvor jeg har støttet og udviklet dem, har været en mulighed for dem til det. De har en stor glæde ved at få ud, hvad de ser og observerer. Og det er spændende for dem at arbejde med malerier og tegninger, fx har vi arbejdet med perspektiv, som man vil kunne se på billederne”, siger Bodil Suddergaard, som har været hyret til netop dette projekt af bostedet. Hun har tidligere malet og tegnet med børn, og hun kommer gerne rundt til forskellige institutioner.