Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Debat
Dialogen der blev væk
Efter at have deltaget i leder/tr-mødet onsdag den 26.1. undrer jeg mig over den valgte strategi, hvor ledelsen i LFS vælger at ”kæmpe” mod ferielukningen frem for besparelser, der er økonomisk mere belastende for institutionerne.
Men jeg er i høj grad også rystet over den mangel på dialog og respekt, som medlemmerne bliver mødt med, når de er uenige med den politiske linje i LFS.
Dagsordenen på mødet var de nye SU-regler, budget 2011 og ferielukning.
Lisbeth Schmidt gennemgik de nye regler for klyngernes samarbejdsudvalg om, hvordan institutionerne skal forholde sig, indtil de nye regler bliver endeligt vedtaget. Det var svært at være i dialog med en hal med flere hundrede deltagere, så der var ikke mange, der fik mulighed for at spørge ind til fortolkningen af regler og overgangsordninger.
Da vi kom til pkt. ”Budgettet”, var der ikke tid til en gennemgang af budgettet med en efterfølgende dialog. Hvorfor emnet var sat på dagsordnen, var lidt svært at forstå. Der var ellers flere besparelser, der kunne være interessante at gennemgå.
Jan Hoby gennemgik de udsendte regler vedr. ferielukning i ugerne 29 og 30. Jan redegjorde for LFS’ holdning til ferielukningen og gentog flere gange kommunens/institutionernes forpligtigelse til at tilbyde relevant pasningstilbud for de børn, der ikke havde ferie i uge 29 og 30. Hvis institutionerne skulle leve op til denne forpligtigelse, kunne det være nødvendigt at holde alle institutioner åbne de to uger.
Der var tillidsrepræsentanter, der talte for at kræve ferielukningen trukket tilbage, også selvom det kunne betyde endnu en ”grønthøsterbesparelse”. Argumentet var, at det var urimeligt, at man som ansat ikke selv kunne bestemme, hvornår man vil holde ferie. Tillidsrepræsentanten fortalte, at der var mange forældre, der ville bede om pasning i de to uger, så institutionerne var nødt til at holde åbent. På den måde kunne vi bevise overfor politikerne, at ferielukningen var en dårlig løsning, og de ville være nødt til at trække det tilbage.
Der var flere mødedeltagere, der talte mod en aktion, der betød, at institutionerne skulle holde åbent. Besparelsen er lagt ind i budgettet, og hvis vi holder åbent, ville vi blot komme til at betale endnu engang.
Jans svar til kommentarerne var at ”tordne” over hjernedøde politikere og hovedløse beslutninger. Jan pointerede igen og igen, at institutionerne skulle holde åbent, hvis forældrene ønskede pasning.
Ledere, som er budgetansvarlige, advarede mod at holde institutionerne åbent på trods af besparelsen. Hvis personalet skal holde ferie, når børnene er tilbage, vil der ikke være ressourcer til vikar. Det problem blev slet ikke kommenteret!
Det kan ikke være ukendt for ledelsen i LFS, at ledere der ikke overholder budgetterne, bliver ”truet” med tjenstlige samtaler og afskedigelse. Som fagforening for flere faggrupper kan man ikke tillade sig at ”sætte kikkerten for det blinde øje” og støtte aktioner, der vil belaste samarbejdet i institutionerne, og placere en faggruppe i en klemme mellem forældre, personale og forvaltning.
Som almindeligt medlem, der ikke sidder på nogen tillidsposter, og derfor ikke har haft mulighed for at diskutere den politiske linje med forretningsudvalget, vil jeg gerne have svar på følgende:
• Hvorfor har ledelsen i LFS valgt at fokusere ”kampen” på ferielukning og støtte aktioner, der kan medføre ekstra udgifter til institutionerne?• Hvorfor diskuterer man ikke i LFS de besparelser, der rammer institutionerne hårdt? F.eks. reduceringen af timerne til udflyttergrupper eller besparelsen på fysiske kompensationer – og her tænker jeg ikke på, at der kun er udmeldt budget for 7 måneder.• Københavns Kommune har vedtaget et regelsæt for, hvordan ledere der ikke overholder budgettet, kan afskediges. Har LFS overvejet, hvordan fagforeningen vil støtte de ledere, der bliver truet med tjenstlige samtaler og afsked?
Tinna Erichsen Leder af Klynge NB3
Svar til Tinna
Først skal jeg beklage, at jeg ikke selv var til stede på mødet i Nørrebrohallen – vi er i overenskomstfornyelsesperiode og desværre blev der, efter at vi havde meldt datoen ud til jer, indkaldt til forhandlinger hvor jeg skulle deltage. Vi overvejede om vi skulle aflyse mødet eller rykke det, men endte med at fastholde, ikke mindst fordi hele formiddagens oplæg og SUreglerne var lovet alle de ledere, der ringede ind, efter at vi sidst på året havde holdt et tilsvarende oplæg på TR-møderne.
Det var mig, der havde sat punktet budget på – om jeg ligefrem havde forestillet mig dialog på selve mødet, tror jeg nu ikke, for det er yderst vanskeligt i en sal med 400. Men jeg ville have sagt noget om kompensationsmidler, og såfremt der var opbakning revitaliseret en mindre budgetgruppe. Det håber jeg i stedet, der bliver mulighed for på klyngeledermødet senere på måneden.
Personligt synes jeg faktisk ikke, at det er så underligt at ”ferielukningen” fylder meget, også selv om det i kroner langt fra er den største besparelse, området har været ude for. Ferielukningen er i sin substans en grønthøster, men fordi politikerne havde bestemt sig for at der ikke skulle være grønthøstere, så blev den benævnt.
Det at reducere lønsum svarende til 40 pct. i to uger og alligevel holde åbent for alle med pasningsbehov (dog med mulighed for at reducere antallet af enheder i en klynge, der holdes åbent) og følge vejledningen der er udarbejdet – betyder efter min opfattelse ikke at I kommer til at bruge færre ressourcer i uge 29 og 30 i år end I gjorde sidste år.
De fleste institutioner har tidligere kunnet få ferieønsker og ”bemandingsplan” i sommerperioden til at gå nogenlunde op, nu lægges der op til at ferie koncentreres i de seks uger omkring uge 29 og 30, og det skal da give gevaldig personalemæssig uro.
Det vi har tilladt os at sige er at en besparelse på 10 mio. der i sin substans er en grønthøster og som generer så mange – den må laves om. Det betyder selvfølgelig ikke, at den kan laves om nu, eller at ledere skal være civilt ulydige, men det betyder at vi vil lægge et pres for at få den ændret i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Når det så er sagt, så er det ikke ligegyldigt, hvordan I som ledere vælger at agere, og der er for mange eksempler på at forældrene har fået at vide at der er lukket (det står faktisk også på rigtig mange hjemmesider), ja så mange, at Anne Vang og Frank Jensen følte sig kaldet til i lokalaviserne at garantere forældrene at der var pasning, hvis de havde behov. Så jo, vi har et problem, for hvem kan sige, hvad der er lukket, førend nogen kender forældrenes pasningsbehov.
Det er rigtigt at hvis vi skulle se på budgetterne, så burde sommerferiebeslutningen have været reel, altså lukning i uge 29 og 30, men det er altså ikke lovmedholdeligt, og dermed ender en for mig at se tosset politisk beslutning med at give unødige problemer for alle ansatte og alle ledere – og det rigtigste i den forbindelse er vel at adressere beslutningen tilbage til politikerne.
Så kan vi altid diskutere hinandens retorik og kropssprog, men indholdsmæssigt er jeg enig i at ferielukningen er en ommer.
I forhold til hvordan LFS vil støtte ledere, der ikke overholder budgettet, og af den grund trues med tjenstlige samtaler eller afsked, så er støtten fra LFS at vi gør ligesom i dag: går ind i den konkrete sag, sammen med lederen vurderer baggrund, forvaltningsmæssig støtte undervejs, redskaber, udefra kommende årsager osv. Det er sager vi kender i forvejen, skal der ske ændringer af den sagsbehandling, vil jeg gerne have lov til at diskutere det med ledersektionen, førend det skal formidles ud.