Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Social kapital
Der er store gevinster at hente for både organisation og ansatte, hvis ledelsen vægter social kapital. Det fastslår en rapport af Væksthus for Ledelse.
Social kapital er den del af det psykiske arbejdsmiljø, som handler om tillid, retfærdighed og samarbejde i forhold til alle relationerne på arbejdspladsen. Relationerne mellem ledere og medarbejdere og mellem medarbejderne.
Det vil sige at ledere fremover kan nå de konkrete mål for en organisation ved at udnytte medarbejdernes evne til at samarbejde – hvor tillid og retfærdighed også er i spil. Jo højere den sociale kapital er, jo hurtigere og mere effektivt når man målene, viser den nye rapport De skjulte velfærdsreserver. Viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital.
Rapporten dokumenterer sin pointe om det store udbytte ved høj social kapital gennem fire case-beskrivelser, bl.a. høj produktivitet, reduceret sygefravær, færre klager fra ansatte og borgere og dygtigere medarbejdere på arbejdspladserne.
En af forskerne bag rapporten og professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Peter Hasle, siger:
”Det nye ved den her metode er, at vi nu begynder at vide, hvordan man opbygger organisationer og får medarbejderne til at trives på en anden måde. Vi kan direkte måle, om folk er i stand til at udrette noget sammen, om de har tillid til andre, føler sig respekteret og så videre. Derfor er det mere konkret end bare ”værdibaseret ledelse”.
Læs mere på (link er ikke længere aktivt, red)
Kommunale ledere vil forblive ledere
De færreste kommunale ledere er interesserede i at skifte lederjobbet ud. To ud af tre kommunale ledere, 66 procent, kan ikke forestille sig at fortsætte karrieren i et ikke-lederjob, mens 25 procent gerne vil have et lederjob med mere ansvar.
Det viser en undersøgelse fra Lederne.