Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Æseløret
SNAK OM ANGST OG DEPRESSION
- MED BØRN OG VOKSNE I ALLE ALDRE
Af Karen Glistrup
”Børn afkoder nemt, hvad der i orden at tale om, og hvad der skal ties stille med. Men det er ikke børns opgave at bryde tavsheden. Den opgave skal de voksne tage på sig”, siger Karen Glistrup, som lægger op til samtale mellem generationerne om svære ting som depression og angst ...
Man beskytter ikke sine børn ved at fortie, at far eller mor kæmper med en psykisk lidelse. Åbenhed er den eneste udvej, påpeger Karen Glistrup i ny bog, der kan læses af både børn og voksne.
Nu vil Karen Glistrup hjælpe voksne til at tale med børn om det, der forekommer ubærligt og umuligt at dele.
Snak om angst og depression ...med børn og voksne i alle aldre er titlen på hendes nye bog, der med sit brede format egner sig perfekt til at blive lagt tværs over små og store lår i sofaen derhjemme. Grafi sk er teksten delt op, så noget er skrevet til små børn, andet til større børn og noget til de voksne. Man kan bladre og læse bare dét, som har interesse..
Psykinfo Forlaget • 48 sider • Pris 125 kr. Kan købes på Psykinfo@arm.dk
AT SAMTALE MED BØRN
- VED AT LYTTE MED FIRE ØRER
Af Ylva Elineby og Barbro von Hilgers
Børn er for alle, der dagligt taler med børn. Den handler om, hvordan du som voksen kan lytte med ”fire ører” og have fi re forskellige reaktions- og svarmuligheder samt vise, at du virkelig lytter og forstår.
De „fire ører:
• Det saglige øre, der opfatter de ord, der bliver udtalt.
• Det følelsesmæssige øre, som bygger på din og barnets relation.
• Det selvudleverende øre, der opfatter, hvordan barnet har det.
• Appeløret, der hører alt, hvad barnet har brug for, at du yder.
Forfatterne giver en vejledning i, hvordan en samtale kan indledes, udvikles og uddybes, samt viser, hvorfor det er vigtigt med småsnak i hverdagen. Det kan være svært at tale om barnets ængstelse, uro og frygt for forandringer og uforudsete hændelser, men ved at stille åbne spørgsmål og ”spejle” det, barnet siger, kan du hjælpe barnet til at tænke videre og fi nde løsninger. Et særskilt kapitel fortæller, hvordan man ved samtale og forskellige former for aktiviteter kan øge barnets selvfølelse og tro på sin egen formåen til at møde udfordringer.
At samtale med børn viser, hvordan samtaler kan være berigende og meningsfulde, hvis man lærer sig kunsten at lytte. Bogen er lettilgængelig og informativ for pædagoger, lærere, forældre m.fl .
Dansk Psykologisk Forlag • 208 sider • Pris 278 kr. ISBN: 978-87-7706-702-0
HVORDAN GÅR DET EGENTLIG PÅ GUL STUE
- OVERKOMMELIG OG MENINGSFULD EVALUERING I DAGINSTITUTIONER
Af Niels Glavind, Bureau 2000
Bogen er skrevet ud fra den opfattelse, at institutioner og personale i dag udsættes for et væld af krav til dokumentation, som tit er udviklet uden sammenhæng med pædagogisk tænkning. Mange af disse krav tjener først og fremmest som administrative styringsværktøjer, men har begrænset værdi, når det gælder om at forbedre det daglige arbejde på stuerne. Tværtimod kan disse krav være en tidsrøver i det pædagogiske arbejde. Derfor må det pædagogiske personale så at sige tilbageerobre den del af det pædagogiske fag, som handler om evaluering.
Men bogen bygger også på den opfattelse, at evaluering ikke behøver at være så besværligt. Rigtigt grebet an kan evaluering blive afsæt for kvalitetsudvikling. Bogen gennemgår på den baggrund en række redskaber.
Der lægges vægt på redskaber, der:
• Sikrer at man kommer rundt om kravene til evaluering på en overkommelig måde
• Tager udgangspunkt i institutionernes hverdag, så evalueringen får mening i forhold til kvalitetsudvikling.
Bogen kan købes pr. email info@bureau2000.dk Den koster 150 kr. plus porto
UDE AF SAMMENHÆNG
- OM PROFESSIONELLES ARBEJDE MED BØRN I UDSATTE POSITIONER
Af Anne Marie Villumsen (red.) Med denne bog ønsker forfatterne at skabe øget fokus på børn i udsatte positioner: bimmerbørn, gråzone børn, sårbare børn, udsatte børn, er bare nogle af betegnelserne for disse børn. Bogens sigte er, at inspirere og bidrage til en praksis, som kan inkludere disse børn bedre og aktivt understøtte og befordre det enkelte barns trivsel.
Bogen henvender sig til pædagoger, socialpædagoger, socialarbejdere og psykologer, der i praksisfeltet arbejder med børn i udsatte positioner.