Årsmøde 2011:

Presset dagpleje

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Dagplejen angribes i kommunerne. Kvaliteten i dagplejen skal synliggøres. Og de private dagplejere skal kigges efter i sømmene.
Vi er til årsmøde i dagplejen, og emnerne er mange.

Private dagplejere og hele den problematik der gemmer sig her, det er omdrejningspunktet for en stor del af debatten på dagplejens årsmøde. Hvorfor vælger nogle forældre private børnepassere? Tilsyneladende, for gør de det? Eller kender de bare ikke forskel? Og lever de private op til samme kvalitet som de kommunale?

Debatten tager vi om lidt. Først lytter vi til formanden Marianne Rosell, som giver en status på dagplejeområdet til de 23 fremmødte medlemmer af området. Økonomien er første punkt, og bekymringen over den, nu hvor der er frikøb af alle de tre områders formænd.
"Vi har været meget spændte på om der nu også var penge nok til aktiviteter til  faggrupperne. Og til konferencer og kurser. Heldigvis kan vi sige at  underskuddet er mindre end vi frygtede."

Fordelene er til gengæld store. Frikøbet har nemlig betydet en formand, som har kunnet tage på besøg i legestuer, gæstehuse og flerbørnsdagplejen. Marianne Rosell har som ansvarlig for både området og hvervningen af medlemmer været rundt på rigtig mange arbejdspladser, sammen med en ansat i LFS.

"Det har været meget positivt. Vi har både fået hilst på mange af jer ude på arbejdspladserne, og vi har samtidig fået flere medlemmer til LFS. En anden fordel ved frikøbet er muligheden for et større samarbejde med den faglige afdeling og forretningsudvalget, det gør det muligt meget hurtigt at komme på banen i en presset situation."

Og pressede situationer er der mange af. Især ude i kommunerne.
"Mange har brug for hjælp. Med kommunebudgetter, der pludselig popper op med forslag om nedskæring. Og med forslag om at nedlægge hele dagplejeformidlinger. Vi oplever en ny bølge af angreb fra forvaltningernes embedsmænd, som tror, at der er penge at spare i dagplejen. Vi ser vilde spareforslag, som kan få katastrofale følger for vores område."

Trusler om nedlæggelse

Marianne Rosell fremhæver at dagplejen scorer meget højt på tilfredshed hos både dagplejere og forældre. Noget som forvaltningerne rundt om i kommunen sikkert udmærket ved. Så hvorfor ændre på noget, der fungerer godt?

Et par eksempler:
I Høje Tåstrup Kommune kunne forvaltningens embedsmænd se en besparelse på omkring to millioner kroner ved at nedlægge dagplejen, og sende børnene i institutionerne.
Dagplejeområdet har sendt et protestbrev til samtlige af Høje Tåstrups lokalpolitikere og et læserbrev til Høje Tåstrup lokalavis. Efterfølgende - altså indtil videre - er forslaget taget af bordet.

I Fredericia vil de også nedlægge dagplejen, som vi kender den. Her vil forvaltningen nemlig indstille til politikerne, at man privatiserer dagplejen.
"Der tænkes desværre ikke på det pædagogiske, på omsorgen og nærværet i børnehøjde. Det handler kun om kroner og ører. Men vi spørger, hvornår er det blevet billigere at privatisere? Og hvad med de dagplejere, der bliver privatiseret?
De ender uden pension, uden feriepenge, og uden dagpenge før overskydende timer er afviklet."

Også Københavns Kommune kan være med her, fortæller fællestillidsrepræsentant Lican Larsen. Selvom man i kommunen ellers har ry for at prioritere dagplejen højt. Nu arbejder man med en modernisering af dagplejen, og det har bl.a.betydet tre ideer af de værre fra politikerne: At man nedlægger gæstehuse, at dagplejerne fast skal have fire børn, og sidst men ikke mindst at dagplejerne sættes ned i løn (!).

Dagplejeområdet i LFS kalder derfor til modangreb. Synlighed skal være våbnet, og det er noget de arbejder med i områdebestyrelsen.
Synlighed af en selvstændig dagplejeledelse.
"Det er vores holdning i bestyrelsen, at de tre faggrupper, dagplejeledere, dagplejepædagoger og dagplejere, hænger uløseligt sammen, hvis vi skal have en dagpleje af høj pædagogisk kvalitet. En dagpleje som både er fagligt  velkvalificeret og tidssvarende."

Og synlighed af dagplejepædagogernes arbejde.
"De er garanterne for at den pædagogiske faglighed er i orden. At vi lever op til de krav, der stilles til dagtilbuddene. Og de skal sikre, at dagplejerne trives i arbejdet, og at der fortsat sker udvikling på området."

Gode historier

I bestyrelsen arbejder de med "den gode historie".
Det vil sige historier fra det virkelige liv, som illustrerer vigtigheden af samarbejdet mellem de tre faggrupper, dagplejeledere, dagplejepædagoger og dagplejere.

"De historier er jeres historier. De bliver formidlet ind til os i bestyrelsen af jeres tillidsrepræsentanter og af bestyrelsesmedlemmer - både dagplejepædagoger og  agplejere. Og har I flere eksempler på situationer, som er lykkedes, som fortæller om det gode samarbejde, så send dem endelig ind", opfordrer Marianne Rosell.

Og hvordan kan og vil bestyrelsen så bruge de gode historier?
"Vi vil fortælle historierne til politikerne ude i kommunerne. De politikere, som har indflydelse på kommunernes budgetter. Vi vil gøre dem forståeligt at den eneste måde, hvorpå vi kan have en fagligt velkvalificeret dagpleje, er hvis vi bevarer den selvstændige dagplejeledelse, og vores dagplejepædagoger, i tæt samspil med dagplejerne."

Og den kampagne er allerede i gang. I dagplejeafdelingen i LFS forbereder man sig, indsamler historier, får trykt forskellige postkort og får lavet skabeloner, som kan tilpasses de kommuner, hvor besparelser udmøntes i nedlæggelse, underlægning og udlicitering af dagplejen. Skabeloner som gør at man hurtigt kan skippe et brev af til forvaltningen, et læserbrev til lokalpressen, et blev til politikerne etc.

"På den måde håber vi, at vi kan være hurtigt ude, når dagplejen sættes under angreb. For vi er optimister i bestyrelsen. Vi tror på at selvom dagplejen er under angreb, så er der stadig brug for en professionel dagpleje ? og derfor vil den være der i mange år fremover. Som sagt: hvorfor ændre på noget, som fungerer?"

Faggrupperne

Pædagogfaggruppen under dagplejeområdet består af fire pædagoger. De har trods det lille antal haft overskud til at planlægge et kursus til februar 2012 med emnet "dagplejepædagogens arbejde i et krydsfelt."

Faggruppen arbejder også med "de gode historier" og med at bevare dagplejen som en selvstændig enhed med egen ledelse og pædagoger. Men megen inspiration og input fra andres erfaringer er der ikke. Trods ihærdig søgen er det ikke lykkedes pædagog Anny Zahlekjær at finde en beskrivelse af dagplejepædagogens rolle

I dagplejefaggruppen er der otte dagplejere. De har arbejdet med den "nye forældretype", med alt hvad det indebærer. De har haft kontakt til Erik Sigsgaard og hans team, desuden har Rikke Sværke været ude til et aftenmedlemsmøde og fortælle hvorfor de (forældrene) gør som de gør.

De opfordrer til at man kontakter faggruppen med ideer eller spørgsmål til andre emner.

Lederfaggruppen er i gang med strukturen i dagplejen.
Der er fokus på om dagplejen er dyrere end vuggestuen, dagplejens synlighed og dagplejens overenskomst. Og den 4. oktober er der temadag med emnet "Pædagogisk kvalitet i dagplejen" for leder- og pædagogfaggrupperne.

De private

En tilsynsførende pædagog for de private børnepassere, Christina Valbjørn Jespersen, tager emnet op: private dagplejere.
Hun foreslår at man undersøger, hvorfor nogle forældre vælger private børnepassere, og at man derefter kigger på hvad der er det bedste ved de to ordninger.

Det gav diskussion. Om kvaliteten er den samme hos de private som i den kommunale dagpleje, om forældrene møder større fleksibilitet i den private dagpleje end i den kommunale, kort sagt fordele og ulemper ved de to ordninger.

Mange af de private børnepassere har i øvrigt tidligere været kommunal ansatte.
En af deltagerne peger på at de private børnepassere ikke er bundet op på de mange krav og retningslinjer som kommunerne forlanger at de kommunale  dagplejere skal arbejde efter - krav og retningslinjer som er med til at sikre kvaliteten i dagplejen, fx læreplaner, kostpolitik, pædagogiske retningslinjer.

Sådanne forpligtelser har de private børnepassere ikke.
Et emne som kalder på yderligere indsigt. Også her i bladet