Årsmøde 2011:

Udfodringer

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Det var information snarere end debat, der dominerede på almenområdets årsmøde.
Og der var da også rigeligt at informere om - fra inklusion til sommerferielukket.

Ikke overvældende mange har fundet vej til almenområdets årsmøde denne fredag aften. Dagen før har der været folketingsvalg i Danmark, så en lidt mat stemning præger de fleste ovenpå valgnatten. Og der er ikke i år et "trækplaster" sådan som sidste års heftige debat om klyngestrukturen unægtelig var på generalforsamlingen.

Matheden er dog ikke større end at LFS' nye film om fritidspædagogik får et kraftigt bifald, da den vises på mødet.
Forståeligt nok: en charmerende lille film som i en nøddeskal fortæller, hvad fritidshjem og fritidspædagogik er - i børnehøjde set med børneøjne.

Ellers udgøres mødet primært af information, dels om årets arbejde i den 22 "mand" store almenbestyrelse, dels og ikke mindst om de udfordringer som området står overfor.
Først tager formanden ordet. Thomas Enghausen blev valgt som ny formand på sidste års generalforsamling efter at den tidligere formand valgte at gå på efterløn.

Han lægger ud med at glæde sig over det næsten røde flertal Danmark har fået efter "10 års borgerlig nedskæringspolitik".
"Men det betyder ikke at vi kan sætte os tilbage i stolen, for 10 års gentagne nedskæringer kræver års genopbygning", siger han og varsler at en ny regering vil blive mødt med krav om at det pædagogiske område skal respekteres og tages med på råd.

Han giver to eksempler på udfordringer som består under den nye regering: heldagsskolerne, som Socialdemokraterne støtter og fritidshjemmenes omskabelse til SFO'er. Begge dele er fortsat uaf klarede.
"Så der er brug for en stærk fagbevægelse til at få rettet op på fortiden og sat den politiske retning for fremtiden."

Arbejdstemaer

Da den nye bestyrelse trådte til efter generalforsamlingen sidste efterår, lagde de ud med et par koncentrerede arbejdsdage. Viden skulle videregives, forventninger afstemmes og arbejdstemaer lægges fast. Listen blev lang til en "konstruktiv, effektiv og engageret bestyrelse", som Thomas Enghausen siger.

Årsmødet tager nogle af temaerne op.
Klyngerne. For selvom debatten er stilnet meget af, så samler bestyrelsen fortsat erfaringer, og fra en så stor og krævende omstrukturering spænder de bredt.
Fælles for mange af dem er dog manglen på tid. Derfor vil bestyrelsen sætter fokus på fremtidens ledelse sammen med områdets ledersektion, både ud fra hverdagens klyngeerfaringer og fra visionerne i " Visioner fra maskinrummet".

"Et positivt udfald af klyngerne er det netværk, som både tillidsfolk og ledere har fået opbygget, netværk som giver mulighed for faglig sparring og lokal vidensdeling, og hvor SU-aftalen er kommet helt i fokus. Det sikrer at medarbejderne på begge sider af bordet har indflydelse på udviklingen."

Om kort tid skal klyngestrukturen evalueres i forvaltningen, og derefter skal der være en politisk diskussion af, hvordan det første år med klynger er gået.
"Derfor skal vi sikre at de erfaringer, den viden, og de visioner, vi og vores medlemmer har, bliver inddraget i evalueringen, så klyngerne udvikler sig i en positiv og udviklende retning", understreger han og glæder sig over at Kommunernes Landsforening har bevilliget Københavns Kommune 1,6 millioner til et projekt om velfærdsledelse, som skal sætte fokus på demokratisk opgaveløsning, fastholdelse, trivsel, innovation, kerneydelse og kerneopgave.

Samtidig kører det såkaldte Pionerprojekt i Københavns Kommunes daginstitutioner, et arbejdsmiljøprojekt der er afsat 16 millioner til (projektet er beskrevet i LFS Nyt 9/11).

Fra fritidshjem til inklusion

Mange medlemmer følger sikkert med i slaget om fritidshjemmene efter forslaget om at flytte al lovgivning for børn over seks år over i skolelovgivningen.

"Anne Vang mener at København lever op til de krav om af bureaukratisering, som aftalen kræver og at kommunen derfor kan bevare fritidshjem. Sagt på en anden måde så redder klyngestrukturen måske fritidshjemmene", siger Thomas Enghausen.

Han retter en særlig rosende anerkendelse til den indsats som fem KKFO'er i byen har gjort i deres udfordring af retten til at gå tilbage til at være fritidshjem. Det er ikke lykkes endnu.

Der er en bevidsthed hos bestyrelsen om at Frederiksberg ikke må drukne i københavneri, især da der sådan set sker rigeligt i Frederiksberg Kommune.

Thomas Enghausen beretter om normeringsaftaler, som ikke har hold i hverken virkeligheden eller det faglige system, og om varslede besparelser på SFO'erne i kommunen, besparelser som tillidsmandsnetværket på tværs af LFS og BUPL protesterede over i august med et klodsmajorspil på Frederiksberg Rådhusplads.

Et stort arbejdstema har været, og er stadig, inklusion, herunder at ikke alle udsatte børn profiterer af at blive indskrevet i normalinstitutioner. Det har fyldt i løbet af året med både konference (med deltagelse af både medlemmer, forskere, politikere og forældre (se LFS Nyt 2/11) politiske kommentarer og høringssvar. Der har været arbejdsgrupper, og der er holdt møder med mange forskellige af LFS' medlemmer, som har særlig berøring med området.

Det er kommet pænt i havn. I Specialreformen 2.0 er erkendelsen af at ikke alle børn kan inkluderes i normalinstitutioner formuleret eksplicit Ordet hippiepædagogik gik landet og daginstitutionerne rundt, da den daværende socialminister brugte det, og stærkt nedsættende, om praksis på daginstitutionerne. Der kom mange reaktioner - og stort fokus på det pædagogiske indhold. Ministeren har også nedsat en såkaldt task-force (det vil sige en arbejdsgruppe), som snart barsler med anbefalinger til fremtidens daginstitutioner. Fokus er bl.a. læreplaner, kompetencer og sprogvurderinger.

Og det hele skal ses i sammenhæng med "det skærpede behov for hensigtsmæssig økonomistyring." En af bidragyderne er forsker Ole Henrik Hansen. Han deler sine forskningsresultater og synspunkter på et medlemsmøde i LFS den 8. november, og hvis alt går efter planen fortæller han om sin forskning i næste nummer af LFS Nyt.

Sommerferielukket

Et af de emner som har fyldt en del hen over sommeren er sommerferielukning. Det vil sige Københavns Kommunes beslutning om at holde daginstitutionerne lukket i ugerne 29 og 30. Og det faktum at kommunen har fastsat en fremmødeprocent på minimum 45, et niveau langt over mange andre kommuners og langt over de 10 pct. der bruges i selve lovteksten.
Kirsten Løth fra bestyrelsen lægger fokus på personalets ret til at planlægge egen ferie. Et forsøg på at samle modstanden var ikke lykkedes, holdningerne er delt.

"Efter ferien hørte vi at det var gået meget forskelligt i de enkelte institutioner. Men fælles for alle har været det kæmpepres, de har været under op til og i ugerne efter. Vi vil fortsætte at lægge pres på kommunen i forhold til, hvad der helt konkret kan gøres ved lukkedage. Og så vil vi gerne høre hvad den konkrete besparelse er."

Hun peger på at den evaluering der har været kun har omfattet otte ledere og otte forældre, og der er brug for meget mere fokus på medarbejdersiden.

Legepladser og sikker by

For to et halvt år siden skiftede legepladserne forvaltning til Teknik- og Miljøforvaltningen i håb om bedre tider. Hvert eneste år i Børne- og Ungdomsforvaltningen var de bemandede legepladser truet af lukning, senest havde forvaltningen lukket fem.
Men nu truer nedskæringerne igen. De legepladsansattes tillidsrepræsentant Jette Olsen fortæller på årsmødet, at der er foreslået omprioriteringer af Teknik- og Miljøforvaltningens midler for at nå strategiske mål inden for bl.a. klima, sundhed og bevægelse. Legepladsområdet skal tilsyneladende levere besparelser i en størrelse, der kan lukke op til tre legepladser, hvis det vedtages.

"Helt uforståeligt når man ser de områder de vil prioritere. Legepladserne opfylder netop de mål og indgår i byens forebyggende arbejde", siger hun.
Samtidig har der aldrig været så mange børn i byen som nu, og det kan mærkes på legepladserne, som også er blevet renoveret løbende de sidste tre år.
"I lukkeugerne i sommer var vi i den grad presset med op til fire gange så mange børn som normalt i ferien."

København havde engang 44 bemandede legepladser, i dag er der 22 legepladser, siger Jette Olsen og opfordrer hele almenområdet til at hjælpe og støtte, hvis politikerne igen er ude med leen.

Ungeområdet har haft hele fagforeningens bevågenhed siden repræsentantskabet i 2008 besluttede, at der skulle gøres en indsats på tværs af områderne rettet mod hele ungeområdet.
Fokus er på det lange seje træk. Og et langt sejt træk har det været, fortæller Søren Beha fra bestyrelsen. Dels med at samle klubområdet i almenområdet, og han efterlyser et større engagement fra byens mange klubber. Dels med samarbejdet med specialområdet om den mere organisatoriske del af ungearbejdet i København.

LFS arbejder via en styregruppe sammen med Center for Sikker By under Københavns Kommune. Styregruppen fungerer i KFF regi (de faglige organisationer for kommunalt ansatte i Frederiksberg og Københavns kommune), og LFS fungerer som tovholder.
Efter en del aflysninger så en konference endelig dagens lys i sommer, en konference som havde fokus på "hvordan vi på tværs af forvaltninger og faggrupper kan arbejde for at forebygge kriminaliteten og gøre byen mere sikker."
Et bredt udvalg af tilbud for unge, både kommunale og semiprivate deltog.

"Meningen med konferencen var bl.a. at udveksle, få sat ansigt på, identificere barrierer, markere en ny start og få nogle bud på problematikker samt praktiske løsninger."
Arbejdet med at samle erfaringerne fra konferencens workshops er ikke endeligt færdigt, men der tegner sig nogle tendenser. Som at indsatserne i lokalområderne er meget forskellige og lokalt forankret. At koordination mellem de forskellige tilbud er tilfældig eller løs og op til medarbejdere i de enkelte tilbud, som har problemer med at finde tid til netværksarbejde. Der efterspørges større kendskab og bedre kontakt tilbuddene imellem, større fleksibilitet på tværs af forvaltningsgrænser, mere lokal forankring, en samlet beredskabsplan og ikke mindst stabile økonomiske rammer.

"Det tværfaglige og tværforvaltningsmæssige samarbejde er afgørende for en positiv udvikling. Og samarbejdet lover godt", fortæller Søren Beha.