Leder

Leder af Britt Petersen, formand, og Jan Hoby, næstformand

LFS har få et en hård dom i Arbejdsretten, den 24. november 2011

Ærgerligt, men desværre forventet.
Arbejdsrettens afgørelse er temmelig entydig til fordel for Kommunernes Landsforening.
Hvis man vil vide, hvad dommen handler om, så skal man læse hvad KL’s kontorchef Karsten Thystrup udtaler til Politiken.dk, den 24. november 2011: ”Han (læs Karsten Thystrup) er generelt ganske godt tilfreds med, at LFS, som i årevis har været en torn i øjet på mange lokalpolitikere og kommuner på grund af sin aktivisme og store magt på børneområdet, har fået et rap over nallerne” og forsætter: ”Det er Arbejdsretten, der har idømt den magtfulde pædagogforening den store bod for at have »medvirket til at opfordre forældrene til at deltage« i forældreblokader i november 2009 på grund af planer om kommunale besparelser på børneområdet.”

LFS er nu dømt for både at stå bag strejker og forældreblokader i 2009. LFS, Københavns kommune og ikke mindst de forældre, der rent faktisk besluttede forældreblokaderne ved, at LFS dømmes for noget vi ikke har gjort – men det ændrer ikke på dommen.

Det vidtgående i dommen er, at en fagforening nu kan dømmes for
tredjemands handlinger, selvom disse hverken er medlemmer af organi-sationen eller er personer som fagforeningen, i dette tilfælde LFS, direkte kan påvirke og styre. Denne dom kan dermed få vidtgående konsekvenser for andre faglige organisationer, som har interessefælles-skaber med brugere og borgere i landets Kommuner og Regioner.

LFS vil naturligvis studere dommen nøje og behandle den i vores politiske organer. Dommen må på ingen måde føre til, at LFS og den øvrige fagbevægelse bliver bange for egen skygge. Trods dommen vil LFS fortsætte med at forsvare ethvert angreb på velfærdsstaten og på vores medlemmers løn- og ansættelsesvilkår.

Der er ingen tvivl hos KL om, at LFS har fået en politisk dom, fordi LFS er en aktivistisk basisdemokratisk organisation med stor indflydelse på den politiske dagsorden med en markant kritik af nyliberalisme og New Public Management – så det er ikke forkert, at LFS er en magtfuld fagforening.
LFS’ medlemmer har viljen og modet til at kæmpe for en solidarisk velfærdsstat og egne forhold. Som et af LFS’ medlemmer, Martina Wellm skriver på LFS’ hjemmeside :

”Hvis fagforeningen bliver for svag dør den og arbejdstagerens rettigheder med den.” …. ”Det er den faglige kamp og den foregår dagligt.”

LFS er også magtfuld, fordi LFS som samlet fagpolitisk organisation
har demokratiske beslutninger på, at ville være offensive på velfærds-dagsordenen og agere i ord og handling, som en fagforening skal agere.

LFS har gennem mange år opnået store resultater ved at bruge fællesskabet styrke inden for rammerne af Hovedaftalen og loyalitets- og fredspligten. For eksempel lykkedes det LFS i 2007 gennem massemobilisering af vores medlemmer, at få fjernet besparelsesforslag for 278 mio.kr.

I 2009 lykkedes det LFS at få fjernet for 52 mio.kr eksterne konsulenter, og i 2010 og 2011 lykkedes det LFS at få en demografi model på dagtilbuds- og delvis på specialområdet etc. LFS og vore medlemmer har mange resultater at være stolte af.

Men for at slå det fast: Ingen repræsentanter i LFS har nogensinde opfordret til overenskomststridige strejker eller forældreblokader. LFS har altid og vil altid i ord og handling respektere Hovedaftalen og loyalitets- og fredspligten.

Der bliver ikke kontingentstigninger eller serviceforringelser som følge af boden.