Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Ænder i aktion
Løftet om flere voksne
Om det var LFS’ andehappening på Christiansborg Slotsplads midt i november, der skubbede på, eller om Enhedslisten generelt bare sætter en ære i at holde løfter, det skal være usagt.
Og ganske vist havde LFS sammen med BUPL og forældrene krævet 3000 voksne tilbage til daginstitutionerne som erstatning for de pænt over 3000, der er forsvundet over de sidste år under den gamle regering. Men 500 mill. kr. til 1500 pædagogiske personaler er en rigtig god begyndelse, selvom Enhedslisten ganske som området havde krævet 3000 stillinger tilført.
Tilbage på Christiansborg Slotsplads hvor balloner med ænder vifter i vinden, siger Rosa Lund fra Enhedslisten det så glimrende:
”Vi ser frem til den dag, hvor det pædagogiske personale ikke længere er parkeringsvagter men gartnere, som får børn til at blomstre.”
Men ret skal være ret, de tre partier i regeringen har også som mål at hæve kvaliteten i daginstitutionerne. Det er ligefrem skrevet ind i regerings-grundlaget. Derfor lover Lotte Rod fra de Radikale, Troels Ragn fra Social-demokraterne og Annette Vilhelmsen fra SF, som alle er mødt op på pladsen da også at kvalitetsløft og minimumsnormeringer er vejen frem, men at det er noget der skal drøftes med kommunerne, det skal falde på plads i kommuneaftalerne.
”Den køber vi ikke”, siger Rosa Lund utvetydigt. Til deltagernes begejstring.
Ikke at der er afsindig mange deltagere på pladsen denne råkolde tirsdag eftermiddag, hvor den faglige organisation har opfordret både medlemmer og børn til at medbringe en lille gummiand eller klæde sig ud som en. Og én har i hvert fald efterkommet opfordringen: en velvoksen og omkringfarende and er ikke til at overse.
”Ænderne? Det er for at understrege symbolikken i at vi gider altså ikke de her ænder, med mindre det er noget, børn skal lege med”, siger næstformand i LFS Jan Hoby.
ella
LFS, FOA, BUPL, KFO og PLS kræver minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Alene indenfor det sidste år er der nedlagt 3.500 stillinger i de danske dagtilbud, og over de sidste 10 år er bemandingen reduceret med ca. 10 pct. |