Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye legepladser i spil
I sidste nummer af LFS skrev vi om truslen mod de bemandede legepladser. At Teknik- og Miljøforvaltningen havde udpeget helholdsvis fire og syv legepladser til lukning af deres pædagogiske bemanding.
Der er siden da sket nye overvejelser i forvaltningen. To af de tidligere truede legepladser ligger på Nørrebro, og det har åbnet øjnene for at udsatte bydele med mange relativt ressourcesvage forældre måske ikke er det smarteste sted at lukke legepladser. I stedet har forvaltningen peget på fire legepladser som ikke er placeret i eller tæt ved udsatte byområder eller ved kvarterer som er udpeget til kvarterløft.
Af de fire oprindelige legepladser Gunløgsgade (Islands Brygge) og Nørager Plads (Vanløse) bibeholdt, men i stedet for de to på Nørrebro er det nu Christians Havns Vold (på Christianshavn) og Ørstedsparken (Indre By) der er indstillet til at få frataget deres bemanding.
Uanset hvilke legepladser det handler om og hvor de ligger, så viser lukningen af legepladserne en eklatant mangel på fremsynethed, ja et manglende kendskab til virkeligheden i bydelene og blandt børn og unge.