Socialrådgivere i dagsinstitutioner sikrer tidlig indsats

Af Assia Awad

I Københavns Kommune er udvalgte dagsinstitutioner blevet tilknyttet socialrådgivere, der skal spotte og hjælpe børn med sociale vanskeligheder

Socialrådgiver Rikke Tornø Voigt står foran en hvid tavle med en tusch i hånden i et lille personalerum på daginstitutionen ”Børnekompasset” i Valby.

”Hvor ligger du på bekymringsskalaen”, spørger socialrådgiveren den pædagog, der har kontaktet hende for at diskutere en dreng, der udviser problematisk adfærd.

”Den ligger vel på en 2-3 stykker”, anslår pædagogen.

Vurderingen bliver noteret på tavlen, der er inddelt i tre felter med overskrifterne: ”Bekymring,” ”Undtagelse” og ”Se ske/plan.”

Børnekompasset er en af i alt seks dagsinstitutioner, som Rikke Tornø Voigt er tilknyttet som led i Københavns Kommunes projekt ”Socialrådgivere i dagsinstitutioner”, der startede op i januar 2011.

Projektet er et led i kommunens strategi, der har fokus på tidlig indsats for børn med sociale problemer, så problemer fanges, inden de vokser sig store. Derfor har Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen parret socialrådgivere fra den lokale børnefamilieenhed med udvalgte daginsti-tutioner i områderne Vesterbro, Bispebjerg, Valby samt Amager Vest. Socialrådgiverne skal dels agere brobygning mellem dagsinstitutionsområdet og socialforvaltningen, dels yde socialfaglig bistand til institutionerne og sidst, men ikke mindst, skal de lave råd- og vejledningsforløb med familierne. Projektet er inspireret af et lignende projekt, der startede op i 2007, hvor socialrådgivere blev tilknyttet skoler
i Københavnsområdet.

”Det projekt gav rigtigt gode resultater, så vi ville se, om vi kunne komme endnu tidligere ind, og det blev så i dagsinstitutionerne”, fortæller leder af projektet, Ane Løfstrøm Eriksen, der er fuldmægtig i Socialforvaltningens Mål- og rammekontor for børn og familier. Hun tror, at projektet kan være med til at reducere antallet af anbringelser udenfor hjemmet for de ældre børn.

Pakker bekymringen ud

Mindst en gang om måneden besøger socialrådgiverne de daginstitutioner, de er tilknyttede. Rikke Tornø Voigt kommer dog langt oftere. Pædagogerne på institutionerne kan nemlig altid bede om et ekstra møde, hvis der er et barn, de er bekymrede for. Det er der en pædagog fra Børnekompasset, der har gjort. Sammen med en anden pædagog og Rikke Tornø Voigt, der i øvrigt også har en uddannelse som socialpædagog på cv’et, sidder han derfor nu og udformer en såkaldt Signs of Safety, kaldet SoS.

”Vi starter typisk med, at jeg spørger ind til deres bekymringer om det pågældende barn. Det kan for eksempel være en dreng, der slår meget. Så forhører jeg mig om, hvor meget han slår. Er det mere end fem gange om dagen? Er vi oppe på tyve gange? Der er jo et stort spring fra fem til tyve. Det gode ved metoden, er, at man pakker bekymringen ud. Problemerne bliver meget konkrete. Derefter kigger vi på undtagelserne, som er de ressourcer, barnet har. Har pædagogerne oplevet, at der er nogle gange, hvor han ikke slår? Det kunne for eksempel være under voksenstyrede aktiviteter eller fodbold. Så skal vi måske have noget mere af det.

Til sidst lægger vi en plan, en SoS, som er de handlinger, man enes om at udføre for at komme problemet til livs. Den følges der op på efter tre måneder. En god ting ved den her metode er, at man kan rette op, hvis planen ikke er blevet fulgt på grund af for eksempel sygdom. Så skal vi bare snakke om, hvorfor den ikke er fulgt, og om man kan man gøre noget andet”, forklarer Rikke Tornø Voigt, der fortrækker at lave SoS’en stuevist, fordi pædagogerne kan observere vidt forskellige ting.

Efter samtalen med pædagogerne laver man typisk et lignende møde, hvor både forældre, pædagoger og socialrådgiveren deltager. For Rikke Tornø Voigt er en af kvaliteterne ved Signs of Safety-metoden, at problemerne gøres håndgribelige.

”Når vi så har samtalen med forældrene, så sidder de ofte og tænker det samme som mig. Ok, han slår hver dag, men hvor mange gange? Lige så snart man får antal på, så er det ikke til diskussion, så er det bare fakta, for det er det, børnehaven oplever det. Det kan også være svært for forældrene, fordi pædagoger bruger fagudtryk. Når man taler om sociale relationer, så er der mange forældre, der ikke ved præcist, hvad der menes, så det pakker jeg ud. Betyder det, at han ingen venner har, eller har han én ven. Hvad laver han med den ven? Når det bliver konkrete fortællinger, så er det nemmere for forældrene at få en forståelse af, hvorfor pædagogerne er bekymrede”, fastslår Rikke Tornø Voigt.

Løsningsfokuseret

Metoden Signs of Safety har man i Københavns Kommune brugt i myndighedsarbejdet siden 2006, og ifølge Ane Løfstrøm Eriksen er medarbejderne glade for metoden.

”Den har givet rigtigt gode resultater både som familiebehandlingstilgang og i sagsarbejdet generelt. I pædagogkontekst giver den endda endnu bedre mening. Da vi præsenterede den for pædagogerne, sagde de: det er jo det, vi gør i forvejen, bare meget mere systematisk. Det gode ved metoden er, at den er ressourceorienteret og løsningsfokuseret. Vi skal ikke bare se barnet som problemet, men kigge på hele systemet udenom barnet. Hvordan påvirkes barnet, og kan vi gøre noget andet? Metoden er løsningsfokuseret, idet den altid opstiller muligheder for, hvordan man kan komme videre og forandre den vanskelige situation.”

Pædagogisk leder af Børnekompasset Ulla Kaasgaard var helt fra starten positivt indstillet overfor at få en socialrådgiver tilknyttet institutionen.

”Jeg har tidligere arbejdet i et socialt belastet område i Aalborg og har tit tænkt, at det kunne være godt, hvis der blev knyttet tættere bånd mellem institutionerne og socialforvaltningen”, forklarer hun.

I Børnekompasset har man blandt andet søgt Rikke TornøVoigts hjælp til at løse problemer omhandlende bekymrende adfærd, manglende fremmøde og sågar lus.

”Det har langt fra alt sammen været noget med omsorgssvigt, men har mere handlet om, at vi er gået død i de redskaber, vi har forsøgt os med”, siger Ulla Kaasgaard.

Forældrene med

I næsten alle tilfælde har man haft børnenes forældre inde over, og til den pædagogiske leders overraskelse har forældrene ikke været negativt stemt over, at der deltog en socialrådgiver i møderne, der ikke altid kun munder ud i pædagogiske handleplaner. Socialrådgiveren kan også tilbyde forældrene råd- og vejledningsforløb, der kan foregå hjemme hos dem selv eller på socialrådgiverens kontor.

”Jeg har blandt andet kørt forløb med skilsmisseforældre, som kan være uenige i, hvordan skilsmissen skal foregå. Der tager jeg udgangspunkt i, hvad der vil være godt for barnet. Jeg har også arbejdet med forældre, der har haft det psykisk dårligt. Dem har jeg kunnet få udredt og hjulpet videre i systemet. Københavns Kommune har rigtigt mange gratis anonyme tilbud, hvor man kan få hjælp, og dem har jeg et godt kendskab til”, forklarer Rikke Tornø Voigt, der heller ikke har oplevet, at forældrene studser over, at der er en socialrådgiver i deres barns børnehave.

Hun påpeger, at hun jo heller ikke har en myndighedsrolle. Hun kan for eksempel ikke træffe beslutning om, at et barn skal anbringes uden for hjemmet.

”Men jeg kan selvfølgelig vurdere, at forholdene er så bekymrende, at der skal sendes en underretning til forvaltningen, men så gør jeg det ofte i samråd med forældrene, så det mere bliver en ansøgning om noget hjælp”, fortæller hun.

Generelt har Rikke Tornø Voigt følt sig godt taget imod ude i institutionerne. Der var dog nogle enkelte institutioner, der meldte ud, at de ikke havde brug for en socialrådgiver.

”Jeg sagde, lad os prøve alligevel. Har I et barn, I er lidt bekymrede for, så lad mig lave en SoS. Og efter vi havde lavet den, var pædagogerne begejstrede. De kunne se, at metoden var et godt redskab til at danne sig overblik. I virkeligheden synes jeg, udfordringen går mere den anden vej.
Forvaltningen skal lære at tage mere imod institutionerne og bruge deres viden. Når forvaltningen får en underretning, kunne de godt invitere institutionen med, for det er der, man kender børnene,” mener hun.

Det er dog ikke alle pædagogerne i Børnekompasset, der er begyndt at bruge deres socialrådgiver endnu.

”Jeg tror, det handler meget om overskud. Det er et spørgsmål om at tænke hendes ressourcer ind, når man står overfor en problematik”, lyder Ulla Kaasgaards vurdering.