Småt nyt

Den dårlige kollega

Bare én grov, taktløs eller mobbende kollega kan være nok til at ødelægge en persons arbejdsliv, for det kan også udvikle sig til en voldsom belastning af familielivet og i sidste ende starte en kædereaktion, som ender med, at ens partner spreder belastende stress til sin arbejdsplads. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø og henviser til forskning, som professor Merideth Ferguson, Baylor University, Texas, har stået for.

Ud fra hans forskning kan man følge dominoeffekten, fra en dårlig kollegas negative indflydelse og til kollegernes stress over det. En kæde af påvirkning, som kan ende med at partnerne til den dårlige kollegas kolleger møder stresset op på deres arbejde.

Normering

Selvom regeringen lover 1500 flere ansatte i daginstitutionerne, er der stadig markant flere børn pr. voksen i de danske daginstitutioner end i både Norge og Sverige. Så trods glæden over finanslovsaftalen om bedre normeringer, betragter FOA den kun som et første skridt.

Pædagogmedhjælpere og pædagoger i Danmark skal tage vare på en tredjedel flere børn end de ansatte skal i de norske daginstitutioner. Og også i Sverige er der markant færre børn pr. voksen, end der er i Danmark. Det viser en ny sammenlignende analyse af standarder og normeringer for dagtilbud i Danmark og i landene omkring os.

FOA forslår, at der i daginstitutioner indføres en minimums grundnormering på højst tre 0-2 årige børn pr. medarbejder, højst seks 3-5 årige børn og højst ti 6-10 årige børn pr. pædagogisk medarbejder.

Det Socioøkonomiske Københavnerkort er nu tilgængeligt på internettet. Kortet giver et overblik over en række sociale og fysiske forhold i København, så det skulle blive nemmere fremover at se, hvor og hvordan der er størst behov for en områdebaseret indsats. Kortet består hovedsageligt af to dele. For det første kan man se en række faste kort, der viser byens fysiske og sociale ”udseende”. For det andet er der en tidslinje, hvor man ser byens udvikling gennem 15 år. Man kan finde en lang række data om bl.a. aldersfordeling, indkomstniveau, fordelingen af boligtyper, uddannelsesniveau, antal arbejdspladser, erhvervsstatus mm.

Man kan også se oplysninger om, hvor de udsatte byområder er, og hvor områdefornyelserne er. Se kortet på kk.dk

Bekymringsbørn

Barnets Reform, der trådte i kraft i årsskiftet, fokuserer på tidlig indsats for bekymringsbørn. Bekymringsbørn er børn, som passer deres skolegang og går i daginstitutioner, men som har nogle problemer, som er i fare for at udvikle sig til sociale problemer. Det er med andre ord børn, som Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen samarbejder om.

For at understøtte det samarbejde inviterer Socialforvaltningen med jævne mellemrum til såkaldt faglige bruncher for sagsbehandlere, konsulenter, pædagoger, sygeplejersker, psykologer og ledere fra de to forvaltninger. Her skaber kollegaerne arbejdsrelationer på tværs, mens faglige oplæg og debatter er med til at kvalificere indsatsen overfor byens børn. Folkene på projektet Tidlig Indsats er tilfreds med møder, som de vurderer styrker samarbejdet mellem de to forvaltninger.

Madpris til bosted

For andet år i træk høster Lynghuset, et bo- og dagtilbud for multi-handicappede voksne, stor anerkendelse fra Københavns Madhus. Sidste år var det prisen Det Fuldendte Måltid, og i år er Hjerteprisen, en slags ærespris fra madhuset. For prisen gives kun til tidligere vindere af Det Fuldendte Måltid, der fastholder engagement og kvalitet i madlavningen.

Og det er sket i Lynghuset, hvor der lægges stor vægt på, at beboerne er i centrum. Mad og måltider bliver højt prioriteret, der anvendes de bedste råvarer, måltidet bliver tilberedt, så det passer til den enkelte beboer, så både smag, konsistens og duft indgår som en naturlig del af måltidet.

Frank Hedegaard, leder på Lynghuset, er meget stolt. Anerkendelsen betyder en masse for både personale og beboere og det styrker hele kulturen på stedet, vurderer han.

Hudegrunden

I 1970erne var ’byggelegepladser’ noget, der tiltrak både børn og opmærksomhed. For her ville pædagoger inddrage ikke kun børnene, men også deres omgangskreds og sociale miljø i aktiviteterne. Især én byggelegeplads kom i mediernes søgelys: Hudegrunden på Vesterbro.

I 1973-74 optog filminstruktør Nils Vest en film om stedet, en film der som 16 mm kopi siden kom i udlejning hos Statens Filmcentral. Filmen fortæller om baggrunden for byggelegepladsens opståen, hvordan den relaterer til en nedslidt bydels sociale og boligmæssige problemer, og den giver glimt af dagliglivet. Men den forsvandt med 16 mm-fremvisningernes ophør. Indtil LFS gav den nyt liv med VHS – som heller ikke længere eksisterer. Men nu ligger der en ny udgave, idet filmen er overført til DVD-kopier. Den kan købes, nemmest internetbestilling hos Nils Vest Film www.vestfilm.dk

Overnatningspladser til hjemløse i vintermånederne

Social- og Integrationsministeriet udmelder en pulje til at etablere midlertidige overnatningsmuligheder til hjemløse borgere, der sover på gaden i vintermånederne.
Hvis nu vinteren skulle gå hen og blive som de to foregående år. Målet er, at alle skal have mulighed for at sove indendørs i den koldeste tid på året. Der er i alt afsat 4,5 mio. kr. til udmøntning.

Indflydelse er godt

Medarbejdere går gladere på job, når de har indflydelse på deres arbejdstid, vurderer ansatte i en ny undersøgelse Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøforskning.dk skriver at det ikke kun giver bedre trivsel men tillige gavner både privatlivet og kvaliteten af arbejdet, når de ansatte får lov at bestemme arbejdstiden selv. Undersøgelsen opererer med et system hvor de ansatte taster deres ønsker ind i et it-system, som lederen derefter kan tage højde for i planlægningen af arbejdsskemaer. Tallene fra den nye undersøgelse er de foreløbige resultater fra et interventionsprojekt om prioriteret arbejdstid. Der indgår samlet set 28 arbejdspladser, hvoraf de fleste er i psykiatrien eller hospitalsvæsenet.

Ny kvalitetsmodel

Lever Socialforvaltningens døgntilbud for voksne op til deres egne målsætninger? Det skal en ny kvalitets- og akkrediteringsmodel være med til at afgøre. Modellen indebærer at tilbuddene bliver bedømt ud fra en række kriterier, der blandt andet handler om pædagogiske metoder, kompetenceudvikling og medicinhåndtering. Tilbuddene bestemmer selv, hvordan de vil leve op til kravene og deltager også i vurderingen sammen med eksterne konsulenter. Tanken med tilbuddets egen rolle i kvalitets-modellen er at den derved bliver mere relevant og brugbar for tilbuddet selv. Den skal gerne giver ejerskab på de enkelte botilbud.

Kvalitetsmodellen er blevet pilottestet på fem botilbud og fem centre i foråret og sommer 2011.