Leder

Af Pia Ludvigsen, medlem af forretningsudvalget

Bevar efterlønnen

For over 25 år siden besluttede folketinget efter forslag fra den unge arbejdsminister Svend Auken at indføre et nyt mønster for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der skulle skaffes plads på arbejdsmarkedet til de unge. Og ”efterlønnen” blev født.

Efterlønnen blev altså født for at holde folk væk fra arbejdsmarkedet. Hvis man fx arbejdede mere end de 200 timer som var lovligt, blev man smidt ud af ordningen.

Officielt blev der lagt vægt på hensynet til de fysisk nedslidte arbejdere, som skulle have en værdig måde at trække sig fra arbejdsmarkedet. Vi er flere, der kan huske diskussionerne fra arbejdspladserne. De 60 årige, som måske ikke havde den store lyst til at trække sig fra arbejdsmarkedet, blev i stor udstrækning mobbet ud, for der skulle være plads til den unge generation. Kulturen at man skulle gøre plads til de unge, bredte sig til hele arbejdsmarkedet, succesen for efterlønsordningen var etableret.

Ordningen skabte ofte diskussioner og stor ståhej blandt politikerne, og hver gang medierne nævnte trusler om nedlæggelse, var der tusinder der følte sig presset til at hoppe på efterlønnen før den blev afskaffet.

Ved forhandlingerne om finansloven for 1999 blev der med fremadrettet virkning ændret væsentligt i efterlønsordningen. Den væsentligste ændring lå måske deri, at den almindelige folkepensionsalder blev nedsat fra 67 til 65 år. Derudover blev det såkaldte efterlønsbevis, indført, det vil sige at hvis et medlem ved det 60. år (det tidligste tidspunkt hvor beviset kan udstedes) opfylder betingelserne for at gå på efterløn, så afskærer eventuel efterfølgende sygdom ikke overgangen til efterløn.

Den nye efterlønsordning blev omdøbt til »fleksibel efterløn«, og der blev gjort op med princippet om, at efterlønsmodtageren skal forlade arbejdsmarkedet. I stedet for den oprindelige ordnings 200 timers regel kan medlemmer på den nye fleksible ordning principielt arbejde ubegrænset – mod fradrag i efterlønnen.

Endvidere indførtes en egentlig præmie (i betydningen bidrag) i form af et særskilt efterlønskontingent samt præmieringsordninger, der tilgodeser de medlemmer, der ikke overgår til efterløn, eller som fortsætter med erhvervsarbejde efter det fyldte 60. år.

Det er denne ordning, der nu er på spil. Og det er i et forsvar for denne nuværende efterlønsordning at FOA og efterfølgende med tilslutning fra BUPL er gået på gaden og samler underskrifter for at fastholde muligheden for en sådan gradvis tilbagetrækning med de aldergrænser, som er gældende nu. Må vi samlet få held til dette.