Småt nyt

Redigeret afElisabeth Lockert Lange

Bayeuxtapetet – en broderet krønike fra vikingetiden

Fra den 21. januar til den 30. april 2006 udstiller Nationalmuseet en fotografisk kopi (1:2) af Bayeuxtapetet fra 1000-tallet. Broderiet er knap 70 meter langt og 1/2 meter højt. Det beskriver begivenheder i England og Normandiet forud for Vilhelm Erobrerens invasion af England og det berømte slag ved Hastings 14. oktober 1066.

Ud over Bayeuxtapetet kommer man tæt på bl.a. sværd, økser og lansespidser fra samtiden, en imponerende detaljeret vikingeskibsmodel og et originalt vikingeskibsror, der alle er med til at uddybe temaerne på broderiet

Mange af de normannere, der erobrede England dengang, var efterkommere af vikinger. I Nationalmuseets udstilling sættes fokus på Bayeuxtapetets vikingetidstræk og relationer til Skandinavien både med hensyn til stil, forskellige genstande og scener fra hverdagslivet. I forbindelse med udstillingen vil der også være mulighed for at høre falkoner Jack Olsen fortælle om falkonerjagt, mens børn kan fremstille deres eget rollespilssværd.

Lang kø til fleksjob

Arbejdsløsheden blandt fleksjobbere er på ét år steget med hele 27 procent.
Eksperter efterlyser mere fleksibel ordning ligesom i Norge og Sverige. Aldrig har køen til fleksjob været længere. Næsten 12.000 personer, eller hver fjerde af hele fleksjob-styrken, får ikke det de ønsker sig allermest, et arbejde. Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal er det en stigning på 27 procent i forhold til året før. Og selv om udviklingen langt fra er ny, har politikerne endnu ikke taget sig sammen til at handle. Kilde: 3F

Bondam lover ny legeplads

Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) lover at Fonden Realdania ikke får lov til at bygge på Bryghusgrunden i det indre København, før der er fundet en erstatning for den nuværende legeplads, der benyttes af børn fra nærliggende fritidshjem og en skole. Baggrunden er en massiv modstand mod byggeplanerne fra Realdania fra de 160 børn, som mister deres legeplads, deres børneinstitutioner, forældre og kvarteret i øvrigt. Men spørgsmålet er jo om der overhovedet findes ledige grunde i kommunen.

Landsret ændrer praksis

Østre Landsret har i en dom den 10. januar tilsidesat den hidtidige praksis, hvorefter anciennitet i forbindelse med afskedigelser først blev tillagt betydning, når den opsagte medarbejder havde over 25 års anciennitet. I den konkrete sag fandt Østre Landsret, at det må tillægges særlig betydning, at to opsagte medarbejdere med henholdsvis 18 og 21 års anciennitet bliver afskediget, når der havde været mulighed for afskedigelse af andre medarbejdere. Dommen gør dermed op med tidligere praksis, hvorefter anciennitet først blev tillagt betydning, når den opsagte havde 25 års anciennitet.

400 millioner til bedre kvalitet i børnepasning

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om udmøntningen af 400 mio. kr. til bedre kvalitet i dagplejen, vuggestuerne og børnehaverne. Pengene skal bl.a. bruges til at understøtte udviklingen i dagtilbuddene ved at forbedre indsatsen i forhold til udsatte børn og deres læring, øge fokus på og skabe ansvar for et godt børnemiljø i dagtilbuddene, foretage systematisk evaluering og indsamling af viden, der skal omsættes til praksis, etablere projekter vedrørende god praksis for mad, ernæring og bevægelse i dagtilbud, etablere skov- og idrætsdagtilbud og udvikle og udbrede natur- og idrætsoplevelser i almindelige dagtilbud.

”Vi ved, at det gode dagtilbud kan gøre en positiv forskel i forhold til udsatte børn. Derfor er jeg også glad for, at vi er blevet enige om at afsætte en stor del af midlerne direkte til arbejdet med udsatte børn i dagtilbuddene. Fx skal kommunerne kunne søge midler til udvikling af udrykningshold, der kan vejlede og inspirere det faste personale i at opfange og udfordre børn med forskellige problemer,” siger familie- og forbrugerminister Lars Barfoed

Tre skud i bøssen mod uligheder i samfundet

Og hver gang er det de dårligst stillede, man tager pengene fra.
Offentligt møde, lørdag den 25. februar 2006 kl. 14-17 Metal Københavns mødesal, Lyngsiehus, Nyropsgade 25 Fri adgang.

1. skud: Tyveri - fra et flertal i Folketinget - på 50 milliarder kr. fra den såkaldte satspulje. Sagen afgøres af Højesteret om knapt et år. Indleder: Folketingsmedlem Frank Aaen (EL) Der kan både stilles spørgsmål i sagen til Frank Aaen, men også til folkepensionisten H.P.Scharla Nielsen. Han har rejst sagen for domstolene, og vil være tilstede under mødet og besvare evt. spørgsmål.

2. skud: Et tilsvarende tyveri fra Landsbyggefonden på fire milliarder kr. Indleder: Formand for Landsbyggefonden og direktør i Københavns Almindelige Boligselskab (KAB) Jesper Nygaard

3. skud: Tyveri af 150 milliarder kr. fra Den Sociale Pensionsfonds formue, øremærket til en tillægspension. Indleder: journalist Leif Larsen

Mødets værtsfolk er: Den Koordinerende Gruppe (DKG), som består af 33 græsrodsorganisationer (blandt mange andre også Enhedslisten, Folkebevægelsen mod Nazismen, Jord & Betonarbejdernes Fagforening, Lager & Handel, København (Seniorklubben), LOs faglige seniorer i diverse amter og Murersvendenes Fagforening i København).

Psykisk syge stresses økonomisk

Psykisk syge under 25 år, der lever af nedsat kontanthjælp, må kæmpe så hårdt for at overleve økonomisk, at det ofte gør dem mere syge, skriver Kristeligt Dagblad. De må begå kriminalitet, stifte gæld eller leve på en måde, der er sundhedsfarlig og som forværrer sygdommen ved f.eks. at prostituere sig eller sulte. Det konstaterer Merete Nordentoft, overlæge ved Projekt Opus, ambulantbehandlingstilbud til psykisk syge unge i København og Århus.

Kvindefag kræver deres mænd

Det kniber gevaldigt med at få danske mænd ind i kvindefag. Blandt sygeplejersker er kun 3,2 pct. mænd, mens mere end 15 pct. af italienske sygeplejersker er mænd. Det viser et nyt EU-forskningsprojekt »When this is a man«.

Det er svært at få mænd ind i kvindefag, selv om deres særlige tilgang til professionerne er efterspurgte, og de kommer til at mangle i fagene fremover. Det gælder også i Danmark, og kun massiv medieprofilering ser ud til at kunne løse problemet. Danmark bryster sig ellers normalt af at være helt fremme i skoene, når det handler om ligestilling på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid en sandhed med betydelige modifikationer. Ganske vist er det ikke længere usædvanligt at møde kvinder i traditionelle, mandlige karrierefag som læger, advokater, tandlæger og ledere. Men den anden vej kniber det gevaldigt med at få mænd til at gå ind i de fag, der traditionelt har været domineret af kvinder. Faktisk er det sådan, at jo flere kvinder, der kommer ud på arbejdsmarkedet, desto mere rendyrkede bliver kvindefagene.

Forskningsprojektet har med det danske Center for Ligestillingsforskning (CeLi) ved Roskilde Universitetscenter som koordinator sat fokus på mænd, der har brudt grænserne for deres køns normale virke i fire medlemslande: Danmark, Italien, Polen og Bulgarien.