Netop nu

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

På arbejde trods smerter

Gør man en særlig indsats, er det også muligt at fastholde folk i arbejde, selv om de har ondt i ryggen. Det viser erfaringerne fra et rygprojekt i Silkeborg, der har positive resultater med at få folk tilbage på jobbet igen trods rygsmerter.
Det skriver det nye nummer af Arbejdsmiljø, kan man læse på www.arbejdsmiljoviden.dk

Projektet, der foregår på Center for Bevægeapparatlidelser, blev etableret i august 2004, fordi rygsmerter er den lidelse, der hvert år koster flest sygedage i Danmark. Centret er endnu forsigtigt med at konkludere noget om dets resultater. Men indtil videre er der tale om positive erfaringer med 160 patienter. Halvdelen af disse er i dag på arbejde igen, og en stor del af de resterende er på vej.

Når patienterne henvises til centret, får de en grundig lægeundersøgelse. Halvdelen får desuden tilbudt en helt særlig indsats. Det er den forskningsmæssige del af projektet, hvor de kommer til samtale hos en koordinator, der forsøger at afdække alle forhold omkring smerterne. Rygsmerter har nemmere ved at forsvinde, hvis man eksempelvis får styr på en rodet privatøkonomi, eller man får hjælp til at klare dagligdagen. Den videre støtte ydes af et tværfagligt team, der blandt andet sætter motion og bevægelse i fokus.

Koordinatorerne besøger også patientens arbejdsplads for at se, om der kan ske tilpasninger, så patienten kan holde ud at gå på arbejde med smerterne. Centret vil følge folk de næste fem år for at kunne se, om den forstærkede indsats betaler sig. Bag centret står en række østjyske kommuner og Århus Amt, og det har blandt andre fået støtte fra Gigtforeningen og fagforbundet 3F.

Stigende vold på jobbet

På ti år er antallet af voldshandlinger på jobbet steget fra 48.289 til 120.600 tilfælde om året. Det viser en ny undersøgelse, som er lavet af Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitichefen.

Undersøgelsen ”Volden i Danmark – 1995-2005” viser, at hele 28 pct. af volden i Danmark finder sted på arbejdspladserne. For ofre, der møder volden på jobbet, betyder stigningen af voldshandlinger, at de i 2005 i gennemsnit var udsat for 6,2 tilfælde. I 1995 var ofrene udsatte for gennemsnitligt 4,4 voldshandlinger om året. Flere udsættes også for mere vold, antallet af ofre, der har været udsat for vold to eller tre gange, som er relativt større i 2005 end tidligere. Af de ofre, der har været udsat for vold ti gange eller flere i løbet af et år, var det i 1995 i 65 pct. af tilfældene sket i forbindelse med jobbet. I 2005 er tallet steget til hele 82 pct.

Undersøgelsen peger på tre mulige årsager til stigningen af voldshandlinger på jobbet: Dels er der kommet flere erhvervsfunktioner, hvor man udsættes for vold. Dels opfatter man nu i højere grad de aggressive handlinger som vold, og dels er de kunder, klienter og andre man kommer i kontakt med, blevet mere voldelige. Og måske en kombination af alle tre årsager.

Undersøgelsen dokumenterer også at personer, der har været udsat én gang for vold, har en stærkt forøget risiko for hurtigt igen at blive udsat for vold. Og at det især er kvinder, der er udsat for vold på arbejdet.Læs mere på Justitsministeriet website og på arbejdsmiljoviden.dk

Arbejdsmiljøreform spillet fallit

I det første år efter arbejdsmiljøreformen har Arbejdstilsynet kun påbudt arbejdsmiljørådgivning på landets virksomheder i et omfang, der udgør 14 pct. af det, regeringen på forhånd stillede i udsigt. Arbejdstilsynet vurderer ellers selv, at tre gange så mange virksomheder har et ringe arbejdsmiljø. Det skriver Ugebrevet A4.

Regeringens begrundelse for reformen var for et år siden at det skulle være slut med bevidstløst arbejdsmiljøarbejde, og tvang om penge til en rådgivning, mange af dem slet ikke havde brug for. I stedet skulle de have et system, der opfangede de slemme virksomheder, der virkelig har brug for at få styr på arbejdsmiljøet.

Sådan ser virkeligheden et år efter slet ikke ud. Erfaringerne fra det første år tyder på at reformen er langt fra at leve op til intentionerne om at sikre den nødvendige rådgivning på virksomheder med dårligt arbejdsmiljø. Tværtimod er der så store huller i den kontrol, der skal udpege problematiske virksomheder til rådgivning, at virksomheder i stort tal slipper af sted med at se stort på arbejdsmiljøet, vurderer arbejdsmiljøeksperter og fagforbund. De frygter voksende fysisk og psykisk nedslidning og flere ulykker som følge af reformen.

I 2005 blev der blot givet 2.062 påbud til virksomheder. Og det skal vel at mærke ses i lyset af, at tre gange så mange – hele 6.250 virksomheder – har fået et kategori 3-stempel, som ifølge Arbejdstilsynets egne oplysninger gives til virksomheder med et »ringe arbejdsmiljø«.

Blandede bolsjer er bedst

Familier med indvandrerbaggrund i København foretrækker skoler med flest etnisk danske børn. En Megafon-undersøgelse viser at det gælder tre ud af fire familier. Københavns ny børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard glæder sig over den store vilje til bedre integration. Og det vil han tage med i betragtning, når han i Børne- og ungdomsudvalget går i gang med et løft af folkeskolen i København. Undersøgelsen omfatter knap 200 forældre med etnisk minoritetsbaggrund på indre Nørrebro og i Brønshøj- Husum, som har børn, der er begyndt i skole i 2005 eller skal begynde i år.
Et flertal af forældrene i undersøgelsen nævner mange etnisk danske børn, høj faglighed, disciplin og faste rammer som grunde til at ville vælge en af de skoler, der er udpeget til at tiltrække flere tosprogede børn. Derudover svarer stort set alle, at mulighed for modersmålsundervisning også er afgørende for valg af skole. Læs mere om Københavnermodellen for integration påhttp://www.tosprogede.kk.dk/ (link ikke længere aktivt, red.)

Sov godt

Dine arbejdstider kan påvirke dine muligheder for at sove godt. Og dårlig søvn er ikke kun en sikkerhedsrisiko, når du er på arbejde, det påvirker også din fritid. Forholdet mellem søvn, arbejdstider og sikkerhed gennemgås i en ny rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet. Den viser bl.a. at det er vigtigt for søvnen, at vagtskemaer bliver planlagt, så de giver færrest problemer for søvnen. Det nedsætter risikoen for søvnrelaterede ulykker.

Skiftende arbejdstider kan betyde, at du sover dårligt. Det kan være fordi arbejdsvagterne ligger for tæt på hinanden, fordi du skal stå op på forskellige tider eller være vågen om natten. For lidt og for dårlig søvn betyder at du bliver træt og søvnig. Det nedsætter din reaktions- og koncentrationsevne, og din adfærd ændres og bliver langsommere. Derfor kan risikoen for fejl og ulykker stige. Brancher, der er præget af skæve og uregelmæssige arbejdstider er fx transportbranchen, social- og sundhedssektoren, service- og tjenesteydelser og hotel- og restaurationsbranchen.

Rapporten viser bl.a. at otte timer mellem to vagter giver for lidt søvn. Den skal være mindst 12. Regelmæssighed og rutiner er også godt for søvn, og sover man om dagen er søvnen typisk kortere og af dårligere kvalitet end hvis man sover om natten. Derudover er det kendt, at tidlige morgenvagter kan give uro før man skal sove, fordi man er bekymret for, om man vågner til tiden. Tilsammen betyder det, at man bliver mere træt.

Det er vigtigt at man selv har indflydelse på planlægning af vagterne, og samtidig kan en lur på et par timer, lige inden en vagt, være en god idé. Især i forbindelse med natarbejde. For jo længere tid man har været vågen inden vagten, jo mere søvnig bliver man i løbet af vagten.

Du kan finde gode råd om søvn, arbejdstider og vagtplaner på www.ami.dk

LO tabte slaget om eksklusivaftalerne

Som bekendt gik dommen fra Menneskerettighedsdomstolen ekskusivaftalerne imod.
Det ærgrer en del som ser en risiko for den særlige danske arbejdsmarkedsmodel, der respekterer frivillige aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Men dommen skal jo respekteres og følges. Eksklusivaftalerne gælder rent faktisk kun et mindre hjørne af arbejdsmarkedet, ca. 200.000 personer, hvor de har været med til at sikre, at uorganiserede arbejdsgivere følger den overenskomst, de har indgået.
Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, Københavns Universitet, mener dog ikke, at dommen udsætter den danske model for rystelser eller at den får den store betydning for LO-forbundene. Dommen ændrer ikke ved overenskomstretten. Pudsigt nok har de kristelige deres egen eksklusivaftale, idet deres top skal være »bekendende kristne«. Sagde nogen dobbeltmoral?

Børneboxen

Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed introducerer nu en Børnebox til alle landets børnehaver. Børneboxen er en aktivitetskasse med legetøj, materialer og instruktion til temalege til børn i alderen 3-6 år. Børneboxen skal på en sjov måde lære børnene gode vaner ved at få dem til at spise sundt og være fysisk aktive. Børneboxen er ét af resultaterne af forhandlingen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om udmøntning af foreløbigt 400 mio. kr. til bedre kvalitet i børnepasningen.

Børneboxen består af materialer til leg. I 2005 har tre børnehaver som forsøg modtaget en box. Den første prøvebox handlede om sørøverlege. Med skattekort, flag og opskrifter på beskøjter. Legene lægger op til samarbejde, og at man skal hjælpe hinanden. Bag Børneboxen står Fødevarestyrelsen, FødevareIndustrien, FDB, Suhr´s EFKOS, Danske Slagterier og Danmarks Fødevareforskning. Børneboxen skal efter planen komme fem gange årligt, og kun den første Børnebox er gratis for børnehaverne.

Sundere mad

Ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed har sammenlignet udbuddet af mad og drikke i 1999 og 2004 i SFO‘ers og skolers madboder. Udbuddet af frugt, grønt og hjemmebagt brød er blevet større, og der er stort set ingen sodavand tilbage. Slikket er også væk. Hertil kommer at mere end hver tredje børnehave i 2004 har udarbejdet skriftlige kostpolitikker. Titel på rapporten: Mad og fysisk aktivitet i børnehaver, skoler og fritidshjem / skolefritidsordninger. Udviklingen i mad og måltider i skoler og fritidshjem /skolefritidsordninger. Du kan finde (og downloade) rapporten påhttp://www.sifolkesundhed.dk/udgivelser.aspx (link ikke længere aktivt, red.)

Bliv ikke senior i det offentlige

Der bruges seniorordninger nemlig i meget ringe grad. De offentlig myndigheder er træge til selv at få indført ordningerne, samtidig med at Beskæftigelsesministeriet i en stor anlagt kampagne kæmper for at få ældre til at udskyde pensionen og opfordrer arbejdspladserne til seniorordninger. Kilde: FTF

Jobs til handicappede

Beskæftigelsesministeriet sætter 31 nye initiativer i gang, der skal udvide jobmulighederne for handicappede. Projekterne koncentrerer sig om sindslidende, høre- og synshandicappede, ordblinde og folk, der er blevet hjerneskadet. Der er afsat 42 mio.kr. til initiativet. Projekterne skal ses i forlængelse af den handleplan for handicappede i job, som ministeriet lancerede i december 2004. Læs mere: http://www.ams.dk/handicap (link ikke længere aktivt, red.)

Mod hensigten

Socialpædagogisk arbejde med etniske minoritetsbørn har en tendens til at virke mod hensigten, når systemet udelukkende fokuserer på børnenes problemer og mulige fremtid som kriminelle. Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling, der udgives i dag af akf , amternes og kommunernes forskningsinstitut. Afhandlingen er lavet af Kathrine Vitus Andersen fra Socialforskningsinstituttet.

Afhandlingen sætter fokus på den pædagogiske praksis i en fritidsinstitution for etniske minoritetsdrenge. Konklusionen er, at arbejdet med problembørn i institutionerne ofte udelukker dem fra normalsamfundet, fordi børnene i institutionen tillægges en særlig problembarnsidentitet.

Denne problembarnsidentitet opstår, fordi pædagogerne og systemet forudsætter en sammenhæng mellem børnenes kulturelle normer og adfærd og deres mulige kriminelle fremtid. Det fremmede ved børnene og deres familier fremstilles som noget, der gør børnene farlige og uforståelige. Det begrænser pædagogernes blik på børnene, og det er nærmest umuligt for børnene at blive set som almindelige eller normale børn.
Pædagogerne forsøger at hjælpe børnene, men deres arbejde er samtidig med til at fastholde dem i det sociale system og udelukke dem fra normalsamfundet. Afhandlingen ser på de dynamikker inden for den danske velfærds- og nationalstat, der er med til at fastholde etniske minoritetsunge i rollen som problembørn.

Både nationalstaten og de danske velfærdsinstitutioner legitimerer sig gennem særlige forestillinger om, hvad der er normalt, rigtigt og dansk, og hvad der er unormalt, forkert og »fremmed«. De- finitionen af etniske minoritetsbørn som problembørn, og fastholdelsen af dem i rollen som farlige og fremmede, er central for opretholdelsen af disse forestillinger, er afhandlingens påstand.

Afhandlingen »Problembørn, pædagoger og perkere – identitet og ambivalens i mødet mellem etniske minoritetsbørn og systemet« er baseret på syv måneders feltarbejde i en kriminalitetsforebyggende institution. Sammenfatningen af den kan findes www.akf.dk (link er ikke længere aktivt, red.).