Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyt fra lederne
Stressmagasin 2
Det er nu muligt at bestille nummer 2 af "Stressmagasinet" "Når ledelsen forebygger stress". Det henvender sig særligt til politikere og chefer, men også de øverste medbestemmelses- og medindflydelsesorganer i kommuner og amter. Magasinet udkommer i starten af februar 2006. Du kan læse mere på http://www.forhandlingsfaellesskabet.dk/
Budgetkursus for ledere
Kurset Budget og regnskab -ledere afholdes på COK -Den Kommunale Højskole i perioderne 26.02.-01.03.2006 og 29.10.- 01.11.2006.
Kurset er for institutionsledere, afdelingsledere og andre med ansvar for budget og regnskab, f.eks. ledere og souschefer på skoler, i daginstitutioner, på pleje- og ældrecentre, på biblioteker m.fl. i kommuner og amter. Kurset er for dem, der direkte har budget og regnskab som ansvarsområde. Man lærer om de kommunale budget- og regnskabsprincipper, kontoplanens opbygning, bevillingssystemet, budgettets indhold og opbygning, forskellige budgetmetoder og -procedurer, lidt om de nye styreformer (decentralisering, lønsumsstyring og kontraktstyring) samt revisionens rolle.
Nyt fra Seniorklubben
På første medlemsmøde i det nye år havde vi besøg af to "gamle piger", Mona og Rita, som underholdte os med sang og musik.
Temaet var "At være på landet". Mona har gennem hele sin barndom været feriebarn i Jylland, hvor hun holdt 7 ugers ferie hvert år hos en familie i Nedre Simmerkær ved Herning.
Hun startede i 1942 og har siden holdt forbindelsen ved lige, 52 år er det blevet til. Foredraget blev krydret med danske sange som vi sang med på.
Det var ren nostalgi at høre på, vi kunne alle nikke genkendende til meget af det Mona fortalte om hendes barndom.
På bestyrelsens vegne Inge Guldager Nielsen