Stress i kvindefag

Af Elisabeth Lockert Lange

Størst risiko for stress og depression hos pædagoger

Ny undersøgelse afslører forhøjet risiko for stress og depressioner i kvindefag

Den allerstørste erhvervsrisiko for stress og depressioner findes blandt pædagoger af begge køn og på alle områder, men især blandt socialpædagoger. Det er den meget tankevækkende konklusion i en undersøgelse af hvilken risiko for stress og depression, forskellige erhverv har. Undersøgelsen er lavet af forskere ved Arbejdsmedicinsk Klinik og Centret for Registerforskning i Århus, og den sammenligner risikoen for kvinder og mænd i 25 forskellige erhverv med henholdsvis kvindelige og mandlige kontoransatte.

Ud over pædagoger af begge køn har ansatte i typiske kvindefag i det hele taget en forhøjet risiko for både stress og depression, dokumenterer undersøgelsen. Den forhøjede risiko for depression og stress er af så alvorlig karakter, at det enten kræver indlæggelse på hospital eller ambulant psykiatrisk behandling, gælder især ansatte i socialsektoren, sundhedssektoren og undervisningssektorerne, ufaglærte kvinder i rengøring og industri og kvindelige ledere i små virksomheder.

”Kvinder i undervisnings- og socialsektoren samt ufaglærte kvinder har forhøjet risiko for at udvikle en alvorlig depression eller stress sammenlignet med kvindelige kontoransatte. Kvinder i sundhedssektoren har forhøjet risiko for depression sammenlignet med deres kønsfæller på kontorerne. Mandlige pædagoger har forhøjet risiko for stress-relaterede tilstande sammenlignet med mænd på kontorer”, siger hovedforskeren bag undersøgelsen, cand. psyk. Joanna Wieclaw, specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi, til bladet ArbejdsMiljø.

Overvægt af kvinder

Psykiske sygdomme, som bunder i stress og depression, er temmelig almindelige, faktisk er det 40 pct. af tilfældene af psykiatriske sager som henvises til behandling på danske sygehuse. Langt de fleste er kvinder, og kvindekøn var allerede før denne undersøgelse en velkendt risikofaktor. Nogle undersøgelser havde også vist en social risikofaktor, det vil sige øget risiko alt efter hvor lav socioøkonomisk status folk har. Og da erhverv er tæt forbundet med denne status, er det derfor ikke overraskende at erhverv bidrager til udviklingen af depression og stressrelaterede tilstande. Undersøgelsen omfatter samtlige 28.971 patienter i alderen 18-65 år, som fik en førstegangsdiagnose på enten stress eller depression i de fire år fra 1. januar 1995 til 31. december 1998. Kvinderne udgjorde næsten to tredjedel af alle dem, der får diagnoserne stress eller depression.

Blandt disse 28.971 personer var de 9662, svarende til 33 pct., ramt af depression, men de 19.309 (67 pct.) havde en stressrelateret lidelse. I begge grupper var der flest kvinder. Depression rammer oftere ældre mennesker, mens stressrelaterede tilstande var mest dominerende blandt de yngre (det vil sige over og under 40 år).

I forhold til erhverv var der store udsving på risikoprofilen, især som sagt i forhold til køn. Sammenlignet med kontoransatte kvinder var risikoen for stress og depression særlig høj blandt kvindelige lærere, kvindelige pædagoger og socialarbejdere, kvinder i sundhedsfag, ufaglærte kvinder og selvstændige kvinder med under 10 ansatte.

Ganske anderledes for mænd. For mænd var det i virkeligheden kun undervisningrelaterede job, socialpædagogisk arbejde, socialarbejde mere bredt, foruden job som daginstitutionspædagog og folkeskolelærer som indebar en væsentligt forhøjet risiko for både stressrelaterede lidelser og depressioner. Dertil kommer at undersøgelsen bekræfter tidligere undersøgelser i at manglen på et job og især manglende tilknytning til arbejdsmarkedet indebærer en stærkt forhøjet risiko for både stress og depression. Hvad der så i disse tilfælde er årsag og hvad der er virkning er svært at sige.

Årsager?

Undersøgelsen forklarer ikke, hvorfor nogle faggrupper er mere udsatte end andre. Men det kunne jo – blandt andet som medvirkende årsag i hvert fald – handle om et krævende arbejde med høj intensitet, stort arbejdsmængde, store krav til psyken og stort ansvar. Denne type job indebærer dog i reglen samtidig stor indflydelse på eget job og gode muligheder for fleksibilitet, og denne sammensætning anses normalt for at fremme de ansattes trivsel. Men netop i disse job kan der også i høj grad være både rollekonflikter, tvetydigheder i jobbet og indbyggede modsætninger, fx i forhold til beslutningskompetence, den uendelige strøm af opgaver og problemer med professionelle afgrænsninger. Læg dertil begrænset anerkendelse og faldende status foruden begrænsede løn- og karrieremuligheder, en kombination som let kan resultere i at folk føler at de får et utilstrækkeligt afkast i forhold til den indsats de investerer så at sige.

Dertil kommer at nogle af disse grupper oftere end andre udsættes for vold eller trusler om vold i deres arbejde. Denne risiko er allerhøjest blandt socialpædagoger af begge køn, som drager omsorg for fysisk og psysisk handicappede børn og voksne, foruden udsatte unge, alkohol- og stofmisbrugere og andre marginaliserede grupper. Ud over de fysiske trusler kræver arbejdet også at de skjuler deres følelser i arbejdet, en yderligere belastning i sig selv. Ikke mindst denne gruppe har måske ikke så overraskende problemer med psykisk sundhed, især følelsesmæssig udmattelse.

Tidligere undersøgelser har afdækket at ansatte i en række fag selv rapporterede om psykiske symptomer, men denne undersøgelse er den første som konkret sammenligner risiko for psykiatrisk diagnosticeret depression og stress på tværs af alle jobgrupper.

Projektets baggrund for at undersøge sammenhængen mellem erhverv og psykisk sundhed var netop et aktuelt forskningsbehov, da de sammenhænge mellem job-karakteristikker og psykisk lidelse man havde var uklare, usikre og ikke konsistente. Projektet har med sin afdækning af risiko for depressive og stress-relaterede tilstande i relation til psykosociale arbejdsmiljøfaktorer som indflydelse, krav, social støtte, udviklingsmuligheder, konflikter på arbejde og utryghed i beskæftigelsen, bidraget til vores viden. Undersøgelsen har bekræftet at der er en tydelig sammenhæng mellem erhverv på den ene side og stress og depression på den anden.

Bag undersøgelsen står som sagt Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus og Centret for Registerforskning i Århus. Dens titel er: ”Occupational risk of affective and stress-related disorders in the Danish workforce”, på dansk: “Erhvervsrisiko for forekomst af depressive og stressrelaterede tilstande.”