Læserbrev:

Medmenneskelig omsorg

Hvordan skulle børn kunne forstå og bearbejde sorg, når vi voksne ikke kan håndtere den? Og hvad forstår vi ved sorg? Tænk på alle de livskriser vi oplever, f.eks. skilsmisse, død, ulykker, at blive arbejdsløs, at få en papmor eller -far m.m.

Når vi befinder os i en tilstand, hvor vi er kommet til en skillevej, prøver vi at gøre os fri af fortidens sorg. Vi begiver os ud på en »rejse« i sorgen og prøver at bearbejde den. Sorgarbejde tager tid. Er det moderne samfund ude på et skråplan, når der ikke er plads til at være i den sorg, som på mange måder er en svær tilstand. Måske er der brug for flere selvhjælpsgrupper?

Hvis vi går et par generationer tilbage, håndterede man sorgen på en helt anden måde. »Næsten« kom til sorgens hus med mad og drikke, gik derind for at være der og støtte de pårørende. I dag undgår man den direkte konfrontation – man går hellere over på den anden side af gaden. Vi lider simpelthen af en slags berøringsangst med den person, som er blevet ramt af sorgen. Hvad er der sket med vores kulturmønster? Vores børn bruger os som forbillede på, hvordan deres verden skal se ud. Men når vi voksne ikke tør udstille vores følelser, når sorgen presser på, hvordan skal vores børn så kunne håndtere det?

Den samfundsmæssige rigdom fordobles hvert 20. år. Det gør vores medmenneskelige omsorg ikke. De børn vi får, opdrages i stigende grad efter samme model som råvarer forarbejdes til færdigvarer. Alle fødes med evnen til at kunne vise følelser, men evnen udvikles kun, hvis der er et forbillede, en voksen, der kan vise og fortælle, hvordan disse følelser håndteres. Disse voksne mangler! Det gælder såvel forældre som pædagoger.

På grund af for dårlige personalenormeringer sker der det, at nutidens børn samles i store heltidsinstitutioner, hvor opmåling, afvejning og indordning bliver det centrale. I stedet er der brug for varme og tryghed og mange voksne.

Barndommen kortes af på alle måder. Børn gøres til små voksne. Samfundets rigdom antager former, der i stigende grad måske ligefrem udelukker børn. Samfundets forhold til børn er fjendsk.

Med venlig hilsen Tor Hildebrandt, Højgårdshaven 48, 3500 Værløse