Netop nu

Hvad har hjemløse brug for?

Hvordan får hjemløse bedst hjælp? Det er der tilsyneladende helt forskelligt syn på blandt medarbejdere på botilbud for hjemløse, kommunale socialarbejdere og sagsbehandlere ifølge en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet.

Skal hjemløse have omsorg, styrkes i deres selvstændighed, eller skal fokus være på deres retslige og økonomiske muligheder? Uenighederne giver af og til dårligt samarbejde og gør det svært for de forskellige medarbejdere at bygge videre på journaloplysninger udarbejdet andre steder i det sociale system.

Socialforskningsinstituttets undersøgelse bygger på 138 interview med ansatte og ledere i de institutioner, der arbejder med at hjælpe hjemløse fra botilbuddene til egen bolig. Der er interview fra fire forskellige regioner, nemlig Århus Amt, Ribe Amt, Fyns Amt og Københavns Kommune.

Undersøgelsen fokuserer på samarbejdet mellem medarbejdere på botilbud, kommunale socialarbejdere og sagsbehandlere m.fl. Det viser sig, at der generelt er tre forskellige måder at se arbejdet med de hjemløse på: en pædagogisk, en omsorgsmæssig og en retslig/økonomisk. Og det forskellige fokus i arbejdet med hjemløse giver konflikter.

Medarbejderne på botilbuddene ser ofte de hjemløse i et omsorgsperspektiv, hvor det at skabe tillidsfulde relationer til dem er afgørende for en positiv udvikling. De kommunale socialarbejdere har derimod et pædagogisk fokus og lægger vægt på, at de hjemløse skal lære at tage ansvar for deres eget liv og blive selvstændige. For dem er det vigtigt ikke at tage ansvaret fra de hjemløse og at opretholde en professionel distance.

Disse forskellige tilgange til arbejdet kan også give konflikter mellem faggrupperne, viser undersøgelsen. De kommunale socialarbejdere synes for eksempel, at medarbejderne på botilbuddene går for tæt på brugerne og skaber et afhængighedsforhold. Modsat mener de ansatte på botilbuddene, at socialarbejderne er for uengagerede. De forskellige syn på de hjemløses behov betyder, at én faggruppe ofte har svært ved at genkende den bruger, som en anden faggruppe har beskrevet i fx handleplaner. For de enkelte hjemløse kan det derfor være afgørende, hvilke institutioner og socialarbejdere de først møder.

De kommunale sagsbehandlere har ofte et retsligt/økonomisk blik på de hjemløse og spiller generelt en perifer rolle i forhold til dem. Sagsbehandlerne træffer de økonomiske afgørelser og udarbejder handleplaner, men har i øvrigt et meget spinkelt kendskab til den enkelte bruger. Flere af dem udtrykker, at de er afhængige af de oplysninger, som botilbuddene kan levere, og det er ofte disse oplysninger, der ligger til grund for de hjemløses handleplaner. Det sætter de hjemløse i en sårbar situation, når de flytter i egen bolig og kontakten med de ansatte på botilbuddene ophører, viser undersøgelsen.

Unge piger skærer i sig selv

Hver sjette pige i en ganske almindelig 8. eller 9. klasse har gjort skade på sig selv, for langt ved at skære i sig selv. Det viser den første kortlægning af fænomenets omfang. Problemet diskriminerer ikke, pigerne kommer fra alle samfundslag, og ligeligt fra byer og fra landet.

Det er Lilian Zøllner, leder af Center for Selvmordsforskning, der står bag undersøgelsen. Hun siger til Politikken at nogle af de unge siger, at de gør det for at dø, mens andre føler sig fanget i en fælde og råber om hjælp. Fælles er at de bare vil væk fra det hele, men kan ikke se nogen udvej. Hun tilføjer, at disse unge ofte har lavt selvværd og er ensomme. Også drenge skader sig selv med vilje, men der er godt tre gange så mange piger som drenge, der gør det.
Læs mere på http://www.selvmordsforskning.dk
Også hjemmesiden girltalk.dk, en gratis rådgivningsside, kender til problemet. Hver anden henvendelse handler om piger, der skærer sig selv.

Hjælp til alkoholikeres børn

Nyt landsdækkende projekt Børn i misbrugsfamilier er med Sundhedsstyrelsen som tovholder i gang i alle amter, undtagen Århus Amt og Københavns og Frederiksberg kommuner. Formålet med projektet er at sørge for, at børn i familier med alkoholproblemer opdages og får støtte. Ifølge Sundhedsstyrelsen drikker 200.000 danskere så meget, at det er et problem, og 60.000 børn lever i familier, hvor en af forældrene har været indlagt på sygehus på grund af druk. Nøglepersonerne i det nye, nationale projekt er 28 børnesagkyndige, der er ansat i tilknytning til alkoholbehandlingscentrene i amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab. I de fleste amter samarbejder man i første omgang med 4-5 kommuner; men alle vil efterhånden få tilbud om at være med. Ca. 2.000 alkoholbehandlere, lærere, daginstitutionsledere og ansatte i de sociale forvaltninger har allerede været på kurser eller deltaget i temadage om emnet. Initiativet kommer på baggrund af en kortlægning fra Videns- & Formidlingscenter for Socialt Udsatte, som afdækkede en stor mangel på tilbud til børn i misbrugsfamilier.

10.000 underskrifter for børns rettigheder

Forældrelandsforeningen FOLA har afl everet de første 10.000 underskrifter til familie-og forbrugerminster Lars Barfoed. Underskrifterne kræver lovgivning omkring børns vilkår og opstiller ti bud om børns rettigheder Et af de centrale elementer i lovforslaget er ønsket om en kvalitetsforbedring på daginstitutionsområdet. Blandt de ti bud er budet om et minimum af ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitution samt et minimum af kvadratmeter pr. barn:

”I et gennemreguleret samfund som det danske, hvor vi har pladsregler for burhøns og tremmekalve, regler for transport af slagtesvin samt regulativer for krumningen på agurken er det ganske forunderligt, at der ikke fi ndes lovgivning for hvor mange børn en ansat i daginstitution må passe, og hvor meget plads hvert barn skal have”, siger Søren B. Thomsen, formand for FOLA.

Han håber at ministeren og Folketingets øvrige politikere vil lytte og påtage sig et ansvar bl.a. ved at fastsætte nogle minimumsstandarder for personalenormeringen i daginstitutionerne. De nuværende store forskelle anser han for et brud på FNs børnerettighedskonvention, som forbyder forskelsbehandling af børn.

Arbejdsløsheden falder

I oktober sidste år var 137.200 personer fuldtidsledige (omregnet til fuldtidsstillinger). Det svarer til en ledighedsprocent på 5 pct. Kvinder havde en ledighedsprocent på 5,9 og mænd en ledighedsprocent på 4,1 pct. Bruttoledigheden var på 172.000 personer, dette svarer til et fald på 29.100 personer i forhold til oktober 2004.

Lokale overenskomster

FOA vil gøre overenskomsterne så lokale, at de i praksis bliver aftalt ude på de enkelte institutioner og arbejdspladser. I dag er det stort set kun Ny Løn, der for offentligt ansatte aftales lokalt. Formand Dennis Kristensen siger til Politiken at også arbejdstid, seniorordninger, ligestilling, arbejdsmiljø, stress, arbejdstilrettelæggelse og meget mere skal forhandles lokalt, så hvert enkelt medlem føler at de har indfl ydelse på deres lokale arbejdsforhold. Det vil også gavne fagbevægelsen.

Fastansatte skubbes ud af løntilskud

En rapport fra Rambøll Management viser, at virksomhedernes ansættelse af aktiverede i løntilskudsstillinger er med til at fortrænge 7 pct. af de fastansatte. Undersøgelsen viser også, at hver 4. private arbejdsgiver og 7 pct. af de offentlige ville have valgt at ansætte på almindelige vilkår, hvis ikke der havde været løntilskud. Det kalder LO-sekretær Harald Børsting i Politikken for et meget højt »dødvægtstab«, hvor statskassen betaler for noget, den ville have fået alligevel. Han mener, at undersøgelsen viser, at AF-systemet har for ensidigt fokus på tilskudsjob i forhold til at formidle ordinære job. Løntilskudsstillingerne oprettes især til pædagogmedhjælpere, kontorassistenter, servicemedarbejdere, pedelmedhjælpere og køkkenassistenter.

Tvivl om effekten af Multisystemisk terapi

Multisystemisk terapi (MST) er en meget populær metode til at behandle kriminelle eller adfærdsvanskelige unge, både i USA og i Norden. Det er en kortvarig intensiv terapiform, hvis mål er at gøre både den unge og forældrene i stand til selv at tackle problemer og løse vanskeligheder. Men metoden er hverken bedre eller dårligere end andre behandlingsmetoder for unge med massive problemer, mener Socialforskningsinstituttet.

Effekten af MST har de vurderet ved at gennemgå en lang række faktorer, fx omfanget af anbringelser på institution, anholdelser og stofmisbrug hos de unge efter et behandlingsforløb. Der er ud fra de otte udvalgte undersøgelser ikke noget, der tyder på, at MST er bedre for de unge end alternative behandlingsformer. Der er dog heller ikke tegn på, at MST er dårligere.

MST blev indført i de nordiske lande fordi enkelte undersøgelser havde vist positive effekter med metoden, fortæller programleder Tine Egelund fra Socialforskningsinstituttet. Det viser så nu at MST faktisk ikke har bedre effekter end andre behandlingsformer. Det ser hun som et eksempel på, hvor vigtigt det er til stadighed at forbedre vidensgrundlaget for de socialpolitiske beslutninger

Sandsynligvis er effekten af kortvarige, individuelle og familie-fokuserede behandlingstilbud begrænset i betragtning af de massive sociale problemer, den unge målgruppe har. Måske kræves der mere dybtgående sociale indsatser, hvis man skal gøre sig håb om effektivt at forebygge disse unges sociale marginalisering.

Alle kan få et godt psykisk arbejdsmiljø

Det er den optimistiske konklusion på Arbejdsmiljøinstituttets kortlægning af danskernes psykiske arbejdsmiljø.

Forskere på Arbejdsmiljøinstituttet har analyseret over 3.500 spørgeskemabesvarelser og har fundet frem til, at det er vidt forskellige fag, der kan rapportere om et godt psykisk arbejdsmiljø. De fag spænder fra dagplejere og pædagogmedhjælpere til chefer i både den private og offentlige sektor og landbrugsarbejderne. Disse faggrupper ligger i toppen på de seks vigtigste faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, de såkaldte ”seks guldkorn”, som er: Indfl ydelse på sit eget arbejde, støtte fra kolleger og ledelse, når man har behov for det, belønning i form af anerkendelse, ros, løn eller karrieremuligheder, forudsigelighed i form af relevant information, mening i arbejdet og passende krav.

Leder af undersøgelsen, professor Tage Søndergård Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet, fremhævet at resultatet viser, at man kan udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø, som er meningsfuldt og udviklende, inden for mange forskellige sektorer lige fra børnehaver til landbrug.

”Der er altså handlemuligheder, som gør det frugtbart at arbejde på forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø inden for alle brancher.”

Undersøgelsen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø er baseret på spørgeskemabesvarelser fra et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere på 3.517 personer mellem 20 og 60 år. Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet. Resultaterne af Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø kan ses på Arbejdsmiljøinstituttets website www.ami.dk

Danmarkshistorien er blevet gratis

Fra årskiftet er prisen i hvert fald ingen undskylding for at tage børnene med på Nationalmuseet. Det blev gratis fra første januar. Og adgangen gælder ikke kun de permanente udstillinger, der er også gratis adgang til særudstillinger. Det betyder at særudstillingen »Spærretid - hverdag under besættelsen 1940-45«, som løber i første halvdel af året som noget nyt lukker dørene op for alle besøgende. Og i september skifter Nationalmuseet Spærretidsudstillingen ud med »Tycho Brahes verden«, der så naturligvis også vil være gratis.

»Vi glæder os meget til at byde velkommen til alle de nye besøgende og håber på, at gratis adgang vil medvirke til, at der kommer en bredere sammensætning af den publikumsmasse, der besøger museet«, udtaler direktør Carsten U. Larsen.

Og der er noget at se på. Nationalmuseets mere end 10.000 kvm. rummer bl.a. verdens største samling af grønlandske genstande og en renæssanceudstilling, der bliver højaktuel med det offi cielle renæssanceår. Frihedsmuseet fortæller om den danske modstandskamp mod den tyske besættelse 1940-45 og Frilandsmuseet viser 50 gårde, huse og møller frem fra hele Danmark. Og der er altså gratis adgang til alle disse samlinger. Det er 13 år siden, at museet sidst havde permanent gratis adgang.

Godt arbejdsmiljø skal holde flere i arbejde

Regeringen har sat psykisk arbejdsmiljø, arbejdsulykker, støj og muskel-skeletbesvær øverst på dagsordenen for arbejdsmiljøarbejdet de næste 5 år, og dermed følger den indstillingen fra arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet. Inden de 5 år er gået, skal der opnås konkrete, målbare forbedringer på de fi re områder. Prioriteringen er en landsdækkende prioritering, som skal løftes af alle arbejdsmiljøaktørerne – sammen og hver for sig. Det fremgår af regeringens redegørelse om arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010.

Beskæftigelsesministeren er tilfreds med, at prioriteringen af de fi re områder understøtter regeringens beskæftigelsespolitik med fl ere i arbejde øverst på dagsordenen. Han henviser bl.a. til at det ikke må være et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der får folk til at vælge efterløn.

Opfølgning på støj på fritidsinstitutioner

Børnene i de københavnske fritidsinstitutioner føler sig generet af støj og mobning. Det fortalte de i en tilfredshedsundersøgelse, som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen gennemførte i efteråret, hvor 55 pct. af børnene meget ofte eller nogle gange oplever, at der er for meget støj på fritidsinstitutionen, og 47 pct. ofte eller nogle gange har brug for et roligt sted på institutionen. Derfor besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget kort før jul (mens det endnu eksisterede) at undersøge hvordan den generende støj kan forebygges, fx ved hjælp af lys, støjdæmpende indretning, materialer, aftaler om adfærd, planlægning og de voksnes rolle i forhold til børnene. (Ved man ikke allerede en ganske stor del om netop støj og hvad der skal til? Fx at det helt grundlæggende handler om for mange mennesker på for lidt plads…..)

Også mobning er et problem viste svarene fra undersøgelsen. Og derfor skal der afholdes en temadag om antimobning. Alle fritidsinstitutioner skal have en antimobningsplan i løbet af 2006.

Endelig skal der afsættes ressourcer til arbejdet med at integrere de tosprogede børn til at blive en del af en samlet børnekultur. Fx viste tilfredshedsundersøgelsen at 18 pct. færre tosprogede børn end danske børn deltager i institutionernes koloniophold.