Af Tine Sejbæk

MASSAGE GIVER RO, VELVÆRE OG STYRKER RELATIONER

Massage i børnehaven? Lyder det grænseoverskridende og uoverskueligt? I Sverige er det lige så almindeligt som frugt klokken 14. Og massage gør børn roligere og hjælper dem med at mærke deres grænser, fortæller Marie Dørffer, der underviser pædagoger i massage.

Massage stimulerer børns kropsbevidsthed. Og så bliver de bedre til at koncentrere sig og er venligere over for hinanden. Det er nogle få af de kvaliteter, som pædagog og massør, Marie Dørffer, ser ved massage. Hun har siden 2001 undervist pædagoger i massage på Axelsons Institut i København.

Da hun som pædagog for år tilbage stod for “leg og idræt” på et fritidshjem i Husum, var der til slut afslapning i et kvarter. Afslapningen bestod af de indledende øvelser til massage, f.eks. en leg, der hedder “bilvask”. I legen står det ene barn på alle fire og er “bilen”, der får sæbevask. Og så sidder to andre børn på hver side af barnet og giver “sæbevask” til arme, hoved, ryg og ben, hvorefter “bilen” kører ud igen.

“Når børnene havde haft den afslappende del koblet på “leg og idræt”, tog de deres overtøj på stille og roligt. Når de ikke havde haft den, råbte og skreg de, kylede deres sko i hovedet på hinanden og smækkede med dørene. Forskellen var så markant bare på det kvarter”, siger hun.

Marie Dørffer fik blod på tanden og tog uddannelsen til massage instruktør. I dag er hun massør og holder kurser i og foredrag om børnemassage. Ifølge Marie Dørffer virker massage på mange fronter.

“Det giver en øget kropsbevidsthed. Man får nemmere ved at finde sine egne behov. Og bliver bevidst om “rigtige” og “forkerte” berøringer”. F.eks. bliver børnene bedre til at sige “Jeg vil ikke have, at du river mig i armen, når du snakker med mig”. Man ser også ofte, at utrygge børn bliver mere sikre. Svage børn kan blive gode massører og få en helt ny position i legegruppen”. Desuden gør øget kropsbevidsthed børn bedre til at finde ud af, hvornår de f.eks. føler vrede og glæde”, siger Marie Dørffer og fortsætter:

“Børnene får nye relationer til hinanden. På legepladsen kan man opleve børnene sige til hinanden “Kan du ikke lige lave edderkoppen i håret?”, som er en let hovedbundsmassage. Det gør de to og to. Det er ikke noget, de bare pakker sammen, når massagen er forbi”.

Sådan foregår det

På kurserne på Axelsons Institut lærer pædagoger, hvordan de kan lære børn at massere hinanden. Når de så kommer ud i in- stitutionerne igen, foregår det på gulvet på liggeunderlag og små madrasser. Pædagogerne lærer børnene nogle grundgreb. Typisk går pædagogen først fra barn til barn og viser grebene, mens alle kigger på. Derefter prøver børnene, der er sammen to og to, det af på hinanden. Der findes også nogle lege, som er indgangen til at lære massage. At man f.eks. masserer hinanden med en bold. Eller leger “bilvask” som beskrevet oven for.

“Det kan være en øvelse til én dag. Der er mange indledende øvelser, man kan starte et massage forløb med”, siger Marie Dørffer. Når den “reelle” massage går i gang, behøver børnene ikke at have t-shirten af.

“Da jeg arbejdede i institution, havde børnene altid t-shirt på - jeg ønskede at beskytte mig selv, fordi der dengang var mange pædofili sager. Man kan udemærket lave alle grebene udenpå tshirten. Men man kan også sagtens tage t-shirten af og bruge olie. Det er op til personalet”.

Marie Dørffer fraråder ikke, at man lader børnene tage deres bluser af. Men hun pointerer, at det er vigtigt at få forældrene med på ideen først. “Derfor er det så vigtigt, at HELE personalegruppen er enige om, at “det her er noget for os”.

På sine kurser fortæller hun, hvordan personalet kan oplyse forældrene. “Man skal være meget åben. Fortælle forældrene, hvem der står for massagen. Og hvem de kan kontakte. Og f.eks. tage billeder af, hvad der foregår. Det er også vigtigt at oplyse om, at der altid er personale til stede under massagen”.

En anden ting er, at pædagogerne skal være rustet til at sige fra over for børnene. For de bliver ofte vilde med massage og kan tro, at det er tilgængeligt hele tiden.

“Børnene får en anderledes relation til én, når man laver massage, end hvis man f.eks. tager dem med på træværksted. Og der ER nogle børn, der ikke selv kan sætte grænser. Så som pædagog skal man kunne sige ”Nej, jeg vil ikke give dig massage, nu laver jeg noget andet”.

Marie Dørffer mener, det er en god idé at have massage på programmet en-to gange om ugen.

“Man kan også sagtens have massage i institutionen i en periode på tre måneder - det behøver ikke at være “forever hver mandag formiddag”, siger hun og forklarer, at børnemassage generelt er for børn fra tre år og op.

Hvad med pædofilianklager?

Marie Dørffer pointerer, at massage i sig selv er super enkelt at sætte i gang. “Det tager ikke lang tid at lære. Og man behøver ikke at lave et stort og flot sanserum først”, siger hun. Når massage alligevel ikke er så enkelt at håndtere som billedværksted og træværksted, hænger det bl.a. sammen med pædofili sagerne. “I 1998 var børnemassage populært. I 2000 gik det i stå pga pædofili sagerne. Og lige siden har det faktisk været i modvind i Danmark”, forklarer Marie Dørffer. Hun tog selv massagekurset hos Axelsons i 1998. Og skulle så holde et foredrag om massage i “sin” institution - men ugen før kom Vadstrupgårdsagen frem i pressen. Hun stoppede massagen midlertidigt i tre måneder. Og startede det så op med en anden pædagog, så hun ikke var der alene med børnene.

“Og det blev aldrig til egentlig massage med madrasser og olie. Bare de indledende øvelser”, siger Marie Dørffer, der dog oplevede megen positiv respons fra forældrene. “Jeg har sjældent fået en dårlig reaktion, når massage først er sat i gang”, siger hun. Men selvfølgelig skal man respektere forældre, der siger blankt nej til, at deres barn kan være med. “Jeg siger som regel til dem “Dit barn skal nok sige fra, hvis det ikke vil”. Til de børn, der meldte sig til “leg og idræt” på min gamle arbejdsplads, sagde jeg: “Nu har vi afslapning. Dem, der ikke vil være med, sætter sig ud til siden”. Men det endte jo med, at de, der sagde fra, kom med, næsten inden de havde sat sig ud”, siger Marie Dørffer og uddyber:

“Så... lad døren stå åben. Lad det være så åbent som muligt. Tag så vidt muligt en ekstra voksen med. På den måde kræver massage, at man har sit bagland fuldstændigt i orden”.

I Sverige er massage helt almindeligt. Ifølge Axelsons Institut i Sverige er det lykkedes at få gjort børnemassage i svenske børnehaver lige så populær og almindelig som frugt klokken 14.“Svenskerne mener, at det har været med til at begrænse pædofili. Og de har også kun haft ganske få sager derovre. De svenske pædagoger mener, at massage er med til at øge bevidstheden om kroppen. Så børnene er bedre til at sige fra - også privat. De kender deres krop og den “rigtige” berøring”, siger Marie Dørffer.

Dybere ind i barnets følelser

På Axelsons kurser i børnemassage taler man også om grænser over for børnene.“Den gyldne grænse går ved buksekanten. Nogle børn smider bare alt tøjet. Men der er nogle steder på kroppen, der er ens egne. Det skal man fortælle børnene”. På kurserne taler jeg også om: Hvis der er børn, der vil have bukserne af, hvad siger man så? Hvorfor sætter man grænsen for dem?”, forklarer Marie Dørffer. “Det kan godt være, at et barns trussekant går helt op på ryggen. Men vi flytter ikke bukserne ned! Så må vi starte derfra. Kun hvis barnet selv flytter dem ned, kan det være ok”.I og med, at børnene bliver berørt, får de også bedre kontakt til deres følelser. Og det skal man som pædagog være klar til at tackle.

“Nogle børn kan “bryde sammen”. Fordi følelserne ligger i kroppen, kan de f.eks. komme i kontakt med sorgen over, at en kanin døde, eller at deres farfar døde. De følelser skal man selvfølgelig fortælle forældrene om. Der er ingen tvivl om, at man med massage er ude i et “rum”, der er anderledes end at tage voksdugen frem og lege med ler. Man kommer dybere ind i barnet. Det skal pædagoger være gearet til – og have de rigtige redskaber til”, siger Marie Dørffer, der ikke mener, man skal gå i gang med massage i daginstitutionen, uden at personalet har været på kursus.

“Nogle gange bliver jeg spurgt, om jeg ikke lige kan komme ud i en institution tre timer to gange på en uge og sætte noget massage igang. Det siger jeg nej til. Pædagogerne ER nødt til at gå igennem det med deres egen krop for at kunne give massage videre som pædagogisk værktøj. Og de er nødt til at få de pædagogiske snakke, man får på kurset. Der findes ingen hurtig discountløsning”.
Se evt. www.axelsons.dk

Massage

Berøring skaber rolige børn

Børn opdager hinanden på en helt ny måde, når de giver og modtager massage. Det har de erfaret i en børnehave i Odsherred. Institutionen har haft massage på programmet i fire et halvt år.

“Jeg forstår da godt, at pædagoger kan være bange for at sætte massage på programmet. Er der bare én forælder, der har været udsat for noget grænseoverskridende, kan det sætte en masse i gang om, hvad der kan ske med vedkommendes barn. Så det handler om at være tryg ved forældrene - og at de er trygge ved os”, siger Margrethe Vilhelm, der er pædagog i Solbakken.

Børnehaven Solbakken i Dragsholm kommune er et eksempel på, at det ikke behøver at være kompliceret at sætte massage på dagordenen over for de 3-6årige. Da institutionen startede i 2001, begyndte de så småt. Margrethe Vilhelm, der har været primus motor, havde i forvejen taget et weekend kursus i massage hos Axelsons Institut. Siden har hun taget en hel massageuddannelse.

“Vi har valgt at have massage i børnehaven, fordi det gavner på mange måder. Massage er med til at forebygge, at børnene slår hinanden. Når man berører hinanden kærligt, har man ikke så meget lyst til at slå. Og så er berøring jo rart”.

Hun mødte fra starten megen opbakning fra både kolleger, forældre og forældrebestyrelse. “Og vi er altid to, der giver massage. På den måde passer vi på hinanden”, siger hun.

Massage har vist sig at være rigtig godt for børnene. “De lærer at sætte grænser. Vi er meget respektfulde over for børnene og lærer dem at være respektfulde indbyrdes. At lægge mærke til, om den anden kan lide masagen. Den, der modtager, skal også lære at sige fra, hvis det er ubehageligt”.

Rent praktisk foregår det sådan, at Margrethe Vilhelm først finder madrasser og tæpper frem. Der bliver tændt stearinlys i rummet, så atmosfæren er rar. Derefter er der ti minutters afslapning, hvor børnene med lukkede øjne lytter til et bånd med naturlyde – eller f.eks. visualiserer, at solen skinner på alle dele af kroppen. Med hensyn til selve massagen går man meget langsomt frem. De to-tre første gange er der kun forskellige former for berøringslege, så børnene vænner sig til berøringen. Derefter er der en gang, hvor børnene giver hinanden massage udenpå tøjet. Når den egentlige massage starter, begynder børnene med fødderne, dvs vasker fødder på hinanden og tørrer efter med et håndklæde. Så går de i gang med massage med olie på huden. Margrethe Vilhelm viser nogle enkle greb på et barn eller en voksen. Børnehavens 28 børn er delt op i to hold og masserer hinanden to og to. Første gang er det fødderne, siden ben, arme, ryg og nakke. En dag er det hoved og hovedbund, næste gang er det ansigt og hals. Forløbet slutter med bryst og mave.

Solbakken har massage en gang om ugen i 30 til 50 minutter. Nogle gange giver Margrethe Vilhelm også individuel massage til anspændte eller urolige børn - efter aftale med forældrene. “Det virker som om, de børn kommer mere i harmoni med sig selv og slapper lidt mere af”, siger hun.

“Børnene er generelt rigtig glade for massagen. I starten vil de helst modtage, men de opdager, at det også er dejligt at give. Og de går jo straks hjem og giver massage til deres forældre, bedsteforældre og søskende. Massagen gør også, at børnene opdager hinanden på en helt anden måde. De får større tillid til hinanden. Det er tydeligt, at der opstår nye relationer. Dén, man har givet massage, vil man meget gerne ud og lege med bagefter”, fortæller Margrethe Vilhelm.

Fra forældrenes side har der slet ikke været modstand. “Selvfølgelig er der enkelte, der ikke kan se det vigtige i massage. Men gennemgående vil de det meget gerne”, siger Margrethe Vilhelm.