Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Bagsiden
Danmarks Sociale Forum
• 3.-5. februar 2006 Frederiksberg Gymnasium, Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg
Læs mere om programmet på: www.socialforum.dk (link er ikke længere aktivt, red.)
På Danmarks Sociale Forum 2006 belyses emner som: vores jord, mennesker før profit, en retfærdig verdensorden, kulturkampen, retten til forskellighed og spor uden ord.
Også LFS er aktiv i bevægelsen og i at arrangere/deltage i workshops
Kom fx og hør om Pædagogik eller marked, lørdag den 4.2. kl.16.30 - 18.30.
Med oplæg af Jan Hoby, LFS og Henriette Brockdorff, BUPL-København (arrangeret af PLS, de pædagogstuderendes landssammenslutning, LFS og BUPL):
Pædagogikken er under belejring! Nyliberalisme har sat pædagogikken under pres; kodeorderne er læring, sprogstimulering og pædagogiske læreplaner. Formålet er at ændre den pædagogiske praksis! Legen som nærmeste zonen for barnets sociale, interlektuelle og følelsesmæssige udvikling, skal erstattes af rå læring, test og effektmåling. Barndommen skal reduceres til en forpraktik til arbejdsmarkedet. Oplægget giver svar på tiltalen og anviser alternativer
Vil du høre FOAs formand Dennis Kristensen, så kig ind til Alternativ til nyliberalisme i Danmark, søndag den 5.2 kl. 10.00 - 12.30. Ud over af Dennis Kristensen består panelet af Stine Skogberg fra PLS, Georg Metz, Uzma Ahmed Andresen fra Rådet for etnisk ligestilling, Magnus Marsdal fra Attac-Norge og Trine Pertou Mach fra Udfordring Europa. Panelet diskuterer hvordan vi kan bruge hinanden på tværs af holdningsforskelle og interesser til at skabe et bedre, mere socialt og retfærdigt samfund.
Danmarks Sociale Forum er et bredt netværk af græsrødder og foreninger, der omfatter miljøorganisationer, ulandsorganisationer, fredsbevægelser, fagforeninger, menneskeretsforeninger, solidaritetsbevægelser, forlag, tidsskrifter og meget andet. Det danske netværk er del af en bredere global bevægelse World Social Forum hvis motto er En anden verdensorden er mulig!