Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Tillid:
Er der reel politisk vilje?
Uanset at regeringens såkaldte tillidsaftale med den øvrigefagbevægelse mere har til formål at finde besparelser for12 mia. kr. end at forlade New Public Management strategierne og skabe en ny tillid til de ansatte, så fortsætter de københavnske ambitioner om at fjerne bureaukrati, se på styreformer – og give kompetencerne tilbage til fagfolket.
Ambitionerne, som de sidste par år har været indskreveti de årlige budgetforlig er ved at blive til virkelighed iSundhedsforvaltningen, hvor sundhedsborgmester NinnaThomsen, SF, har været bannerfører i opgøret med ikke kunkontroltankegangen og arbejdet med at skabe tillid til de ansatte under forvaltningen, men reelt også med nogle af de
styringsmodeller der hidtil har været anvendt.
Når det er sagt, så er der stadig lang vej igen førend Københavns Kommune som helhed kan bryste sig af en reel tillid til kommunens ansatte. Det er ikke nogen nem opgave og ikke noget, der klares i et snuptag. Derfor ser LFS gerne, at tillidsdagsordenen implementeres i visionen for København,så den i højere grad bliver et pejlemærke for den kommunaleorganisation.
”Det er fint, at der med budgetforligene indføres ambitionerog igangsættes tiltag for budgetåret, men for at sikre enmere langsigtet strategi og mere damp under kedlerne, er detrelevant at tillidsdagsordenen også skrives ind i en grundlæggende Københavnerfortælling og udvides til også at handle om borgerne ,” siger LFS-formand, Britt Petersen til LFS Nyt forud budgetforhandlingerne, der påbegyndes i slutningen af måneden.
Opgør med gamle styringsværktøjer
I selve arbejdet med at implementere tillidsdagsordenen stårkampen nu ikke mindst om opgøret med de styringsværktøjer,der er funderet i New Public Management tankegangen, som det tilsyneladende kan være svært helt at gøre sig fri af.
Når LFS går til forhandlingsbordet i forbindelse med budgettetfor næste år, så er det med ønsket om derigennem at fåsøsat initiativer til at gøre op med New Public Managementæraens styringsredskaber.
”Bestiller/udfører-modellen, BUM, er et af de styringsværktøjer, som giver en masse intern fakturering og administrativt arbejde, som ikke gavner nogen. Hvis man virkelig vil en tillidsreform og en helt anden måde at styredet offentlige område på, så kan man ikke køre videre med styringsværktøjer, der udspringer af New Public Management,” siger Britt Petersen og efterlyser således reel politisk vilje til tillidsdagsordenen.
Tanken er ikke, at forvaltningerne skal slippe styringenhelt, men at der skal udvikles nye værktøjer der passer indi den nye og ønskede måde at se tingene på, så vi får mestmuligt for pengene.
”Hvis ikke tillidsreformen skal ende med bare at værekulturforandring og relationel tillid, så skal vi ind i maskinrummet og kigge på, om de styringsredskaber er velegnede og understøtter reformen, eller om de faktisk modvirker den. Der skal forvaltningerne forpligtes på at kigge dem efter i sømmene. Spørgsmålet er, om man er parat til at gå i krig med dét og udvikle styringsredskaber, der passer ind i tillidsreformen, eller om der reelt ikke er den politiske vilje,”siger Britt Petersen:
”Det er det blandt andet det vi satser på at få ind i denkommende budgetaftale.”