Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Børn avler bier i Frihedslyst
Tekst Anne-Marie Jacobsen, Frihedslyst
Biavlerprojekt i udflytterbørnehaven Frihedslyst er blevet så stor en succes blandt børn, forældre og pædagoger, at projektet fortsætter og anbefales til andre børnehaver med fokus på natur. Bag projektet står blandt andet Anne-Marie Jacobsen, der her beskriver projektet og oplevelsen med børnene.
Da vi er en af Københavns Kommunes udflytterbørnehaver,og har ualmindelige dejlige forhold med stor have, engog skov i nærheden, var det oplagt, at vi i det pædagogiskearbejde, hvor vi arbejder med at være i naturen og forstå den, at vi også skulle have bier. Og da vi fra biologerne vidste, at bierne er i retræte, blev det endnu mere vigtigt, at vi deltog i arbejdet med naturopretning/bevarelse. Men om det kunne lade sig gøre resursemæssigt, vidste vi ikke. Efter en tid med overvejelse og snakke med lidt nervøse forældre, blev det besluttet, at det skulle have en chance. Derfor startede vi et bistade op i år, som vores børn skulle være med til at passe. Det var et nyt projekt for os alle i børnehaven, inklusiv mig selv. Jeg havde taget kurser gennem Dansk Biavler Forening året før, og var blevet registreret biavler. Det havde naturligvis givet mig en ballast til at vide lidt om, hvordan man starter et bistade op, men havde ikke givet mig erfaringer i arbejdet med børn og bier. Men som så ofte i pædagogisk arbejde, må man springe ud i noget nyt og så se.
I april måned havde vi hængt plancher op i vores fællesrum,så børnene kunne se og aflæse en del alene ved at kiggepå plancherne. De kom med mange spørgsmål, og jeg kunnestille og roligt besvare deres spørgsmål i den rækkefølge somde kom. Derfor vidste børnene allerede meget inden vi foralvor startede op med tilsynet af stadet. I Frihedslyst har vikun et bistade. Det har vi valgt, da det skulle være en overkommelig aktivitet, der allermest retter sig mod det pædagogiske arbejde, og som skulle lykkes, men som selvfølgelig derudover har en god funktion. Stadet står midt i vores æbleplantage, hvor der er et kirsebærtræ. Dette træ har ikke båret særlig meget frugt i de sidste par år, men i år bugner det med kirsebær. Det er så smukt at vide, at bierne har ændret på situationen.
”Vi er rummænd”
Ved første tilsyn fik børnene på skift lov til at prøve de nyindkøbte dragter, da de havde deres største interesse.
”Vi er rummænd,” spankulerede de rundt og sagde, meget glade og stolte over at de var blevet udvalgt til at blive ”biavlere”.
Herefter lavede vi en lodtrækning om, hvilke børn, der skullehave de to dragter på og være med til at stå tæt på stadet. De andre børn måtte stå udenfor vores lille pilehegn, beskyttet af afstanden, men samtidig tæt nok på, så alle kunne se, hvad der foregik. Inden vi gik til bistadet samlede jeg børnene i vores birum, som vi har indrettet på vores loft. Her fortalte jeg børnene, hvad vi skulle til at gøre pågældende dag og hvorfor. Herefter gik vi til stadet, og vi kiggede naturligvis allerførst efter dronningen, der hurtigt blev identificeret.
Vores lille bi-familie havde overlevet vinteren. Den varankommet året før, og havde bygget sig op, omend langsomt.
Det gik roligt fremad og børnene lærte at spotte æg og larver.
De blev fortrolige med dronerne, som de hurtigt lærte ikkestikker, derfor var det sejt at turde have en sådan kravlenderundt på sig, kunne man holde den i hånden, var det vildt.
Sådan gik flere uger med et ugentligt tilsyn, indtil det blev tid til at sætte første magasin på. Vi havde lavet et tjek-tjek system, der betød, at inden vi overhovedet gik tæt på bierne tjekkede vores udstyr: Dragt- tjek, hætte med net på - tjek, handsker på- tjek, røgpuster med røg- tjek. Ved stadet hed det: Ser vi æg-tjek, ser vi larver-tjek, ser vi mange arbejdere-tjek, ser vi droner-tjek, ser vi dronningen-tjek, har vi lagt dronningegitter på-tjek - og så fremdeles.
Vi skrev i vores logbog, hvad vi så, og så kom dagen, hvorvi skulle høste honning. Der var ikke mere end fire fyldte tavler med honning i magasinet, der kunne bruges, men det var nok til at gå i gang. I vores børnehave har vi en stor frugtpresse, som vi hvert efterår presser æbler i. Denne ville vi bruge til at presse honning i, frem for at slynge honningen. Da jeg havde hørt at presset honning har en bedre kvalitet end slynget honning, var valget nemt. Det har også sparet os for at indkøbe en slynge, eller besværet med at låne en. Den 18. juni gik vi til den. Børnene skrællede forseglingen af og fik puttet tavlerne i pressen. Børnene nød at slikke honningen ud af voksen, og vi fik presset ca. to kilo honning ud af de fire tavler.
De to følgende dage rørte vi den, mere havde vi ikke tidtil. Herefter fyldte vi på glas. Hvert barn kunne få et glas 1/3del fyldt med hjem, og herudover fylde vi tre glas helt op.
Begejstrede små biavlere
Hele forløbet med arbejdet med børn og bistade er forløbetudover al forventning. Børnene har været begejstrede over atvære børnehavens biavlere. Jeg har, sammen med den andenvoksne medarbejder på vores biprojekt, forberedt børnene pådagen før, at i morgen skulle vi se til bierne. Børnene harnæsten ikke kunne vente. De har været små ansvarlige medhjælpere, udviklet en stor respekt for det lille insekt, været videbegærlige og glade for at få så meget at vide, mere end forældrene ved, som en af drengene sagde.
”Min far ved ikke en pind om bier, nu kan jeg fortælle ham det hele ”, og sådan har det også været for andre forældre, der har skrevet spørgsmål til mig om det f.eks. er rigtigt at en dronning lægger 70.000 æg, at droner ikke stikker m.m.
Mellembørnene meget interesserede
Det var et eksperiment vi gik i gang med, da vi sammenmed forældrene besluttede, at vi ville have et bistade i Frihedslyst.
Der var et relativt stort forarbejde med indkøb, indretningaf et birum, og planlægning af forløbet. Herefter harvi gjort vores erfaringer, at det absolut kan lade sig gøre atgennemføre at have bistade i vores børnehave. Det har overrasket, hvor meget børnene har interesseret sig for bierne, og hvor vedholdende de har været, ikke en har ”pjækket ” fra et tilsyn. Mellembørnene har stået på spring for også at ville være med, og der har været en del utilfredshed i denne gruppe, at de ikke måtte være med, men vi har måtte, og det vil jeg anbefale til andre også, holde antallet af børn nede på et overskueligt antal, vi har 12 stk. Men som de store børn går til fritter og skole, tager vi en ny mellemaspirant ind i biavlergruppen. Mellembørnene er derfor dem, der skal overtage tjansen i efteråret, og også være dem, der starter op med tilsynet til foråret.
Vi kan kun anbefale andre institutioner, der har en have, detvære sig på landet eller i byen, at starte op med at have bier. Bier stikker ikke, kun hvis de bliver meget provokeret. Vores børn, og forældrene lærte også hurtigt at skelne mellem hvepse, der netop stikker, og så bier, der ikke er meget for det.
Nysgerrige på et biprojekt?Frihedslyst hjælper gerne på vej med svar på spørgsmål og hjælp til at komme i gang. |