Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Fantasi gør os hele
Tekst: Elisabeth Lockert Lange
Vi lever i en tid hvor det, der tillægges værdi, er færdigheder, det der kan måles og vejes. Men for at blive hele mennesker skal den anden side også med: kontakten til vores indre,følelserne, det kreative – og her bliver fantasien vigtig. Den kommer til udtryk i bl.a. leg og eventyr. Dette forskerThomas Gitz-Johansen i.
Fantasi, fantasi, fantasien er god.” Sådan sang en mand i enbørneudsendelse i 80’erne, som foregik i et meget fantasifuldtunivers. Alt kunne ske, hvis man bare brugte sin fantasi.
At fantasi er et vigtigt element i livet og i det at være menneske, og ikke mindst som en meget vigtig modvægt til den dominerende tendens til at alt skal (kunne) måles og vejes, det er pædagogisk forsker på RUC, Thomas Gitz-Johansen, ikke i tvivl om.
Dette forsker han i, for øjeblikket i England, men i løbetaf efteråret vender han hjem for en tid, og han vil da besøgeLFS til et medlemsmøde om netop fantasi og dens betydning.
Hold øje med kalenderen her i bladet og på mitlfs.dk for nærmereoplysninger. Og læs videre her om Thomas Gitz-Johansenstanker om fantasiens betydning i en måle-veje tid.
”Midt i min forskning i samfundsspørgsmål som fx hvorfornogle børn klarer sig bedre i skolen end andre, fik jeg dentanke at se bredere på: hvad er godt for børn. Det var det ikke sådan at finde et entydigt svar på. Heller ikke i den mængde af psykologiske og psykoanalytiske tekster, jeg dykkede ned i, var det let at finde svar på, hvad der er egentlig er godt for børn.”
Al pædagogik og opdragelse befinder sig i et dilemmamellem tilpasning til samfundet på den ene side og kontaktentil sig selv på den anden side. Man kan ikke som pædagog eller forældre ignorere den ene af disse opgaver. Man kan ikkesatse på ren tilpasning og heller ikke mene, at barnet bareskal have lov til at være sig selv. Begge dele vil være et svigt, vurderer Thomas Gitz-Johansen.
”Hvis tilpasningen, det at børnene lærer hvad de skal og atopføre sig, så de kan indgå i et fællesskab, hvis den er ensidig, så viser forskningen at det skaber en fremmedhed overfor en selv. Kontakten til ens eget indre mangler. Fx når det kun tilpassede barn bliver vred, hvad skal det så gøre af den vrede?Kan det overhovedet mærke sin egen vrede?”
Her kommer fantasi ind i billedet, som det element, derkan skabe en positiv udvikling i barnet.
”Det at skabe indre billeder, at lade indre billeder kommefrem i sindet og at lege med dem, det skaber en tilpasningmellem indre impulser og ydre krav,” siger han og uddyber:
”At leve sig ind i fantasiverdener er at bearbejde følelseruden at udleve dem som sådan, men også uden at blive fremmed for følelserne. Fantasien gør at man kommer i kontakt med sit eget indre i symbolsk form, så man kommer videre, uden at der sker tab af kontakt med egne følelser. Dette gælder for både voksne og børn.”
Konflikter forløses gennem fantasien
Thomas Gitz-Johansen henviser bl.a. til den engelske psykoanalytiker Donald Winnicott, som fremhæver leg som nøglen til emotionel og psykologisk sundhed. Uanset alder er
leg afgørende for udviklingen af et autentisk selv, for i leg ermennesker spontane og levende.
“Winnicott siger at for at heles, så skal man starte med atlære at lege. For i legen er der symbolsk kontakt med ens eget indre. Hvis vi tager udgangspunkt i børn, så kan leg an tage mange former.”
”Der er ikke mindst fantasilege. Hvad er det, der får børn tilat lege fx sørøver eller prinsesse, eller får dem til at smadreting i fantasilegen? Det, der giver energi, er det symbolskeunivers, når dette univers bliver besat af indre stemmer, afkonflikter og følelser. Det kan være et raseri mod vennereller familie, som gennemleves gennem et ridderslagsmål.
Barnet får gennemspillet følelser, og det behøver ikke at erkende dem eller vedkende sig dem for at gennemleve demsymbolsk. Børns lege og rollespil er som skabt til at få dearketypiske figurer frem.”
Fantasi har andre udtryk end leg. Thomas Gitz-Johansennævner som eksempler kunst, eventyr, myter, poesi, litteratur og film.
”Når man fx har set en film med store følelser, uansetom det er om krig eller kærlighed eller noget helt andet, såkan man have en oplevelse af forløsning bagefter. Man harværet transporteret ind i et andet univers, det er en forløsende funktion. Og man kan måske endda fornemme inden man vælger filmen, at netop denne film kan bringe en igennem et konfliktstof, at man kan få gennemarbejdet noget, og måske uden at man helt vidste hvad det var. Litteratur kan det samme. Og på samme måde kan man føle sig tiltrukket af en bestemt bog, som andre måske ikke har samme følelse over for. Fordi den passer med ens temaer.”
Eventyr gør det også.
”Alle har sikkert oplevet at et bestemt eventyr kan kalde pået bestemt barn. I netop det eventyr er der noget særligt, så dette barn kan gennemspille sine konflikter. Og da eventyr stort set altid har en lykkelig slutning, så ender barnet op med en følelse af håb. Tag fx eventyret om Hans og Grete. Den starter med at børnene forstødes, smides ud hjemmefra af deres mor. Hende møder de igen i den onde heks. Det er en fortælling om følelser af svigt og at blive forladt, som gennemspilles, og hvor følelserne forløses. På et tidspunkt har barnet ikke behov for at høre det bestemte eventyr mere, så er problemstillingen forløst, og der er håb på grund af den lykkelige slutning.”
Også poesi som med sit kondenserede sprog vækker indrebilleder virker forløsende. Ligeså myter og sagn.
”Vores egen Grundtvig var i 1800-tallet meget optaget afat vi skulle læse og høre myter og sagn. Han var skeptiskoverfor at tilgangen til tilværelsen var så ensidigt rationel.
Imaginationskraften kaldte han det, fantasien som skaber deindre billeder. Han mente at vi skulle besjæles af disse indrebilleder, så ville vi vokse som mennesker, for det gør vi ikkemed forstanden alene.”
Må let er det hele menneske
Hvordan er det i vores tid?
”På børnehaveområdet har det længe handlet meget om atbørnene skal blive skoleparate, at de lærer at læse og skrive.
Vi er meget optaget af at de lærer færdigheder, og så indfører vi tests for at se, om de lever op til det. Det handler alene om det kognitive, det fornuftsprægede, og min fornemmelse er at der dermed mangler en side af livet, en væsentlig side, nemlig alt det som har med kultur, kunst, det æstetiske, det kreative at gøre – områder hvor fantasien spiller ind. Når fokus på fantasilivet mangler, så mangler også de indre aspekter, som er koblet til fantasilivet. Og så vil vi mangle det hele menneske”, siger Thomas Gitz-Johansen.
I den danske børneinstitutionsverden opererer man sombekendt med læreplaner for børnene. I lærerplanerne er deret punkt, der hedder ”alsidig personlig udvikling”. Dette skaber en åbning for at arbejde med fantasi, men det er næsten endnu værre hvis fantasien lægges ind i et sådant mål ind i et koncept, som grundlæggende handler om at udvikle målbare færdigheder, vurderer han.
”Hvis alt handler om at få en dygtig arbejdskraft og omkonkurrencen med kineserne, så er det næsten endnu værre,hvis det kreative, fantasien, får plads i det, for så bliver ogsåfantasilivet instrumentaliseret. Og vi vil alligevel mangle denkreative og æstetiske side, som udvikler os som mennesker.
For at udfolde sig skal det have sit eget liv, og det skal haveplads”, siger han og uddyber:
”Hvis man skal lege, blot fordi man så lærer mere effektivt,så spænder man leg for effektivitetsvognen. Legen haret eget værd, et værd i at man vokser op og bliver sig selvgennem leg, at man har kontakt med sig selv gennem leg.
Fantasi er et særligt aspekt af os mennesker og af livet. Udenden kontakt til os selv, som den giver, så bliver vi endimensionale.”
Dette bør ikke være nyt for den pædagogiske verden,for det er med Thomas Gitz-Johansens ord ”i virkelighedengrundpædagogisk stof og har altid været det”.
”I den reformpædagogiske tradition er der en viden omog en holdning til at leg er vigtig, at fantasi er god. Men deter under pres i vores tid. Så vi skal blive bedre til at forstå og
forklare omverdenen, hvorfor det er så vigtigt. Vi skal holde
fast i leg, læse eventyr, skabe indlevelse, for det er det der virker. I den fortryllede tilstand af indlevelse, i legen, i rollespillet, i eventyret. Der hvor man slipper det rationelle, får kontakt med det indre og bringer det i spil i symbolsk form.”
Fantasiens betydning i en måle- og vejetidKom til fyraftensmøde i LFS, få en sandwich og en sodavand og hør Thomas Gitz-Johansen fortælle om, hvad fantasien betyder for børn og voksnes udvikling. Tid og sted: |