Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
… Og goddag, goddag!
Kære LFS’ere.
Det er med stor glæde og en bunke ydmyg respekt, at jeg sætter mig til tasterne her, som jeres nye udsendte journalist og daglige redaktør.
Som I kunne læse i sidste nummer, har Elisabeth Lockert Lange efter knapt 20 år på posten valgt at fratræde. Hun bliver dog i huset for nogle timer om ugen at tage vare på nyhedsdækningen på foreningens hjemmeside. Jeg er dog overbevist om, at de artikler hun alligevel har bidraget med til dette nummer ikke bliver de sidste.
Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i2003 og har inden da arbejdet som pædagogmedhjælper. Jeg vil forsøge at leve op til standarden, sikre at LFS Nyt forbliver medlemmernes blad og fortsætte den etablerede redaktionelle linje ved at formidle, hvad der måtte være relevant for Jer i forhold til Jeres dagligdag, hvor I end måtte være. Jeg forstår, at I er en engageret flok og jeg ser frem til at høre fra jer om godt eller skidt, hvad der motiverer jer, jeres faglige udfordringer og ikke mindst successer.
Skriv til mig på jona@foa.dk
Med de bedste hilsner
Jon Arskog, journalist og daglig redaktør