Et godt pædagogisk tilbud

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Dagplejen er god for de små. Endda rigtig god. Og den kan blive endnu bedre med mere pædagogisk uddannelse og mere pædagogisk tilsyn.

Dagplejen er grundlæggende et rigtigt godt tilbud til demindste børn, og den er karakteriseret af nærhed, omsorg ogudvikling. Dagplejerne er dygtige til at skabe ro og tryggerammer for børnene. Og dagplejens konstruktion med en enkelt voksen og få børn giver gode muligheder for at udviklebørnenes sprog.

Dagplejen kan også blive endnu bedre, og det vil denblive gennem mere pædagogisk viden, uddannelse og tilsyn.

Begge konklusioner finder man i tre forskeres observations-undersøgelse, Dagplejen i Danmark, af hvordan dagplejenser ud i en række kommuner rundt om i landet, dels idagplejehjemmene, dels i legestuerne. Det er ph.d. Ole HenrikHansen, der sammen med cand.pæd. Susanne Søholt ogcand.polyt. Andre Torre har udarbejdet og skrevet undersøgelsen.

Dagplejeområdet i LFS kan kun være enig i begge konklusioner.

”Vi er glade for at forskerne ser, hvor gode dagplejerneer til at opfange og møde børnenes behov. Vi ved jo godt atdet er sådan. Og samtidig vil vi gerne have mere både pædagogisk uddannelse og mere pædagogisk tilsyn. Dagplejeni LFS har i alle år argumenteret at garanterne for kvaliteteni dagplejen er pædagogerne. Så mere uddannelse og merepædagogtid, det vil vi hilse velkommen”, siger formand fordagplejen i LFS, Marianne Rosell.

Også FOA er glade for den positive rapport, som formandfor FOAs pædagogiske sektor, Jakob Sølvhøj, kalder en kvalitetsstempling af den kommunale dagpleje. Han håber, med henvisning til de mange nedlagte dagplejepladser i kommunerne, at kommunalpolitikere vil kigge på den, når de planlægger børnepasningstilbud i deres kommuner.

De fleste dagplejere er rigtig gode

De tre forskere har til forskningsrapporten observeret dagplejere og børn både i legestuer og i dagplejehjem. De kalder dagplejerne i legestuerne både ”opmærksomme og lydhøre”, som ”formår dels at aflæse og respondere på børnenes emotionelle intentioner samt den svære kunst at få børnene til at føle sig godt tilpas.” Det vil sige de opfanger hvad børnene ønsker og har behov for rent følelsesmæssigt.

Også på udfordringer står dagplejerne mål med forventningerne. De er gode til at ramme børnenes udvikling og behov for udfordringer, som de kan matche, men ikke uden at anstrenge og udvikle sig. Med andre ord at ”etablere zoner for nærmeste udvikling”, som der står i rapporten.

Kritikpunktet retter sig mod at dagplejerne til tider talersammen, mens de er sammen med børnene, sådan at deresfokus flyttes væk fra barnet og hen mod dagplejernes indbyrdes samspil og relationer. Årsagen til det er som oftestat dagplejerne har en række fælles administrative og planlægningsmæssige opgaver, de skal løse i legestuen, og derfor anbefaler rapporten at pædagogerne i højere grad deltager i planlægning og rollefordeling af dagplejerne i legestuerne.

I det enkelte dagplejehjem observerer forskerne at ”den overvejende del af dagplejerne er gode til at skabe situationer, der synes at bidrage positivt til barnets selvudvikling.” Andre har sværere ved det, og enkelte dagplejere egner sig slet ikke til at være dagplejere.

At disse enkelte får lov at fortsætte, er et problem somhele dagplejen som dagtilbud kan komme til at lide under,vurderer rapporten. For langt de fleste er jo dagplejere, ”derformår at skabe kærlige, rolige og trygge rammer, der ogsåformår at udfordre børnene med et relevant læringsindhold.”

Analysen af feltobservationerne viser – generelt – at yngredagplejere skaber flere interaktioner for børnene end deældre. Og at de uddannede dagplejere skaber flere interaktioner end de uuddannede.

På den baggrund er det ikke overraskende at rapportenanbefaler at man ser på ansættelseskriterier, på tilsyn og påuddannelse. Konkret anbefaler forskerne at flere får uddannelse, så alle kan planlægge et pædagogisk forløb, at dagplejepædagogerne deltager mere i planlægningen i legestuerne, sådan at dagplejerne kan være på børnene fuldt ud, at der skal screenes bedre ved ansættelse af dagplejere, og ikke mindst at tilsynet med dagplejerne udbygges.
Det er anbefalinger, som FOA bakker op om.

”Mange steder er der skåret så kraftigt på dagplejepæda-gogerne, at det er gået voldsomt ud over tilsynet med dagplejerne. Nogle steder er vi helt nede på to tilsynsbesøg om året. Det siger sig selv, at det slet ikke er godt nok. Jeg håber derfor, at også kommunerne vil lytte til forskernes anbefalinger,” siger Jakob Sølvhøj.

Mere tilsyn

Også reaktionen fra Marianne Rosell er ”ja tak til både tilsynog uddannelse”. Selvom der efter hendes vurdering nu ikke ermange uuddannede dagplejere inden for LFS’område.

”I Københavns Kommune og i de kommuner, hvor LFSorganiserer dagplejere, uddannes de nærmest konstant medkurser løbende. Jeg er også helt sikker på at der ingen dårligedagplejere er i København, men naturligvis skal man opfange de dårlige uanset hvor de er, for med den strukturdagplejen har og med for lidt tilsyn, så kan de gemme sig.
Mere tilsyn, det vil sige flere pædagogtimer både i det enkeltedagplejehjem og ude i legestuerne vil af alle grunde være meget kærkomment”, understreger hun og tilføjer:

”Vi har altid sagt at pædagogerne skal have stor vægt idagplejen, de er garanten for kvaliteten.”

Hvor stor og hvilken rolle pædagogerne spiller er megetforskellig fra kommune til kommune, konstaterer hun.

”Nogle steder kræves der meget tilsyn, andre steder såmeget dokumentation at der nærmest ikke er tid til børnene.
Andre steder langt der mindre. Og nogle steder så lidt at pædagogerne nærmest ikke er der.”

Også hun peger på de mange besparelser og nedskæringer,der har været på netop dagplejen ude i kommunerne.

”Men de fleste steder i LFS’ område er det i orden, mensder andre steder i landet er skåret langt mere i pædagogerne.
Og man skal gøre sig helt klart, at så er det kvaliteten manskærer ned, det er kvaliteten det går ud over, de to ting hænger sammen.”

Ikke mindst går hun helhjertet ind for flere pædagogeri legestuen, og især hvis det kan aflaste dagplejerne for enmasse administration og planlægning.

”Man har fyldt så meget på af opgaver at dagplejerne sletikke får mulighed for at være sociale i deres frokostpause,den er helt fyldt op med ferieplanlægning og alt det andet. Og netop dagplejere arbejder alene alle de andre dage, så de har brug for det sociale i legestuen. Ikke når børnene er vågne selvfølgelig, men i frokostpausen er det måske en pointe at dagplejerne skal have rum til at tale sammen om andet end de administrative opgaver.”

Hun tilføjer:

”Pædagogen er så vigtig. Rapporten refererer enkeltedumme bemærkninger hørt i legestuen, men hvis der altidvar en pædagog i legestuen, så kunne hun tage fat i det meddet samme. Derfor er vores anbefaling at der altid er en pædagog i legestuen. Det vil give tryghed og den vigtige pædagogiske sparring her og nu. Det ville også være fantastisk godt i forhold til observationer, så dagplejerne ikke skal stoppe deres fokus på børnene for at gå hen og skrive ned, hvad de observerer, som mange er nødt til nu.”

Samlet fortæller rapporten om et godt sted for de småbørn.

”Og her kommer en pointe: dagplejen er klart bedst medtre børn, mens fire til fem børn giver mindre optimale forhold,fordi det så er lettere at miste fokus på alle børnene. Sådanat de alle oplever kærlighed og tryghed og udfordringer,som er det rapporten beskriver som hovedreglen i dagplejenog med en klar overvægt af de gode steder. Også det er vi iLFS helt enige i.”

Forskningsprojektet ”Dagplejen i Danmark” baserer sigpå observationer hos 65 dagplejere med i alt 130 dagplejebørn i seks kommuner.