Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyt fra seniorklubben
Onsdag den 28. august
kl. 11.00 ses vi igen til fødselsdagsfest i LFS sal A, til hygge, lagkage og kakao.
Husk: Fødselsdagsgave til max 30 kr.
Onsdag den 25. september
mødes vi foran indgangen til DEN BLÅ PLANET kl. 10.00. Der går Metro til Kastrup station, mens bus 5A går næsten lige til døren. Efter vi har set akvariet, spiser vi frokost og drikker kaffe på Cafe Kystens Perle. Turen koster 250 kr. for medlemmer og 350 kr. for en gæst.
Tilmelding og betaling for turen kan ske til fødselsdagsfesten, eller indbetales til bankkonto: 5361 0687637 inden 1. september. Husk jeres navn ved indbetaling til kontoen.
Tirsdag d. 22. oktober
kl. 11.00 i LFS sal A Sorøgade 6, fortæller øjensygeplejerske Susanne Andersen om øjnene og de almindelige øjensygdomme samt hjælpemidler når synet svigter i dagligdagen. Foredraget foregår i en humoristisk tone, så der bliver også mulighed for at få rørt lattermusklerne.
LO Faglige Seniorer:
Fredag den 13. september
kl. 10.00 på Loftet Øresundsvej 4:
”Hardy Hansen fortæller” om sit livs som tillidsmand, om fremtidens udfordringer og om tiden som aktiv senior.
Fredag den 18. oktober
kl. 10.00 på Loftet Øresundsvej 4, fortæller Ivan Christensen, forstander for mændenes hjem, om vore socialt udsatte medborgere, og den indsats- eller mangel på indsats- der gøres fra samfundets side, for at drage dem ind i fællesskabet. Vi slutter hver gang af med et par stykker smørrebrød.
Ekstra ture:
De er selvbetalende.
Louisiana: Torsdag den 22. August:
Yoko Ono udstiller Half-A- Wind show, og vi nyder omgivelserne i det forhåbentlige gode vejr, med medbragt mad eller mad fra cafeteriet.
Vi mødes på Østerport i forhallen kl. 9.50 og kører med tog ØR 2035 der har forbindelse med bus 388 fra Humlebæk station til Louisiana. Man er også velkommen til at støde til
ved Louisiana.
ARKEN: Torsdag den 12. september.
Den mexicanske maler Frida Kahlo udstiller. Vi mødes på Københavns Hovedbanegård ved nedgangen til perron 11-12 kl. 9.45 og tager S toget mod Solrød. Man kan også støde til på Ishøj station ved bus 128, der går kl. 10.20. Vi giver os også tid til at nyde udsigten fra cafeteriet med lidt at spise og drikke.
Vores e-mail adresse er: lfs.seniorklub@gmail.com.
På bestyrelsens vegne
Birgit Jørgensen