Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Britt Petersen
100.000 mere i lønningsposen er ikke løsningen
Her i den begyndende sommerhede har et nyt forslag set dagens lys i København, forslaget går ud på at få ” dygtigepædagoger” til at tage job i særligt belastede områder og belønne dem helt ekstraordinært.
Umiddelbart kunne det jo være besnærende at gå ind på tanken – hvem drømmer ikke om at få hævet lønnen med 100.000 kroner? Men det helt store spørgsmål er, om 100.000 kroner mere i løn til få udvalgte personer løser problemet med at tiltrække ’tilstrækkeligt nok’ uddannede pædagoger til arbejdet med nogle af de mest udsatte børn i daginsti-tutionerne?
I dag arbejder rigtig mange dygtige ansatte i institutioner, der er beliggende i nogle af de mest udsatte områder i København. De kæmper hver dag for at gøre arbejdet
så godt de kan, men de er ikke tiltænkt en klækkelig lønforhøjelse – de er tiltænkt nye kollegaer medvæsentligt højere løn og prædikatet ”Dygtigere end JER!”
Tænk tanken til ende: De allerede ansatte og de nye ansatte med den meget højere løn og ”det blå stempel” skal arbejde som team og i fællesskab yde det bedste overfor de børn de har i deres varetægt – er det mon det bedste tilbud for de børn der har størst behov?
I LFS vil vi rigtig gerne være med til at gøre en forskel for de udsatte børn, men vi er ret sikre på, at hvis man for alvor vil gøre en særlig indsats og øge chanceligheden for de
børn der har de svageste udgangspunkter så skal man skrue på nogle helt andre knapper. De ’knapper’ er rammer og vilkår for arbejdet, der reelt tager udgangspunkt i børnegruppensbehov. Sænk børnegruppestørrelserne helt ekstraordinært, giv
ekstra tid til forældresamarbejdet, giv gerne kompetenceløft og afsæt forskningsmidler så vi får reel viden om det arbejde der gøres.
Vi har indført sociale normeringer i København. Det gjorde vi med Anne Vang som borgmester – nu hvor det stigende børnetal ikke er helt så stigende mere, må det være muligt, at gøre det vi ikke har haft mulighed for tidligere – at sænke børnegruppestørrelserne. Der er en del forskning der understøtter, at det vil være den rigtige vej at gå. Hvorfor er det så ikke, det vi gør?
Hvis Pia Allerslev som nu er borgmester for området for alvor vil gøre en forskel, så vil vores anbefaling være at tage fat i rammer og vilkår for arbejdet med de børn og familier der har de svageste udgangspunkter – og hvis vi så derudover kunneblive enige om, at lønnen indenfor det pædagogiske områdegenerelt er for lav og ikke står mål med opgavesættet,så er overenskomstforhandlingerne nært forestående– og ellers kan Københavns politikere jo bare afsætteekstraordinære midler til området i budgetforhandlingerne