Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Boganmeldelse
Antologi om mønsterbrydning
Tekst: Stine Rademacher ansat i Den Integrerede institution Drivhuset
Denne antolologis omdrejningspunkt ”mønsterbrud” indledes med spørgsmålene: Hvad karakteriserer en mønsterbryder? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre? Giver begrebet overhovedet mening?
Spørgsmålene besvares af de forskellige forfattere, ud fra deres forskellige vinkler og kompetenceområder.
Dion Sommer beskriver begrebet resiliens og dets betydning for mønsterbrydning, idet resiliens i modsætning til mønsterbrydning er klart defineret og danner baggrund for forskning i både ind- og udland.
Vibeke Svane og Jesper Mogensen inddrager og beskriver de hjernemæssige(neurale) aspekter ved mønsterbrud, herunder model for mulige neurale og mentale mekanismer, som kan muliggøre mønsterbrud og resiliens.
Morten Ejrnæs beskriver og argumenterer for sine indvendinger mod mønsterbryderbegrebet og dets anvendelse indenfor forskning, samt skadelige anvendelse af begrebet i pædagogisk praksis.
Karsten Hundeide betragter begrebet mønsterbrud igennem de kulturpsykologiske briller, hvor barnet udvikler sig i interaktion til sin tids kulturelle kontekst. Som praksis inddrages ICDP-programmet, beskrevet som et samfundsorienteret ’sensitiveringsprogram’, der påpeger de positive sider i relationerne mellem barnet og omsorgspersonen.
I tråd med dette undersøger Allan Stevn Bach, i sit kapitel, muligheden for mønsterbrydning ved hjælp af en sensitivering og bevidstgørelse, som er to grundlæggende niveauer i ICDP-programmet. Han beskriver programmet og dets mange forskellige måder at kunne anvendes på i pædagogisk praksis, blandt andet i forhold til mønsterbrydningsproblematikken.
Mette Høyer og Christina Stenstrup bidrager med beskrivelse af mønsterbryderbegrebet i et tilknytningsteoretisk perspektiv og forskning på dette område.
Jytte Birk Sørensen, der har redigeret bogen, præsenterer trivselslinealen, som hun har udviklet, som et brugbart redskab til professionelle omsorgspersoner, i observationen af trivsel og mistrivsel. Den optimale anvendelse af denne metode bør indebære brug af videooptagelser af barnet og omsorgspersoners interaktion.
Bogen kan læses som et samlet værk eller som enkelte kapitler, uden at miste essensen. Den er en god samling af fakta, forskning og relation til pædagogisk praksis. Sproget i bogen er generelt letforståeligt, når målgruppen som her er pædagoger, lærere, studerende, psykologer og andre med interesse for børns ve og vel. Som pædagog fik jeg ved læsningen tilført ny og interessant viden, blev oplyst om metoder, som jeg ikke kendte til og lærte om. Det gjorde det til meget interessant læsning. Samtidig blev kendt viden belyst og beskrevet i en aktuel kontekst.
Konklusion:
Jeg giver bogen fem ud af seks stjerner. Bogen indeholder aktuel faktaviden og borer dybt ind i begrebet ”mønsterbryder” og belyser dette fra mange vinkler. At den ikke får seks stjerner skyldes, at jeg, når målgruppen også er pædagoger og studerende, kunne ønske mig en mere indgående beskrivelse af relationernes betydning for barnets udvikling – også i et mønsterbrydningsperspektiv.