Tema: Ledelseskommunikation

Når pædagogik og kommunikation går hånd i hånd

Ledelse. Kig ind før du kigger ud. Det er den ultra korte version af hvad kommunikationsforsker Helle Petersen siger om god kommunikation i institutionsverdenen. Kommunikation er derfor ikke endnu et redskab. Det er en del af pædagogikken, en måde at være professionelt sammen på der skaber overskud, tillid og trivsel. Og det stiller store krav til ledelsen.

Hvis du nogensinde har prøvet at være indlagt på et hospital, så ved du, hvor meget det betyder, at du føler dig mødt, at du mærker professionalisme og respekt, at du får den samme besked af forskellige læger og sygeplejersker, at du føler dig tryg.

Og det billede kan vi bruge i den pædagogiske verden, fordi både hospitaler, dag- og døgninstitutioner er steder, hvor ’kunderne i butikken’ er følelsesmæssigt tæt på og derfor har ekstra brug for tryghed og at have tillid til medarbejderne. Forældre afleverer deres kæreste eje i børnehaven og forventer, at pædagogerne er både professionelle og individuelle. Det kræver en stærk kommunikationskultur.

Helle Petersen er kommunikationsforsker og -rådgiver og har foretaget adskillige studier i forandringskommunikation, både kommunalt og i private virksomheder, og hun er ikke i tvivl om, at kommunikation er en del af den ydelse vi leverer i vores hverdag, som ledere og som medarbejdere.

”Når man kommer i en institution, fornemmer man instinktivt, om det er et rart sted at være, om det er et sted, hvor den interne kommunikation fungerer. For når den gør det, så er medarbejderne både professionelle og tryghedsskabende i deres måde at kommunikere på. Hvis der fx er varslet besparelser og forældre spørger ind til det, så kan du som pædagog vælge at svare at det er noget værre noget, at det går ud over børnene, eller du kan vælge at signalere at institutionen har styr på det, at I prøver at få det bedste ud af den politiske beslutning. Og der er ingen tvivl om, at det sidste er det der skaber mest tryghed blandt forældrene, men det kræver at I internt har talt om, hvad I siger til forældre i den her sag. Altså at I er blevet enige om hvordan I gerne vil have at kommunikationen i jeres institution skal være,” forklarer Helle Petersen.

Og at store dele af den opgave hviler på ledelsen, siger næsten sig selv.

”Det skal ikke være op til den enkelte pædagog selv at finde ud af hvordan kommunikationen med fx forældre skal være. Der skal være en ensartet stil og tone i institutionen, kvaliteten må ikke svinge alt for meget afhængigt af hvilken pædagog der tager imod den dag. I skal gå efter højeste fællesnævner og have en fælles holdning til fx den gode velkomst og den gode forældresamtale i netop jeres institution. Særligt i forandringstider skal I have nogle fælles og velovervejede budskaber om holdningen til og konsekvensen af det der sker. Og det er lederens opgave at sørge for, at der bliver skabt rum til den fælles refleksion. God kommunikation starter indefra.”

Skab et grundlag at hvile i

Så når der vælter udefra kommende tiltag ned over jer – besparelser, folkeskolereform, øget forældrebetaling mm – er det ledelsens opgave at skabe mulighed for at I hurtigt får taget snakken internt og bliver enige om hvordan I kommunikerer. På den måde undgår I rygtedannelse og utryghed. Og det gælder også kommunikation omkring børnene, måden I tackler forskellige situationer og forskellige børn på. Som pædagog skal du føle dig klædt på til at svare, når forældre spørger, hvorfor børnene må spille Nintendo hele fredag eftermiddag.

”Du skal vide, hvad du kan og skal, du skal have et grundlag at hvile i. Især hvis du er ung pædagog er det vigtigt, at du ved, hvad der bliver forventet af dig. Og det betyder, at I skal kommunikere om, hvordan I kommunikerer, hvordan I deler erfaringer og oplevelser med det formål at skabe engagerede medarbejdere og tilfredse kunder. På den måde signalerer I, også overfor hinanden, at I er en del af et team, der har holdninger til, hvordan I kommunikerer internt og eksternt. At I har en fælles vision og et tillidsfuldt samarbejde, der gør, at I også kan give hinanden feedback. Fx på en konkret situation med et barn, som du kan se var uhensigtsmæssig og derfor har brug for at tale med dine kollegaer om. Der skal være mulighed for at I i personalegruppen både diskuterer det der går godt, men også snakker om det der ikke fungerer,” siger Helle Petersen og tilføjer, at en god kommunikationskultur i høj grad er med til at skabe trivsel, der kan måles i både medarbejdertilfredshed og lavere sygefravær.

Brug personalemødet rigtigt

Og så kan du med rette sidde og tænke at I jo da har jeres personalemøder. Ja, men taler I også om det rigtige på dem? Helle Petersen peger på hvor vigtigt det er, at personalemøder bliver brugt til også at hente energi fra.

”Der kan være forældre, du synes er alt for krævende, og børn du har det sværere med end andre. Det er vigtigt at tale om de svære følelser, der måske ikke harmonerer så godt med lærebøgernes idealer, fordi du på den måde kan hente noget energi i, at du næppe er ene om at have det sådan. Hvis I skal kunne rumme de svære relationer og kommunikere professionelt med alle, må I dele jeres tanker og følelser kollegialt – udenfor åbningstiden,” fremhæver Helle Petersen.

I må altså ikke begrænse personalemødet til at handle om vagtplaner, krisehåndtering eller envejstale fra lederen. Det gode personalemøde skaber indsigt i, hvad der rører sig og hvorfor.

”Faktisk kan I begynde en god kommunikationskultur med at tale om hvad et godt personalemøde egentlig er. Hvad har medarbejderne brug for at tale om og høre lederens holdning til? Hvad fylder hos dem? Hvad har lederen brug for at få ud af mødet? Og hvordan sikrer vi at alle parter synes det har været et godt møde? Det gode personalemøde giver en fællesskabsfølelse med gode diskussioner af, hvad I gerne vil være for en institution, hvordan I gerne vil møde børnene, forældrene, hinanden. Hvornår I lykkes med det, hvornår det går galt, og hvad I kan gøre for at sikre en professionel kommunikation.”

Se kommunikation som en del af pædagogikken

Og netop professionalismen bruger Helle Petersen god tid på at tale om, også fordi nogen kan synes at der med en alt for professionaliseret tilgang til faget også følger kolde og kyniske beslutninger.

”Men det er ikke sådan, du skal se det. Du skal se kommunikation som en integreret del af det pædagogiske arbejde, for selvfølgelig skal vi anerkende at børn og familier er forskellige, og skal kommunikeres forskelligt til. Men det ændrer ikke på, at der er brug for fælles holdninger og rammer for, hvordan spisesituationen fx er, eller hvordan I er på tur. Det er den fælles faglige refleksion I skal have, så pædagogik og kommunikation går hånd i hånd,” siger hun og understreger så igen:

”At det hele starter hos ledelsen.”

Interesser dig for dine medarbejdere

”Den gode leder viser vejen og er rollemodel for den gode kommunikation. Den gode leder ser sit personale som ambassadører for institutionen. Kommunikation er også et middel til at nå strategiske mål, og her skal lederen gøre sig klart, hvad det er for en institution I skal være. Han/hun skal ud blandt sine medarbejdere og se og høre, hvordan det går. Som leder må du aldrig undervurdere betydningen af at være synlig, af at bevæge dig væk fra dit skrivebord,” pointerer Helle Petersen og tilføjer, at det kan være en god ide at sætte sin synlighed i kalenderen.

”To gange om ugen fx. Hvor du går ind på en stue og bare er der, sætter dig ned, lytter eller giver en hånd med. På den måde kan du være mere troværdig i din kommunikation, fordi du stadig har fingeren på pulsen. Desuden signalerer det, at du interesser dig for dine medarbejdere og for fagligheden. Den nære ledelseskommunikation handler om at være synlig og om at være i konstant dialog med sine medarbejdere.”

Studier fra hospitalsvæsenet viser, at god kommunikation smitter af på både medarbejder- og patienttilfredshed. Gælder det også i din institution?