Budget 2015

Læserbrev

Er det, hvad vi ønsker for vores børn?

Kære Børne- og Ungdomsudvalg i Købehavns Kommune.

Jeg arbejder som pædagog i Vuggestuen Kastanie Allé i Vanløse. Det har jeg gjort de sidste fem år og det har jeg været utroligt glad for. Jeg har lært meget og været omgivet af både glade børn, forældre og kolleger.

Desværre er den tid, hvor jeg nærmest udelukkende oplevede glæde og godt arbejdsmiljø ved at høre fortiden til. Min pædagogiske leder er den samme, mine kolleger er de samme, og til en vis grad også mange af forældrene.

De efterhånden mange besparelser, B&U-området udsættes for, begynder at sætte sine tydelige spor i institutionerne. Der kan ikke skæres mere.

Besparelserne går stik imod de (løn)politikker, I selv har været med til at lave, og som skulle være med til at gøre København til en attraktiv kommune at arbejde i.

Det lader sig på ingen måde gøre i praksis.

Siden klyngerne kom, har vi i vores klynge døjet med et voksende underskud og i år er vi kommet under administration. Havde vi kun været en enlig svale, kunne det måske forsvares, men det er vi jo langt fra.

Underskuddet har følger, som både påvirker de ansatte, børnene og deres forældre, men også de fysiske rammer i institutionen.

Ingen penge til vikardækning

Der er hverken penge til at få vikarer ved sygdom, eller til at opnå noget nævneværdigt ekstra ved de lokale lønforhandlinger – og når der ikke er vikarer til at dække ved noget så basalt som sygdom, så er der bestemt heller ikke penge til at udvikle folks faglighed.

For man kan da ikke forsvare, at sende folk på kursus, når man ikke kan vikardække sygefravær, vel?

Svaret hertil er desværre: ”Jo!”

Der kommer flere og flere tvungne kurser oppefra, heriblandt Bevægelsesteam København, Pædagogisk IT og Aktionslæring. I bund og grund gode tiltag, hvis der bare havde været mulighed for vikardækning.

Manglen på vikardækning medfører, at der bliver trukket ekstra store veksler på de personaler, som er tilbage på institutionen. Samtidig må dem der så er syge – eller på kursus, døje med en latent dårlig samvittighed, da de jo udmærket godt ved, hvordan tingene står til hjemme i institutionen.

Det resulterer i, at de enten kommer syge på arbejde, hvilket på sigt ikke bidrager til at bringe sygefraværet ned, eller dropper kurserne og dermed ikke får den ønskede faglige udvikling.

Bedre normering giver lavere sygefravær

Undersøgelser påviser klare sammenhænge mellem sygefravær og normering, arbejdspres spiller ind på sygefravær. Undersøgelse af Sosu’ernes sygefravær påviste et meget lavere sygefravær i teams, der havde en ekstra person udover normeringen. Måske det var vejen at kigge på bedre normeringer?

Flere voksne er ikke nødvendigvis lig med bedre kvalitet, men det giver en bedre mulighed for at levere et godt stykke pædagogisk arbejde.

Vores normering lader sig pga. vores underskud ikke ændre, og når man samtidig vælger at erstatte pædagoger med medhjælpere, så vil det alt andet lige påvirke kvaliteten – uagtet at medhjælperne rundt omkring i institutionerne gør et fantastisk stykke arbejde!

Det har altid været en kæmpe fordel at have erfarne kolleger, men da en budgetmodel baseret på en gennemsnitsløn blev indført, var det slut med det.

Vi går nu ind til hvert regnskabsår med et stort underskud på lønbudgettet, da vi ligger langt over det beregnede gennemsnit for en institution af vores størrelse. Det virker i min verden fuldstændig skørt, at man ikke ser på, hvad de reelle lønudgifter i institutionerne er, men bare skærer alt over en kam.

Nu har I meldt ud, at der næste år skal spares yderligere to procent af institutionernes budgetter. Det er en ikke-ubetydelig besparelse.

Oveni det hele lurer det sidste par års lave fødselstal, der sammen med byggeriet af nye og meget store institutioner, yderligere dræner de eksisterende institutioner for børn. Manglen på børn giver minus i budgettet, som i værste fald betyder personalereducering – endnu færre voksne til børnene… Er det virkelig det, I vil byde vores børn?

I sidste ende er der kun én virkelig taber, og det er børnene. Og er det virkelig det vi ønsker for vores børn?

Med venlig hilsen
Morten Greenaa Dissing Sørensen
Portlandsvej 17
2300 København S