Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Klar til OK15
Tekst: Jon Arskog
Forhandlingsklar.Det bliver noget af en kamp. Det står fast efter, at KL har luftet deres krav til overenskomstfor-handlingerne på det kommunale område i foråret 2015.
Medlemmerne af LFS opfordres at komme med ønsker.
I lederen i sidste nummer udtrykte LFS’ næstformand Jan Hoby et ønske om en seks timers arbejdsdag.
”Mon ikke det er på tide at prøve noget nyt? Vi lever ikke for at arbejde. Vi arbejder for at kunne leve et godt liv sammen med dem vi elsker og holder af. Ved OK2015 må fagbevægelsen genrejse arbejdstidskravet med fuld lønkompensation,” skrev han i lederen.
Det står i strid modvind i forhold til de toner, der gennem de sidste år er blevet ytret på den anden side af bordet.
Her sidder KL’s cheforhandler Michael Ziegler, der sammen med regeringen tromlede lærerne sidste år. På en konference arrangeret af forhandlingsfællesskabet KTO fremkom han fornylig med tre hovedkrav fra kommunerne.
Kravene går på en ændring og ensretning af arbejdstidsreglerne, sammenlægninger af overenskomster, så det bliver lettere at administrere, og en forenkling af MED- og TR-systemet, så lederne får bedre mulighed for at lede og fordele.
Det er klart, at arbejdsgiverne i udgangspunktet vil have de ansatte til at løbe hurtigere. Måske hr. Ziegler og politikerne skulle overveje, hvilke konsekvenser dårlig trivsel i jobbet har for børnenes udvikling og fremtidige læring.
Fra jungletrommerne lyder det i øvrigt, at særligt arbejdstidsreglerne på specialområdet står for tur.
LFS vil gerne fodre FOA med krav til forhandlingerne og opfordrer medlemmerne på de tre områder til at fremkomme med ønsker.
På mitlfs.dk/9516 er det muligt at læse mere om og følge med i udviklingen i overenskomstforhandlingsprocessen. Her er det allerede nu muligt at hente FOA’s debatoplæg ”Mine krav – dine krav” som pdf.
Medlemsmøde om OK 2015
Der arbejdes på at afholde et medlemsmøde i august/september, hvor bl.a. ok-krav kan drøftes.
Tidsplan OK 2015
- 30. september: LFS indsender krav til FOA
- 21. oktober: FOA´s hovedbestyrelse samles med alle faggrupperepræsentanter, hvor kravene diskuteres og besluttes
- 15. december: Krav til de aftaler der dækker alle ansatte i kommuner og regioner, KTO-aftalerne, besluttes på KTO’s repræsentantskabsmøde
- 17. december: De krav (fra 15. december) og alle kravene til FOA’s egne overenskomster overleveres til arbejdsgiverne - herefter går forhandlingerne i gang.
Indsamling af krav fra medlemmer af LFS
Indsamlingen af krav er fordelt på følgende måde:
For medlemmer tilhørende Almenområdet gælder følgende fordeling:
Pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, pædagoger, afdelingsledere og souschefer:
Indsender krav til Almenområdeformand Thomas Enghausen via mail: then@foa.dk
Pædagogiske ledere og klyngeledere:
Indsender krav til Marialise Rømer, formand for ledersektionen via mail marroe@buf.kk.dk eller til LFS-formand Britt Petersen via mail bp004@foa.dk
Pædagogisk personale på bemandede legepladser:
Indsender krav til Jette Olsen via mail:
Indsender krav til Ann-Marie Muggi Nyraad via mail til:muggi.nyraad@buf.kk.dk eller
Henriette Pless lw51@buf.kk.dk
Pædagogiske konsulenter
Indsender krav til Mette Gagner via mail: mette.gagner@buf.kk.dk
For medlemmer tilhørende Specialområdet gælder følgende fordeling:
Omsorgsmedhjælpere, lærere, pædagoger m.fl.
Indsender krav til specialområdeformand Lisbeth Waidtløw via mail: lisw@foa.dk
Ledere, afdelingsledere, centerledere, bostedsledere, forstandere m.v.
Indsender krav til faglig sekretær i specialafdelingen Niels Andersen via mail: na004@foa.dk
For medlemmer tilhørende Dagplejeområdet gælder følgende fordeling:
Dagplejere, dagplejepædagoger, dagplejerledere:
Indsender krav til Faglig sekretær Marianne Heinkov via mail: mh004@foa.dk