Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Sprogpakke skal skabe bedre integration i København
Tekst: Jon Arskog
Politik. Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg har sendt en pakke af tiltag som skal bedre de tosprogede børns resultater i skolen i høring. Pakken, der også omfatter arbejdet i daginstitutioner, skal endeligt vedtages efter sommerferien.
Det er ikke alle børn i Københavns Kommune der har lige muligheder. Ikke mindst er der blandt de to-sprogede drenge nogle der klarer sig dårligere, og har dårligere trivsel end deres etnisk danske kammerater.
En af to overordnede målsætninger for den eksisterende sprog- og integrationsindsats har været at alle byens børn uanset etnisk og social baggrund skulle opnå forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og få adgang til arbejdsmarkedet. Den anden var en bedre fordeling af byens børn mellem institutioner og skoler, for at fremme relationerne mellem børn og forældre af forskellig herkomst og social baggrund og derigennem skabe en mere tryg og tolerant by.
Det nye Børne- og Ungdomsudvalg erkender, at de mål ikke helt er nået.
”Selvom indsatsen er stor, opnår vi stadig ikke de ønskede resultater. Der er derfor behov for at skærpe retningen og de enkelte indsatser,” skriver forvaltningen i sin indstilling til udvalgsmødet den 11. juni, hvor sprog- og integrationspakken blev behandlet.
Målsætningerne, der blev vedtaget 2011, skal fornys i år og udvalget skal derfor ikke kun vedtage konkrete tiltag, der kan bedre indsatsen og skabe chancelighed, men også vedtage nye visioner og målsætninger for arbejdet i de næste år.
En række konkrete tiltag
Nye krav til skoler og institutioner om styrket anvendelse af evidensbaserede metoder i pædagogisk arbejde. En styrket overlevering af viden mellem dagtilbud og skoler. Nye tiltag der gør det attraktivt for de mest kvalificerede medarbejdere at arbejde i dagtilbud i de mest belastede områder. Forsøg med intensive læringsforløb til primært tosprogede drenge med lavt fagligt niveau og turboforløb på udvalgte skoler. Udvidet rådgivning af forældre i understøttelse af børns læring. En ny bevillingstildelingsmodel der 'i højere grad’ tager udgangspunkt i den tosprogede elevs faktiske behov. Overførsel af midler fra skole til dagtilbudsområdet efter devisen, at tidlig indsats gavner mest. Og et fokus på fordelingen af børn i dagtilbud og skoler, så fordelingen understøtter ’kammeratskabseffekten’, hvor de fagligt dygtige hiver de fagligt svage op i niveau.
Det er i hovedtræk ingredienserne i den integrationspakke, som børne- og ungdomspolitikerne i København for tiden arbejder med, og som de på udvalgsmødet besluttede at sende i høring over sommeren.
Reviderede målsætninger
Udvalget mener fortsat, at de to målsætninger skal gælde for det fremtidige arbejde. Dog besluttede udvalget, at målsætningerne suppleres af principper for en tidlig, målrettet, viden- og forskningsbaseret indsats, hvor der er størst behov, og hvor indsatserne gør størst gavn. For Klaus Mygind (SF) var det en vigtig pointe at få med, at en videnbaseret indsats omhandler inddragelse af de fagprofessionelles erfaringer om, hvad der virker, ligesom ressourcerne i forbindelse med den målrettede indsats, drejes derhen, hvor der er størst behov.
De andre principper der blev vedtaget er, at indsatsen skal tage udgangspunkt i børnenes ressourcer og at alle børn har et potentiale for at udvikle sig; at indsatsen skal ske i tæt samarbejde med forældrene; og at der løbende følges op på indsatsen, for at sikre at målene nås.
Hensigten er på et udvalgsmøde den 24. september at tage beslutning om det fremtidige sprog- og integrationsarbejde i BUF regi blandt andet baseret på de høringssvar LFS og andre organisationer vil komme med over sommeren.
Reviderede målsætninger
Udvalget mener fortsat, at de to målsætninger skal gælde for det fremtidige arbejde. Dog besluttede udvalget, at målsætningerne suppleres af principper for en tidlig, målrettet, viden- og forskningsbaseret indsats, hvor der er størst behov, og hvor indsatserne gør størst gavn. ForKlaus Mygind (SF) var det en vigtig pointe at få med, at en videnbaseret indsats omhandler inddragelse af de fagprofessionelles erfaringer om, hvad der virker, ligesom ressourcerne i forbindelse med den målrettede indsats, drejes derhen, hvor der er størst behov.
De andre principper der blev vedtaget er, at indsatsen skal tage udgangspunkt i børnenes ressourcer og at alle børn har et potentiale for at udvikle sig; at indsatsen skal ske i tæt samarbejde med forældrene; og at der løbende følges op på indsatsen, for at sikre at målene nås.
Hensigten er på et udvalgsmøde den 24. september at tage beslutning om det fremtidige sprog- og integrationsarbejde i BUF regi blandt andet baseret på de høringssvar LFS
og andre organisationer vil komme med over sommeren.
Børne- og Ungdomsudvalget opstillede i 2011 to overordnede målsætninger:• At alle byens børn uanset etnisk og social baggrund opnår forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og få adgang til arbejdsmarkedet. • At der skabes Reviderede målsætninger og principper: den bedst mulige fordeling af byens børn i daginstitutioner og skoler inden for de givne rammer med henblik på at fremme relationer mellem børn og deres forældre på tværs af etniske og sociale baggrunde for at styrke den sociale integration og skabe en tryg by præget af kendskab, forståelse og tolerance blandt byens borgere |
Målsætningerne vurderes fortsat at være relevante og brugbare. Nedenstående principper tilføjes og bliver en integreret del af forvaltningens indsatser på integrationsområdet: • Tidlig indsats. Fordi desto før indsatsen sættes i værk, desto større er mulighederne for succes og desto mindre er ressourcebehovet. • Målrettet indsats. Fordi børn og unges udfordringer er forskellige, er tiltagene det også. Ressourcerne målrettes, hvor der er størst behov og hvor de gør størst gavn. • Videns- og forskningsbaseret indsats. Fordi tiltag rettet mod børn og unge, der virker, er forskningsunderbygget og bygger på de fagprofessionelles erfaringer om, hvad der virker. • Ressourcesyn og høje forventninger. Fordi alle børn og unge har potentiale til at udvikle og dygtiggøre sig, både personligt, socialt og fagligt. • Tæt samarbejde med forældrene. Fordi alle forældre er interesserede i, at det går deres børn godt, og fordi forældre har afgørende betydning for deres børns trivsel og faglige udvikling. • Opfølgning. Det er afgørende at have fokus på tosprogede elever, men det skaber ikke resultater alene. At vi er på rette vej og kommer i mål er afgørende. |