Nyheder

Frederiksberg holder fast i pædagogmedhjælpere

Selvom Frederiksberg Kommune havde lagt op til at kunne spare en mio. kroner om året ved at omlægge i alt 11 pædagogmedhjælperstillinger til praktiske medhjælpere under 18 år, viser det sig, at langt størstedelen af institutionerne på Frederiksberg har holdt fast i deres pædagogmedhjælpere.

Det viser en evaluering foretaget i forsommeren 2014, som 45 ud af 66 kommunale og selvejende institutioner har deltaget i. Kun seks institutioner svarer, at de har haft en eller flere praktiske medhjælpere ansat i 2013.
De resterende 39 daginstitutioner har valgt at prioritere anderledes. Nogle har fundet besparelserne ved at reducere i vikarbudgettet eller i timetallet for pædagogmedhjælpere, mens andre har vurderet, at deres personalesammensætning var passende for deres institution og at de kunne spare uden at justere i personalegruppen.

Grib ind ved mobning

’Grib ind – Godt kollegaskab uden mobning’ er et nyt værktøj, som sætter fokus på kollegaernes medansvar, når det gælder om at forhindre svære konflikter og mobning. Igennem to filmklip og seks vidnetyper lægger værktøjet op til dialog om det gode kollegaskab på arbejdspladsen. I kan også blive inspireret af hæftet ’Fri for mobning’. Hæftet bygger på interview med en række eksperter inden for arbejdsmiljø og handler om, hvordan I kan forebygge og håndtere mobning. Du kan hente ’Grib ind’-værktøjet, se filmklippene og hente hæftet ’Fri for mobning’ på arbejdsmiljoweb.dk.

OK 2015 skudt i gang

Kort før jul blev overenskomstforhandlingerne for de 800.000 offentligt ansatte formelt indledt, da parterne mødtes for at udveksle krav. Denne gang har de offentligt ansatte slået sig sammen i et forhandlingsfællesskab, hvilket vil få arbejdstagersiden til at stå stærkere. Forventningen er dog, at det ikke bliver så dramatiske forhandlinger. Fagbevægelsens utilfredshed med regeringens indgreb i lærerkonflikten, kritik fra FNs internationale arbejderorganisation, ILO, og udsigten til det kommende folketingsvalg lægger en dæmper på regeringens og kommunernes lyst til at udfordre arbejdstagerne. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, Mikkel Mailand.

Det betyder dog ikke, at der ikke bliver ting at slås om. KL vil blandt andet have færre overenskomster, en stærkere ledelsesret og ændrede arbejdstidsbestemmelser, herunder ændret afspadseringsreglerne for ansatte på døgnområdet. På lønmodtagerside stiller FOA krav om reallønsfremgang og ret til uddannelse.

”KL har en ledelses-dagsorden, der handler om, at de vil bestemme mest muligt. Vi havde hellere set en tillids-dagsorden, og det burde kommunerne også kunne se fornuften i,” siger Dennis Kristensen.

Pensionspenge investeres i uetiske virksomheder

En række pensionsselskaber, herunder Pensam og Pædagogernes Pensionskasse, PBU, har investeret i selskaber, som modarbejder fagforeninger, eller fremstiller våben eller tobak. Det har Kommunen afdækket. Pensam stiller dog krav til, hvilke selskaber pensionsmidlerne investeres i, og et hovedkrav er, at virksomhederne ikke undertrykker deres arbejdstagere i henhold til internationale konventioner.

At det alligevel sker, kan skyldes forskellige opfattelser af etik hos de screeningsbureauer, pensionsselskaberne bruger til at vurdere virksomhederne, skriver Kommunen. I takt med at oplysninger, som dem Kommunen er kommet frem med, dukker op, rettes fokus mod virksomhederne og det kan betyde, at de ender på Pensams udelukkelsesliste, lyder det fra Søren Dijohn, der sidder i Pensams kommunikationsafdeling. Han understreger dog, at selskaberne ikke bare smides ud.

”Når vi vælger at ekskludere selskaber, så fravælger vi i realiteten muligheden for at påvirke virksomheden. Bland andet af den grund er ’skyd først – spørg bagefter’ ikke vores måde at gøre det på. Det typiske forløb forud for en evt. udelukkelse indeholder en række trin, som hver især tager lidt tid. Vi skal først have kortlagt situationen og indgå i dialog med virksomheden. Først derefter kan udelukkelse komme på tale,” skriver han i en mail til LFS Nyt.

Pensam har mere end 80 selskaber på deres udelukkelsesliste.

MED-aftalen for Frederiksberg skal revideres

Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse på Frederiksberg skal revideres. Derfor nedsættes et forhandlingsorgan i begyndelsen af januar med deltagere fra det forskellige parter, herunder LFS.

”Jeg har en forventning om, at vi med den reviderede MED-aftale får implementeret arbejdsmiljødelen mere konkret, så Frederiksberg Kommunes MED aftale stemmer overens med de retningslinjer, der er i den centrale rammeaftale fra 2011,” siger Lisbeth Waidtløw, der som formand for Specialområdet sidder med i forhandlingsorganet for LFS.

”Vi har i Hovedudvalget drøftet ’ordet og ånden’ i MED aftalen, og det tror jeg, vi kommer til at bruge endnu mere tid på i processen. Vi skal arbejde på at finde frem til, hvordan vi kan opnå overensstemmelse mellem disse to begreber, så ordene ikke bare ser pæne ud på papiret, men at ånden også udmønter sig i konkrete handlinger og reel medinddragelse,” siger hun.

Det er ifølge Lisbeth Waidtløw aftalt, at processen skal have den ’fornødne tid’, men alle parter satser på, der ligger et udkast til en ny MED-aftale inden sommeren 2015.

Frivillighed skal ikke erstatte personale

Forældreforeningen FOLA går i rette med tendensen støtteforeninger til landets daginstitutioner. FOLA er tilhængere af forældreengagement, men: ”Forældre skal ikke købe bleer og frugt, betale til flere udflugter, ansatte eller beskæftigelsesmaterialer til deres børn. Og forældre skal ikke erstatte sygemeldte pædagoger, male vinduer, anlægge legepladser, agere rengøringsassistent eller flyttemand,” skriver FOLA i en pressemeddelelse.

SL’s nye sociale indeks er misvisende

Socialpædagogerne har udarbejdet et socialt indeks, der viser de 98 danske kommuners indsats over for udsatte børn og unge, handicappede og udsatte voksne.

Men indekset er stærkt misvisende – i hvert fald, når det kommer til billedet på indsatsen i København. Det påpeger såvel Københavns Kommunes Socialforvaltning, som LFS’ forretningsudvalgsmedlem fra specialområdet, Helle Haslund.

Indekset placerer sammenlagt Københavns Kommunes indsatser som nr. 76 i landet. Det dækker over en placering som nr. 96 på ”udsatte børn og unge” området, nr. 74 på handicapområdet og nr. 28 på området ”udsatte voksne”.

Indekset er baseret på 103 indikatorer, som man har søgt svar på gennem kommunernes egne oplysninger, en medarbejderundersøgelse blandt medlemmer af SL (5.051 ud af 15.229 respondenter), en brugerundersøgelse på handicapområdet (266 ud 483 respondenter) og Danmarks Statistik.

Og det er blandt andet her, at det sociale indeks taber pusten – ikke mindst i København, lyder det fra både Socialforvaltningen, der har udarbejdet en redegørelse til Socialudvalget og fra LFS.

Begge parter anerkender det positive i, at Socialpædagogerne med indekset forsøger at skabe opmærksomhed om behovet for at forbedre indsatsen på områderne, men datagrundlaget er simpelthen ikke i orden, fremgår det af redegørelsen.

Helle Haslund undrer sig over SL’s arbejde med indekset:

”For det første har SL meget få medlemmer i København, der har kunnet svare på undersøgelsen. Det er jo LFS, der organiserer de pædagogiske medarbejdere i Københavns kommunale tilbud. For det andet har man ikke spurgt brugerne på alle områderne, og for det tredje har det tilsyneladende ikke været muligt for SL, at få fat i de rigtige personer til at svare på spørgsmål om kommunens tilbud til de forskellige grupper borgere. Derfor giver det sociale indeks jo nødvendigvis ikke korrekt information om kvaliteten i kommunernes sociale indsats overfor de nævnte grupper. Og da slet ikke i København,” siger hun og supplerer med, at LFS’s 2.000 medlemmer, der arbejder i Socialforvaltningen, ikke kan genkende det billede Socialt indeks tegner.

”Det er ikke fordi, at jeg siger, at kvaliteten er i top i alle kommunens tilbud – der er bestemt plads til forbedringer og det er en debat vi meget gerne bidrager til, men undersøgelsens resultater kan desværre ikke bruges til det,” siger hun.

Det går ud over børnene

Medlemmer af FOA, der er faldet ud af dagpengesystemet, må skære ned på børnenes deltagelse i sociale aktiviteter. Det viser en undersøgelse foretaget af FOA blandt medlemmer, der mistede deres dagpengeret i perioden mellem 1. januar 2013 til og med 31. august 2014.

Ifølge undersøgelsen kan børn af hvert fjerde medlem på lave ydelser ikke deltage i sociale arrangementer, og hver tredje medlem har ikke kunnet betale for, at deres børn deltager i fritidsaktiviteter.

”Det er helt urimeligt, at man har strammet økonomien så voldsomt, at børn af langtidsledige ikke kan deltage i sociale aktiviteter på lige fod med deres klassekammerater,” siger Dennis Kristensen. ”At de langtidsledige må undvære ting, som burde være en selvfølge i et velfærdssamfund, er grotesk. Det viser med al tydelighed, at debatten om, hvorvidt man kan drage fordel af at nasse på systemet, er kørt helt af sporet,” fortsætter han.

Offentligt ansatte vil inddrages

99 procent af de offentligt ansatte vil inddrages i udviklingen af deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse foretaget af Megafon, hvor 2.714 offentligt ansatte fra LO, FTF og AC har deltaget. Undersøgelsen viser at det også vil være en god idé at inddrage medarbejderne, for fagligheden og produktiviteten trives bedre, når man har indflydelse på udviklingen. På de arbejdspladser, hvor medarbejderne inddrages, oplever 74 procent at de yder et fagligt tilfredsstillende arbejde. Modsat på de arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke medinddrages, her svarer kun 43 procent, at de kan udføre deres arbejde fagligt tilfredsstillende.

To ud af tre af deltagere mener, at ledelsen reelt inddrager medarbejderne i at udvikle arbejdspladsen.