Tjekliste skal give unge en god start på uddannelsen

Støtte i klubber. I Ungdomsklubben Joker har man udviklet ”Exitprojektet,” der skal sikre, at de unge brugere får styr på de mange forhold, der følger med, når man begynder på en uddannelse.

Tekst: Assia Awad

Hvilken uddannelse skal jeg søge ind på, skal jeg aftjene værnepligt og hvordan søger jeg om SU?
Som ung er der mange ting, man skal have tjek på, når man har kurs mod voksenlivet. I Ungdomsklubben Joker, der ligger i Urbanplanen på Amager, har man altid forsøgt at hjælpe de udsatte unge, der bruger klubben, med disse ting, men siden starten af 2014 har man systematiseret hjælpen og oprettet ”Exitprojektet,” fortæller Carina Andersen, der er leder af Joker.

Projektet blev til i frustration over, at medarbejderne i flere år synes, at de havde smidt unge på gaden, som egentlig ikke var klar til ’voksenlivet’.

”Vi har altid haft problemer med at få de 18-årige ud herfra på en ordentlig måde. I flere år gik de her alt for længe, og vi tænkte, at det kunne vi løse ved, at de var bedre klædt på, når vi så bad dem sige tak for denne gang,” fortæller Carina Andersen.

I Joker udarbejdede man derfor en tjekliste over ting, som de unge skal have på plads, inden de fylder 18 år, men som de måske ikke altid har styr på. Ansøgninger til uddannelser, værnepligt, NemID, gæld til det offentlige, skat, tandlægebesøg etc. Derudover har Joker en opsøgende medarbejder, der hjælper de unge med at søge fritidsjob.

Det at hjælpe de unge videre er ikke unikt for Joker. Alle klubber i Københavns Kommune har siden 2013 haft særligt fokus på at hjælpe de unge med de mange forhold, der følger med at begynde på en uddannelse. Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har nemlig vedtaget målsætninger for de københavnske fritids- og ungdomsklubber, som blandt andet betyder, at klubberne skal give udsatte børn og unge en socialpædagogisk og kriminalpræventiv støtte med henblik på at skabe stabilitet omkring deres liv, så de kan gennemføre skolegang og ungdomsuddannelse.

I Joker kommer det til udtryk i arbejdet med udgangspunkt i tjeklisten.

Alle kommer til en exit-samtale

Det er primært drenge i aldersgruppen 13-18 år, der kommer i Joker. Langt størstedelen af dem har en anden etnisk baggrund end dansk. Da klubben startede Exitprojektet op, holdt man et stort brugermøde, hvor man noterede alle de unge ned, som havde en passende alder – typisk 17-18 år.

Da de unge hænger sammen i grupper, sker der ofte det, at når resten af ens gruppe forlader klubben, dropper man som regel også selv ud, selvom man endnu ikke er fyldt 18 år. Det er pædagogerne opmærksomme på, og derfor er der også enkelte 16-årige, der kommer til exitsamtale, forklarer Carina Andersen. I år er der omkring 12 unge, der har været til en sådan.

”Vi har en fast medarbejder, der sidder med samtalen, og så samler vi op på personalemødet og finder ud af, hvem der skal gå med dem, for det er meget det, det handler om. Det handler ikke bare om at fortælle dem, hvad de skal gøre, for det er ikke nok. Der skal holdes i hånd over i Borgerservice, når der skal kigges på deres skattepapirer,” siger Carina Andersen.

Hun mener dog ikke, at det er fordi, der er tale om udsatte unge, at de har brug for hjælp.

”Meget af det er bare svært. SU-systemet er en jungle, indtil man har det på plads. Det er sådan noget, forældre normalt hjælper deres børn med, men hvis de ikke taler sproget og har styr på IT, så er man lidt på den,” siger hun.
Før i tiden pillede pædagogerne i klubben typisk dem ud, som de mente havde brug for en hånd, men ved at lade alle de unge komme igennem en samtale, kommer man mere til bunds i problemerne, mener Rasmus Schmidt, der er klyngeleder i Klynge A19 i Ungehuset på Amager, som Joker hører under.
”De isbjerge, der har stukket op, ting, der har været rigtigt gale, har man hjulpet dem med, men hvad med de ting man ikke får spurgt ind til, fordi man ikke har haft mistanken,” spørger han.
”Dem, der er gode til at gemme sig og være klædt ud som lykkelige unge mennesker, dem får vi måske øje på nu, ”supplerer Carina Andersen.

Håndværkere tjener også godt

I klubben bruger man meget tid på at tale om, at alle ikke nødvendigvis skal i gymnasiet eller på universitet.
”Vi gør et stort nummer ud af at fortælle, at læge ikke er det eneste job i verden, men at der findes mange fede jobs, som er meget mere tilgængelige. Håndværkere kan jo også tjene mange penge, og for mange af de unge betyder den slags rigtigt meget,” siger Carina Andersen.

I klubben inviterer man blandt andet forskellige personer ud for at fortælle, hvad de laver, og hvordan de er kommet dertil, hvor de er i dag.

”Mange har ikke et billede af, hvad de forskellige jobmuligheder indeholder, så det er noget med at udvide deres horisont. Der findes mange muligheder og tillægsuddannelser, som de ikke lige har tænkt på,” forklarer Rasmus Schmidt.

En hurdle for mange af de unge er imidlertid adgangskravene, fordi deres afgangseksamen er så dårlig.
”Vi sidder og klapper i vores små hænder, når folk taler om, at mesterlæren skal tilbage, fordi vi har nogle rigtigt dygtige drenge, som bare halter fagligt.
For dem er tanken om at skulle starte på en studieskole for at samle op på ottende klasses matematik fuldstændigt uoverskueligt. Der vil være nogle rigtigt heldige mestre rundt i landet, der kunne få fat på de her drenge, hvis mesterlæren blev genindført, for adgangskravene er simpelthen for svære for nogle af dem, og det farver deres valg af uddannelse,” forklarer Carina Andersen.

’Tilbud’ om morgenvækning

Hvis man i klubben er i tvivl om en ung, der lige er startet på en uddannelse eller en læreplads, kan komme op om morgenen, så spørger Jokers medarbejdere om det er ok, at de ringer og vækker dem.

”Det er de færreste, der tager imod tilbuddet. De synes, at det er lidt fjollet, men så siger jeg nogle gange, at ”jeg har behov for, at jeg må ringe og vække dig, fordi jeg er bange for, at du kommer for sent, og så skal jeg gå og tænke på det hele dagen.” Så bliver de nødt til at sige ja, fordi jeg får det til at lyde, som om det er mig der har et behov,” forklarer Carina Andersen.

Hun er godt klar over, at nogen vil se tilbuddet som en krykke.
”Men det er for en periode og for at forklare dem, at vi rigtigt gerne vil, at de lykkedes. Vi bruger rigtigt meget tid på at fortælle dem, at vi tror på, at de kan, og det er her bare en måde at sige på, at jeg tror på dig,” siger hun.
Om resultaterne svarer til indsatsen er det endnu for tidligt at sige noget om. Men i Joker har Carina Andersen en god fornemmelse.

”Det er første gang, og vi har jo ikke smidt dem ud endnu, så det er lidt svært at sige noget om resultater. Men selve oplevelsen af at have dem igennem den her proces har været rigtig god, netop fordi der er nogle, hvor vi godt kunne regne ud, at de nok var faldet igennem maskerne, hvis vi ikke havde gjort det på den her måde. De virker umiddelbart enormt velfungerende, men når man så går dem på klingen og hiver spørgsmålene frem, så er der faktisk ting, de ikke har styr på,” slutter Carina Andersen. •

---

Exitprojektets tjekliste

Uddannelsesansøgning
SU
Dansk statsborgerskab/opholdstilladelse
Tandlægebesøg inden det 18. år
Gæld til det offentlige
NemID
e-Boks
Job/fritidsjob
Praktikplads
Værnepligt
Opskrivning til bolig

---

Om Exitprojektet

For at sikre at de unge, der bruger ungdomsklubben Joker, har styr på en række praktiske forhold, inden de forlader værestedet, bliver alle unge inviteret til en personlig samtale, hvor man blandt andet tjekker, om de er skrevet op til bolig, har søgt SU, har styr på NemID etc. I fritidsklubben Ungehuset, hvor Carina Andersen ligeledes er leder, er man også i gang med projektet.

16-årige Mustafa Altaoukji fik i Joker hjælp til at finde et fritidsjob:
”Jeg har lige fået arbejde i Bilka. En af klubbens medarbejdere spurgte, om der var nogen, der manglede et job. Jeg rakte hånden op, og sammen skrev vi ansøgninger og kørte rundt på Amager og delte dem ud, forklarer Mustafa Altaoukji, der efter sommerferien skal starte på tømreruddannelsen på Københavns Tekniske Skole

Den 17-årige gymnasieelev Redouan Boumalal fik hjælp til at søge om dansk statsborgerskab:
”Jeg synes, det er en meget god måde at kommunikere med de unge på, og da jeg har kendt dem i lang tid, så føler jeg mig mere tryg ved dem. Det er rat at vide, at folk er imødekommende og gerne vil hjælpe en, hvis man har nogle problemer. Man kan altid komme ind og snakke med dem.”

---

6 tips til tjeklisten

• Sørg for at gøre tingene sammen med den unge, og ikke for dem.
• Læg op til, at samtalen er noget, alle skal igennem, så ingen føler sig udstillet.
• Hold mindst én opfølgende samtale, når forløbet er slut.
• Læg samtalen i åbningstiden, hvor de alligevel er i klubben.
• Accepter ikke, at de siger, de har styr på det og ikke behøver en samtale. Sig, at så bliver det bare en hyggelig samtale, hvor I er interesserede og nysgerrige i at høre om deres fremtidsplaner.
• Sæt god tid af, sørg selvfølgelig for, at samtalen bliver hyggelig. Alle kan lide the og småkager.