I eller udenfor klynger?

Tekst: Jon Arskog

Fremtidens fritidstilbud. Børne- og Ungdomsudvalget i København igangsatte i midten af december høringen om Fremtidens Fritidstilbud. Udover de lokale implementeringsplaner er spørgsmålet reduceret til, om fritidsinstitutioner og -centre i fremtiden skal være i eller udenfor klyngerne. Høringen kører frem til 6. februar.

Hvordan skal de fritidspædagogiske tilbud til Københavns skolebørn og teenagere se ud fra august 2016?

Spørgsmålet har i nogen tid presset sig på og skabt yderligere bekymring blandt de i forvejen hårdt prøvede fritidspædagogisk hel- eller kombinationsansatte. Hvad de københavnske politikere ville sende i høring var derfor ventet med spænding.

Spændingen blev udløst i december, da Børne- og Ungdomsudvalget besluttede at droppe to modeller for organisering af området og kun at bede høringsparterne om at forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt fremtidens fritidstilbud efter 1:1-modellen skal organiseres i eller uden for klynger, eller netværk.

Henvendelse fra LFS og fra klyngeledere

I LFS har formand Britt Petersen, næstformand Jan Hoby og almenområdeformand Thomas Enghausen – i det omfang det har været muligt – forsøgt at holde hånd i hanke med udviklingen og politikerne, såfremt de var på vej ud i ’uføre’.

Der har også været et par interne arbejdsgruppemøder i LFS med interesserede LFS’ere fra det fritidspædagogiske område, som annonceret på almenområdets generalforsamling i efteråret. Her er muligheder, bekymringer og udfordringer blevet vendt og drejet. På udvalgsmødet skulle politikerne tage stilling til, hvilke modeller de ville sende i høring og dermed indikere, hvor området højst sandsynligt vil bevæge sig hen, når de endelige beslutninger om organiseringen af området reelt tages i løbet af februar/marts 2015 med effekt fra august 2016.

Udover forslag til lokale geografisk definerede implementeringsplaner for en ligeværdig 1:1-ledelsesstruktur, hvor ledelsen som vedtaget i juni udgøres af en klynge-/fritidstilbudsleder og en skoleleder, var der fire forskellige modeller for den overordnede organisering af området.

Den første var, at ”alle fritidshjem bliver KKFO’er”; den anden, at ”alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i klynger/netværk”; den tredje, at ”alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner udenfor klynger/netværk”; mens den fjerde var, at ”der vælges konkret for fritidsinstitutionen til hver skole, hvilken af de tre ovenstående modeller denne skal organiseres efter”.

På den baggrund sendte LFS et brev til alle udvalgets medlemmer og gjorde opmærksom på to udfordringer i de foreslåede modeller. Det ene gælder jævnbyrdigheden i ledelsen i forhold til, at en KKFO-leder formelt er underlagt en skoleleder og derfor ikke vil være en ligeværdig leder i en 1:1-konstruktion. Det er en klyngeleder derimod. Det andet, at det pædagogiske område bør ses som et sammenhængende pædagogisk område og at netop klynger vil sikre 0-18-års perspektivet, dvs. gode overgange mellem de forskellige faser i børnenes liv og sikre en pædagogisk rød tråd.

Tidligere havde også klyngelederne sendt et åbent brev til områdecheferne i BUF for at gøre opmærksom på deres ønske om at bevare klyngerne og det pædagogiske perspektiv ved klyngerne, men ikke mindst for at gøre opmærksom på, at de nu ser gode målbare resultater af klyngestrukturen blandt andet i form af bedre økonomistyring, højere faglighed, en pædagogisk sammenhæng, og læring på tværs af aldersgrupper. I brevet beder de indtrængende områdecheferne om at skabe ro på området og gøre det muligt at fokusere på kerneopgaven fremfor nye strukturelle forandringer.

To ændringsforslag på bordet

Om det var brevene fra LFS og klyngelederne, eller om det var almindelig snusfornuft, der indtrådte i udvalgslokalet, er ikke til at sige, men resultatet blev to ændringsforslag fra henholdsvis Enhedslisten og Socialdemokraterne.

Enhedslisten foreslog, at man i høringen kun skulle bede om en vurdering af modellen med at ”alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i klynger/netværk”. For det forslag stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Venstre. Det gik Socialdemokraterne, SF og de konservative imod, mens de radikale undlod at stemme. Med det forslag forkastet, foreslog Socialdemokraterne, at man bad om en vurdering af både modellen i og uden for klynger. Og sådan blev det. Kun det konservative medlem af udvalget, Rasmus Jarlov, stemte imod.

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Venstre ønskede at understrege betydningen af bevarelsen af fritidstilbuddene i klynger og fik blandt andet ført til protokols, at det er vigtigt for at sikre en sammenhæng i tilbuddene for de 0- til 18-årige, for at sikre differentierede tilbud, for at sikre rum for den faglige udvikling gennem dialog iblandt og med det pædagogiske personale.

Ifølge Enhedslistens Rikke Lauritzen er det også vigtigt at understrege, at når der tales om 1:1-organisering, så er det udelukkende på ledelsesplan:

”Konsekvensen af, at vi med Folkeskolereformen har fået en længere skoledag er, at der bliver kortere åbningstid i fritidstilbuddene. Skal vi fortsat have økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud er det nødvendigt med en ny struktur. Derfor vil vi indføre 1:1-organiseringen, hvor der i princippet kun er et ’fritidshjem’ pr. skole. Men det er en ledelsesreform – og ikke en murstensreform. Det vil sige, at den fremtidige fritidsstruktur sagtens kan have fritidstilbud, der godt nok har én leder og er tilknyttet én skole, men som kan ligge på flere matrikler,” siger hun til LFS Nyt og fortsætter:

”Når vi har fravalgt den første skitserede model med KKFO’er, så handler det for mig om, at jeg vil have stærke fritidshjem der på ledelsesniveau er ligestillet skolen. Fritidspædagogikken skal være en selvstændig ting og ikke høre ind under skolen. Det betyder også, at så duer det heller ikke med den fjerde model, der giver mulighed for mange forskellige organiseringer. For mig er det eneste rigtige ’model 2’ med kommunale og selvstændige fritidshjem i klynger.

LFS er godt tilfreds

Når nu en omlægning af området, som følge af skolereformen, er nødvendig, så er LFS ganske godt tilfreds med den beslutning Børne- og Ungdomsudvalget har taget, lyder det fra formand Britt Petersen.

”LFS er rigtig glade for at udvalget påtog sig det politiske ansvar at reducere i forvaltningens forslag til modeller for den fremtidige organisering af fritidsinstitutioner i København. Vi har brug for, at organiseringen ikke ender i et ’hundeslagsmål’ mellem skoler og det pædagogiske område, men at organiseringen alene tager udgangspunkt i et sammenhængende pædagogisk område uden barrierer for børns overgange og med udgangspunkt i, hvordan vi skaber det mest kvalificerede fritidstilbud til børn og unge. Vi har også brug for, at vi fremadrettet kan skabe en stillingsstruktur, som de ansatte kan se sig selv i og leve af. Vi kunne have ønsket os en yderligere reduktion, således at udvalget på forhånd havde taget stilling til, at organiseringen skulle foregå i klynger/netværk og på den måde understøtte 0-18 årsperspektivet fuldt ud, men det kommer forhåbentligt, når udvalget skal tage endelig stilling i februar,” siger Britt Petersen.

Hun opfordrer medarbejdere i institutioner og klynger til at sætte sig sammen og komme mede deres kommentarer til høringsmaterialet, som vil kunne læses på Københavns Kommunes høringsportal blivhoert.kk.dk. Det er også her man indsender høringssvar. Høringen slutter 6. februar 2015.

Børne- og Ungdomsudvalgets principper for den fremtidige struktur

1. Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag

2. Der skal skelnes mellem typer af pædagogiske tilbud, så de mindste skolebørn er i et trygt og dannende miljø, der giver forældre mulighed for pasning, mens de større børn dannes i et pædagogisk tilbud i samspil med byens mange andre muligheder

3. Fritidsstrukturen skal være faglig og økonomisk bæredygtig

4. Skoler og fritidstilbud skal gøre brug af fælles faciliteter, og for de mindste skolebørn skal fritidstilbuddet og skolerne tænkes tæt sammen

5. Skoler, fritidstilbud, foreninger og andre aktører i lokalområdet skal samarbejde om aktiviteter og faciliteter

6. Der skabes den bedst mulige sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole, så folkeskolen i højere grad bliver forældrenes førstevalg

Det er også besluttet, at fritidstilbud til de 6-9 årige skal organiseres i en 1:1 relation med skolerne, således at der er èt fritidstilbud pr. skole, og at klubpladserne for de 10-13 årige skal samles i fritidscentre, der kan dække flere skoler.

Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen i
Københavns Kommune

Tidsplan:

10. december 2014 til 6. februar 2015: Høringsfase

14. januar 2015: Dialogmøde med høringsparter

18. marts 2015: Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om de endelige implente-
ringsplaner for den fysiske struktur, principper for faglig kvalitet og budgetmodel. Detaljeret
forslag til organisering sendes i høring.

20. maj 2015: Beslutning om model for organisering.

1. august 2015: Implementering indledes.

12. august 2015: Udkast til budgetmodeller sendes i høring. Samlet plan for etablering af
fysiske rammer fremlægges.

Oktober/november 2015: Beslutning om budgetmodeller.

1. august 2016: Ny struktur træder i kraft.

Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune