Reddede dagplejebarn fra fald - og blev invalideret

Tekst og foto: Jon Arskog

Sagsbehandling. I 2008 redder Awatif Hamad et af sine dagplejebørn fra at falde ned ad en trappe. I stedet kommer hun selv invaliderende til skade. Arbejdsskadesagen kører stadig. Fejlagtige afgørelser trækker sagen i langdrag – og her mere end seks år efter ulykken kæmper Awatif Hamad stadig for at få et nyt arbejdsliv.

Den 27. juni 2008 blev en skelsættende dag i 54-årige Awatif Hamads liv. Den ellers virksomme kvinde, der dengang var dagplejer i København, gjorde som alle andre mennesker med børn i deres varetægt ville gøre; hun greb ud efter et barn, der var ved at falde ned ad en trappe. Hun fik fat i barnet og reddede det fra faldet, men ved handlingen fik hun revet sin bicepssene – i skulderen – halvt over, endda flere steder.

Først en operation og siden en mere skulle afhjælpe skaden. Men trods de to operationer er det ikke lykkedes at give hende førligheden tilbage i venstre arm og skulder. Første operation var en fejloperation – senerne i arm og skulder var sat forkert sammen. Anden operation skulle afhjælpe det, men det skete ikke. Smerten er den samme og uudholdelig. Awatif Hamad har en svigende smerter op i nakken og ud i fingrene. Det dunker og ’brænder’ i skulderen, siger hun og fortæller, at hun som oftest har hovedpine. Efter den anden operation får hun også krampe i fingrene. Operationerne har givet en nerveskade, konstaterer lægerne. Skaderne er kroniske. Dem skal hun leve med og forsøge at holde i ave med medicin og træning resten af livet.

Skulle hun have undladt at gribe barnet?

Arbejdsskadesagen kører stadig. Fejl, anker og stævninger, ændrede afgørelser med nye fejl og nye anker, har trukket sagen i langdrag. Desværre er det ikke så atypisk i arbejdsskadesager.

Desværre er det at være lille borger mod systemet ikke så lige til. Det tærer på kræfterne, hvis der da ellers er nogen tilbage, når man stærkt medicineret kæmper med at holde smerter, uvished og frygten for fremtiden på afstand, samtidig med at man skal have hverdagen til at hænge sammen. Det er en ensom kamp, og uden hjælp synker man til bunds i de ofte langvarige sager, hvor det kan opleves, som om systemet – bevidst eller måske bare ubehjælpsomt – kører rundt med én. Nogle giver formentlig op.

Vedholdenhed er en dyd

Efter ulykken hjælper kolleger Awatif Hamad hjem med børnene. Da forældrene har hentet dem, tager hun på skadestuen og ender med at blive scannet. Lægen konstaterer, at bicepsscenen er revet halvt over flere steder. LFS involveres i sagen, der anmeldes som en arbejdsskade.

Awatif Hamad, der nu er sygemeldt, har stærke smerter og opereres første gang i december 2008. Indgrebet sker tre steder i skulderen og hun går derefter til genoptræning. Da hun undervejs ikke umiddelbart er i stand til at vende tilbage til sit arbejde som dagplejer, opsiges hun fra Københavns Kommune den 31. marts 2009.

Genoptræningen har ikke den ønskede effekt og forlænges fra det første halve til et helt år. Den 28. juli 2009 anerkender Arbejdsskadestyrelsen skaden og Awatif Hamad tilkendes otte procent mén, men hun får ingen erhvervsevnetabserstatning, da Arbejdsskadestyrelsen finder at situationen omkring hendes mulighed for igen at komme i beskæftigelse er uafklaret. Det stiller Awatif i en økonomisk svær situation den dag sygedagpengene ophører.

Da smerten i skulder og en konstant hovedpine efter et års genoptræning ikke er væk og kun kan dulmes med stærk medicin, og da Awatif Hamad ikke vil blive siddende på sofaen søger hun sammen med socialrådgiver i LFS, Susanne Brink Andersen, Københavns Kommune om virksomhedsrevalidering. Den bevilges med virkning fra den 25. januar 2010 med udgangspunkt i funktionsnedsættelsen i skulderen.

Hun kommer i første omgang ud i en virksomhed, hvor hun skal udføre lettere fysisk arbejde. Det er ingen succes. Det er for hårdt arbejde, der modarbejder genoptræningen og Awatif Hamad må opgive tilknytningen til virksomheden.

Ved at slå på sin tolkebaggrund kommer hun i stedet i revalidering 18 timer om ugen i Indvandrerrådgivningen på Kvindekrisecentret. Som tolk taler hun arabisk, nubisk og dansk og de kompetencer kommer fint i spil der, men ikke meget mere end tre timer om dagen, da hun stadig er på stærk smertestillende medicin, stadig er i genoptræning og samtidig har svært ved at sove om natten.

Endnu en operation skal til

Eftersom tilkendelsen af revalidering indebærer en accept af et vist erhvervsevnetab anmoder Susanne Brink Andersen den 5. marts 2010 Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage spørgsmålet om fastsættelse af erhvervsevnetabserstatningen.

Mens Arbejdsskadestyrelsen igen behandler spørgsmålet beslutter lægerne, at Awatif Hamad skal igennem den anden operation. Den finder sted den 26. oktober 2010.

På grund af operationen søger Susanne Brink Andersen og Awatif Hamad en forlængelse af revalideringsperioden, der udløber den 25. januar 2011.

I mellemtiden afgør Arbejdsskadestyrelsen spørgsmålet om erhvervsevnetabserstatning. En tilkendelse af erhvervsevnetabet afvises med begrundelsen; at Awatif Hamad vil kunne klare sig med et ufaglært job, hvorfor Arbejdsskadestyrelsen mener, at kommunens tilkendte revalidering er forkert.

Den 9. juni 2011 afviser Københavns Kommune en forlængelse af revalideringsperioden, og Awatif Hamad må herefter ’hjem på sofaen’ på kontanthjælp.

På vegne af Awatif Hamad anmoder LFS 16. juni 2011 Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage spørgsmålet om méngrad og erhvervsevnetabserstatning. Det sker med henvisning til, at det har været nødvendigt med endnu en operation i skulderen. Arbejdsskadestyrelsen behandler spørgsmålene på ny, men afgør den 27. januar 2012, at der ikke er grundlag for at ændre deres tidligere afgørelser. LFS klager til Ankestyrelsen, der den 1. november 2012 kommer til samme konklusion som Arbejdsskadestyrelsen.

LFS sender sagen til advokat Elmer og Partnere, der den 21. maj 2013 stævner Ankestyrelsen, der herefter pålægger Arbejdsskadestyrelsen at træffe ny afgørelse og genbehandle sagen. Allerede den 9. juli er Arbejdsskadestyrelsen klar med resultatet af deres ”genbehandling”. Resultatet er uændret. Derfor klager advokaten den 12. juli over afgørelsen til Ankestyrelsen, der beslutter selv at behandle sagen.

Et skridt i den rigtige retning

I løbet af 2012 og 2013 går Awatif Hamad til kontrolleret genoptræning og kontrolundersøgelser på Smerteklinikken på Bisbebjerg Hospital, der i deres afsluttende rapporter konstaterer, at hun har smerter i højre skulder, der strækker sig ud igennem armen til fingrene og op i nakken.

”Smerten forværres betydeligt ved belastning. Funktionsniveauet vurderes som stærkt reduceret og der forventes ikke umiddelbart bedring,” fremgår det af Smerteklinikkens journal.

Samtidig konstateres, at hendes fysiske og mentale udholdenhed er nedsat, hukommelsesevnen er svækket, og at hun lider af udtalt træthed.

Det lægger Ankestyrelsen til grund for deres sagsbehandling. Ankestyrelsen vurderer, at tilstanden ”med overvejende sandsynlighed er en følge af arbejdsskaden.”

På den baggrund kommer Ankestyrelsen den 1. november 2013 frem til en ny afgørelse, hvor Awatif Hamad vurderes at ”kunne varetage et arbejde med de rette skånehensyn overfor fysisk og mentalt belastende arbejde og herved oppebære en indtægt, der ligger 50 procent lavere end din indtægt, hvis du fortsat var i arbejde på skadestidspunktet,” skriver de.

”Vi vurderer imidlertid, at din erhvervsevne efter arbejdsskaden ikke er endelig afklaret. Vi finder det fortsat uafklaret, om du med arbejdsskadens følger kan varetage et arbejde med en indtjening i et højere niveau end på nuværende tidspunkt, eventuelt efter yderligere afklaring eller lignende,” skriver Ankestyrelsen videre i sin afgørelse.

Afgørelsen betyder, at Awatif Hamad er berettiget til en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne på 50 procent, som revideres løbende og bortfalder, hvis hun skulle få det bedre og få en indtjening, der ligger over de 50 procent. Erstatningen gives med tilbagevirkende kraft fra 9. juli 2013, da man mener, at det først er med de senest tilkomne rapporter fra Bispebjerg Hospital, man kunne have truffet afgørelse med det korrekte indhold.

Tættere på mål

Afgørelsen om en erhvervsevnetabserstatning på 50 procent stemmer overens med advokat Søren Kjær Jensens vurdering og krav, men han mener ikke, at tilkendelsestidspunktet er det rette. Ifølge advokaten har Ankestyrelsen ingen relevant begrundelse for, at erhvervsevnetabet først skal gælde fra den 9. juli 2013.

Han mener, som tidligere anført af Susanne Brink Andersen, at erhvervsevnetabet er påvist allerede i januar 2010, hvor Københavns Kommune henviste Awatif Hamad til revalidering, og hvor LFS med henvisning til revalideringen bad Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sagen den 5. marts 2010. Søren Kjær Jensen mener, at Arbejdsskadestyrelsen allerede dér har været bekendt med revalideringen, der forudsætter et erhvervsevnetab.

Det har han påpeget overfor Ankestyrelsen, der den 24. februar 2014 i et brev til advokaten oplyser, at de er blevet opmærksomme på, at de har begået en fejl og vil genbehandle sagen på et ankemøde og indenfor seks uger vil afgøre sagen. Så langt, så godt. De rykkede tilkendelsestidspunktet tilbage til 17. maj 2013.

Ikke godt nok, mener Søren Kjær Jensen, Susanne Brink Andersen og Awatif Hamad, der derfor fastholder stævningen. Sagen skal for en dommer den 27. februar 2015. Advokaten tør ikke spå om udfaldet. Man ved aldrig og det er svært at vinde over systemet, lader han forstå.

Der er et menneske bag

Siden Awatif Hamad som 15-årig i 1975 kom til Danmark fra Nubien i det nordlige Sudan har hun været i arbejde – blandt andet som tolk og støttepædagog, inden hun i 2007 blev dagplejer. Hun har altid været i arbejde og har sørget for at børnene har fået gode uddannelser og job.

Undervejs har hun uddannet sig til massør og arbejdede den 27. juni 2008 på at spare penge sammen til at åbne praksis. Så langt nåede hun ikke. Og så langt kommer hun aldrig. Det kommer hendes fysik aldrig til at tillade.

I dag sidder hun som oftest på sofaen. Det har hun ikke været vant til – og det har hendes tre voksne og veluddannede børn ikke været vant til at se. Hun har altid været i arbejde og har altid været værtinden, det sociale midtpunkt, når storfamilien og venner samledes, hvilket før ulykken skete ofte. I dag er billedet anderledes. Smerterne i skulder, nakke og arm gør det svært at sove i en seng om natten, derfor sidder hun ofte op og sover. Men det gør også ondt. Det sociale er skruet ned til et minimum. Det er svært at holde sig vågen. Den dårlige søvn og medicinen gør hende træt.

”Det er hårdt. Det har været hårdt. Jeg har mange gange lagt mig med hovedet under dynen og givet op,” siger Awatif Hamad, der stiller op med et afværgende smil. Hun siger, at hun er glad, men også meget træt. Fysisk, men ikke mindst af den uafklarede tilstand. Det er hårdt at være sat uden for, sat på sofaen og ikke kan foretage sig så meget, når man nu gerne vil.

Hun glæder sig til den dag, hun igen kan komme ud at arbejde – bare lidt.

”Det er ikke noget liv at sidde på sofaen. Man bliver asocial. Jeg gerne vil ud at arbejde, det jeg kan – nogle timer om dagen,” siger hun.

I dag er hun det der kaldes lægeligt afklaret og på vej ud i en ny revalideringsperiode. Men den har heller ikke været nem at få. Det har taget Susanne Brink Andersen knapt halvandet års tid på at få den i hus:

”Hun vil jo ikke bare sidde derhjemme og kukkelure. Derfor har vores mål hele tiden været, at Awatif på sigt kan blive selvforsørgende i en eller anden grad. Derfor har vi fastholdt dialogen med jobcenteret for at få dem til at lave en indsats. Man kan spørge sig selv, hvorfor det skal tage så lang tid, men nu har hun fået den og det er godt. Det betyder, at hun nu forhåbentlig kan komme til at udnytte den erhvervsevne, hun trods alt har tilbage og kan skabe lidt mening med det hele,” siger Susanne Brink Andersen, der med de udfordringer systemet byder, godt kan forstå, hvis nogen ville overveje at lade barnet falde.

”Men det gør man jo heller ikke, vel,” siger hun.

Hvor sagen om tilkendelsestidspunktet for Erhvervsevnetabserstatningen ender venter Awatif Hamad, Susanne Brink Andersen og Søren Kjær Jensen på i spænding, men uanset udfaldet ser Awatif Hamad langt om længe ud til at kunne rejse sig og måske få et job under nogle vilkår, der kan give hende en plads væk fra sofaen.

---

Hvis du bliver ramt af en arbejdsskade

Der skelnes mellem to typer arbejdsskader:

1. Arbejdsulykker, som er en fysisk eller psykisk skade. Den hændelse eller påvirkning du udsættes for, skal være pludselig eller højest vare 5 dage.

Eksempler kunne være skader ved brug af hjælpemidler, løfte – og faldulykker, voldsepisoder.

2. Erhvervssygdomme, som er en sygdom der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Påvirkningen kan ske over kortere eller længere tid. Eksempler kunne være allergi eller nedsat hørelse.

Er du udsat for en arbejdsulykke:

• Din arbejdsgiver skal anmelde ulykken. Er du udsat for en erhvervssygdom, er det din læge, der skal anmelde skaden.

• Sørg for at følge op på om skaden er anmeldt, i sidste ende er det dit ansvar.

• Er der problemer med at få anmeldt en skade hos enten arbejdsgiver eller læge, skal du ikke lade være med at anmelde. Kontakt din AMR, TR eller LFS, her kan du få hjælp. Det er vigtigt at få anmeldt skaden.

• Sørg for at dokumentere din skade: Få lavet en grundig beskrivelse af forløbet eller hændelsen, henvis til eventuelle vidner, tag billeder hvis det er muligt.

• En for sent anmeldt skade kan betyde at man taber rettigheden til erstatning, så anmeld skaden straks!

• Forsikringsselskabet dækker lægeordinerede behandlingsudgifter til følgevirkninger efter en anerkendt arbejdsskade.

• Hvis forsikringsselskabet ikke vil dække behandlingsudgifter træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelsen.

• Arbejdsskadestyrelsen vurderer, om du skal have erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab.

• Kontakt altid din fagforening hvis du har en sag i Arbejdsskadestyrelsen.

Tankevækkende at der skal stævninger til

Socialrådgiver Susanne Brink Andersen er tydeligvis ikke tilfreds med Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling i Awatif Hamads sag. Det er advokat for FOA og LFS, Søren Kjær Jensen, heller ikke.

”Vi vil bare gerne have Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen til at træffe de rigtige afgørelser. Ikke i tredje, eller anden ombæring, men i første,” siger Susanne Brink Andersen, der synes, at det er tankevækkende, at der skal stævninger til førend Arbejdsskadestyrelsen tager sagerne alvorligt.

Søren Kjær Jensen supplerer:

”Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er sådan, at de ændrer holdning, når de stævnes. Der er dog en del der tyder på, at de ikke har behandlet deres afgørelser grundigt nok i første omgang, når der er en del de ændrer. Der ser jeg et mønster,” siger Søren Kjær Jensen, der fører mange arbejdsskadesager for FOA og har ved flere lejligheder fået Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen til at ændre deres afgørelser.

Han mener Ankestyrelsen er slået ind på en uheldig kurs:

”Der er helt klart en praksis i Ankestyrelsen, som jeg mener, er forkert. I de senere år har man for mig at se reelt valgt, at skadelidtes oplysninger er ligegyldige. Man har valgt en praksis, hvor det skal dokumenteres fra al mulig anden side, om man har erhvervsevne, eller ej. Hvad skadelidte selv oplever, er ligegyldigt. Det er et kæmpeproblem i de her afgørelser om midlertidige afgørelser – og det strider mod domme ved Højesteret,” siger han.

I sommeren 2014 fremgik det af en redegørelse fra Kammeradvokaten, at styrelsens sagsbehandling var under al kritik.

Redegørelsen påviste fejl på fejl i sager om danskere, der midlertidigt havde mistet evnen til at arbejde. FOA krævede 20.000 FOA-medlemmers sager genoptaget.