Uddannelse er vejen væk fra forsørgelse

Støtte i klubber. Omkring en ud af syv unge mellem 15 og 24 år har ikke anden uddannelse end folkeskolen. Men antallet af ufaglærte jobs i frit fald på arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigere end nogensinde at få en uddannelse, hvis man vil undgå at havne på offentlig forsørgelse, vurderer arbejdsmarkedsforsker.

Tekst: Assia Awad

Omkring 78.000 unge mellem 15 og 24 år har hverken taget eller er i gang med en uddannelse efter folkeskolen, hvilket svarer til 14 procent af de unge i denne aldersgruppe. Det viser tal fra Undervisningsministeriet. Københavns Kommune er blandt de kommuner i landet, hvor andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, er lavest.

Det er blandt andet på baggrund af den statistik, man i kommunen har vedtaget, at fritids- og ungdomsklubber skal give udsatte børn og unge støtte til at gennemføre skolegang og ungdomsuddannelse.

I 2006 satte den daværende VK-regering som mål, at andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal øges til 95 procent, og efterfølgende regeringer har fastholdt denne målsætning, der senest skal realiseres i 2015. Mange kritikere har gennem årene ment, at målsætningen var urealistisk, men undervisningsminister Christine Antorini er optimistisk:

”Det er et meget ambitiøst mål, men vi er nået rigtigt langt. Det ser ud til, at målet vil blive nået i en række kommuner, og vores tal viser, at pigerne er i mål, når vi kigger på afgangseleverne i 2012. Men vi skal motivere endnu flere unge til at vælge og ikke mindst gennemføre en ungdomsuddannelse,” siger undervisningsminister Christine Antorini.

Uddannelsesjunglen

Den støtte medarbejderne i de københavnske fritids- og ungdomsklubber giver de unge kan være en del af løsningen, der får sluset flere unge ind på ungdomsuddannelserne, mener uddannelsesforsker Trond Beldo Klausen, der er lektor ved Aalborg Universitet.

”Det er svært at måle effekten af sådan noget, fordi der også er andre ting, der spiller en rolle, men det er klart, at hvis man får støtte og vejledning fra nogle, der kan afkode uddannelserne, så er det godt. Det er jo en jungle med mange forskellige muligheder. Jeg kan godt forstå, at de enkelte unge mennesker kan have svært ved at orientere sig i de mange forskellige tilbud, så det er en god service,” forklarer Trond Beldo Klausen.

Færre ufaglærte jobs

Historisk set har arbejdsmarkedet kunne opsuge de unge, der ikke har haft nogen kompetencegivende uddannelse, men siden årtusindskiftet er der forsvundet mere end 100.000 ufaglærte jobs, og i samme periode er der kommet omtrent 130.000 flere jobs til personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det viser beregninger foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der blev offentliggjort i april i år.

”Tendensen er, at der bliver færre og færre ufaglærte jobs, og til de ufaglærte jobs, der er, stiller arbejdsgiverne også kvalifikationskrav, for eksempel AMU-kurser,” siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Han pointerer, at ved at få en kompetencegivende uddannelse, sikrer man sig ikke kun bedre mulighed for at få et job, man sikrer sig også bedre arbejdsforhold.
”Den bedste investering, du kan gøre, er i din egen uddannelse, for så sikrer du bedre vilkår, bedre muligheder på arbejdsmarkedet og bedre løn,” siger Henning Jørgensen. •