En rummelig klub

Køn i pædagogik. Murergårdens fritidsklub på Nørrebro hører til blandt de få, hvor køn og kønnets rolle for alvor er et fast og integreret element i pædagogernes arbejdsmetoder.

Tekst: Morten Brunsgaard Bek

Murergårdens fritidsklub ligner på overfladen en fritidsklub som så mange andre i københavnske institutioner.
Hver dag tager lokalerne imod omkring 40 børn og unge fra lokalområdet, en lille stab af pædagoger sørger for samvær, leg, ro og orden. Der er et rum med computere og spillekonsoller, et rum med perlebakker, stof og malegrej.

Forskellen mellem Murergården, der ligger trygt mellem røde etageejendomme på Thorupgade på Nørrebro, og de andre fritidsklubber, ligger i ord og handlinger. Her i klubben hedder det ikke syværkstedet og computerområdet, men ’krea’-rummet og ’chille’-rummet. Et syværksted taler, bevidst eller ubevidst, til pigerne, et computerrum taler på samme måde mest til drengene. Den stive inddeling, styret af en traditionel måde at tænke kønsroller på, vil de rigtig gerne af med på Murergården.

Annmari Skat Hjørnet er en af fritidsklubbens pædagoger. Vi sidder sammen i chille-rummets to-længede sofa, der står med front mod en tv-skærm, hvor spillekonsollen lige nu viser et fastfrosset foto af fodboldspillet FIFA. Først er vi alene, men vi tiltrækker opmærksomhed, og efter ganske få minutter er vi omringet af fem nysgerrige og ligefremme unge, der sagtens kan håndtere et virtuelt fodboldspil og stor spørgelyst på samme tid. En af de fire piger og gruppens eneste dreng spiller mod hinanden i en intens kamp.

”På et tidspunkt sad vi og spillede FIFA her i sofaen, og vi kom ind på, hvorfor ingen af drengene nogensinde vælger holdet med de lyserøde spilledragter. De gik konsekvent udenom den lyserøde farve, så vi spurgte nysgerrigt ind til det. Det var selvfølgelig en opfattelse af, at lyserød hænger sammen med homoseksualitet. Vi vendte den så om, påpegede at det da ville gøre spillerne nemmere at se på banen, hvis de spillede i lyserødt, og en af drengene var modig nok til at vælge det lyserøde hold – og nu spiller han altid i lyserød, og farven har fået en helt anden betydning,” fortæller Annmari Skat Hjørnet.

Hun er på en måde forud for sin tid. Klubben i Murergården hører til blandt meget få, der ved at ansatte en pædagog med et klart fokus på køn og seksualitet har taget hul på arbejdet med at integrere køn i pædagogikken. Hun arbejder ikke kun med at integrere det i pædagogikken på Murergården, men holder også oplæg for blandt andet studerende om emnet.

”Vi arbejder jo meget med eksklusion og inklusion for tiden, og det overrasker nok pædagogerne, at det er vores egen måde at brande børnene på, blot som dreng og pige, der kan være med til at forhindre skabelsen af det frirum for inklusion, hvor der ikke er fordomme og indlærte mønstre. Børnene skal ikke tvinges i en anden retning, end den de går i, når vi taler køn. Hvis drengene vil spille PlayStation, så må de gerne spille PlayStation,” siger en smilende Annmari Skat Hjørnet.

Pædagogerne smitter af

Vi forlader den lune sofa i klubbens kælder og bevæger os en sal op, ud i efterårskulden og ind i skuret, der rummer cykelværkstedet. Fire piger følger efter. Værktøj, pumper, lappegrej og alt godt fra cyklernes verden optager pladsen i rummet, og her kan børn og unge være med til at reparere deres egne cykler – eller måske endda bygge en cykel op, hvis de ikke har en i forvejen. Annmari Skat Hjørnet har et forløb med cykelreparation fra teknisk skole, så hun er naturligvis ansvarlig for cykelværkstedet. Det er bare et af skridtene på vejen til at gøre op med de fastlåste kønsroller.

”Der er meget at gøre. Som pædagoger skal vi væk fra de faste roller, der giver børn og unge indtryk af, at ’sådan er det bare’. Jeg står for cykelværkstedet, og som det er lige nu kommer her mange piger, og min mandlige kollega sidder lige så gerne som jeg i krea-rummet og hjælper med perlebakker. Der er ikke noget, der hedder ’sådan gør piger’, og indgroede automat-betegnelser som at piger bare skal være fine og kønne, drenge skal være seje og hårde, prøver vi at undgå,” påpeger hun.

Når klubben planlægger aktiviteter, handler det om at gøre det på en inkluderende og kønsneutral måde – så det virker tiltrækkende på både piger og drenge.
”Skal vi invitere til en pigeaften, hvor vi hygger og ser Grease? Så er der ikke en eneste dreng, der melder sig på. I stedet siger vi bare, at vi skal spise sushi og se Grease, og så er der straks drenge, der melder sig,” siger Annmari Skat Hjørnet.

At Murergården ligger midt på Nørrebro gør institutionen til en, der ligger i et af de mest mangfoldige områder i København. Mennesker fra alle samfundslag og etniciteter, af alle typer og kulører, omgiver børnene i hverdagen, og derfor er det en integreret del af pædagogikken i klubben, at der arbejdes meget med mangfoldighed.

”Inklusion rummer mangfoldighed, og selvfølgelig rummer den også køn! At vi bor midt på Nørrebro gør, at børnene bliver præsenteret for alle former for mennesker, og børnene er på samme måde meget forskellige. Vores børn passer ikke i kasser, og det får også os som pædagoger til at tænke bredere og videre. Vi er i højere grad tvunget til at se på, hvordan vi taler til hinanden. Børnene her i klubben har et hårdt sprogbrug, men ligesom vi ikke tolererer racistisk sprogbrug, så tolererer vi det selvfølgelig heller ikke, når det handler om sexistiske, kønsrelaterede bemærkninger.

Men i stedet for ganske enkelt at fordømme det, så går vi skridtet videre og spørger dem, hvad de egentlig mener med det, de siger. På den måde udfordrer vi dem til at tænke over, hvilke konsekvenser ord kan have – forhåbentlig gør det, at de får udvidet horisonten i forhold til sig selv og andre mennesker.”•

---

Foreningen Køn i Pædagogik

www.konipædagogik.dk (link er ikke længere aktivt, red.)
På foreningens hjemmeside kan du selvfølgelig læse om foreningen, dens arbejde og personerne bag, men du kan også få inspiration til litteratur med kønsproblematikken i centrum, læse om organisationens foredrag og – og naturligvis kontakte foreningen med spørgsmål og kommentarer.

Danmarks Evalueringsinstitut

www.eva.dk
En udgivelse fra 2009 fra Danmarks Evalueringsinstitut, Blik for køn i pædagogisk praksis, kan gratis downloades som PDF fra hjemmesiden.
Blik for køn i pædagogik er en grundig gennemgang af teori og viden, på det overordnede plan, om kønnets rolle i pædagogikken – og hvordan man kan arbejde med emnet.

---

5 håndtag til at arbejde med køn

1. Tag stilling til kønsspecifikke emner

En åben diskussion med dine kolleger om den rette pædagogiske tilgang til kønsspecifikke emner, gør det meget nemmere at agere, når der er brug for det. På den måde er der en form for politik, selv om den måske ikke er nedskrevet, og en fagligt og bredt funderet tilgang til kønnet i pædagogikken. I stedet for at stå med faglig uenighed eller handlingslammelse i en situation er det langt mere optimalt at være på forkant: sæt emnet på dagsorden til personalemødet. Der skal ikke være svar på alle tænkelige spørgsmål og problemstillinger, det handler om at opnå en overordnet tilgang til det, der blot er en af mange grundsten i det pædagogiske fundament.

2. Vær opmærksom på sprogbrug og roller

Du lægger måske sjældent mærke til, hvordan kønnet påvirker mange situationer – direkte og indirekte. Det er langt fra altid sådan, at kønsspecifikke situationer stikker i øjnene og er åbenlyse, fx som en dreng der gerne vil have kjole på i børnehave. Tænk i stedet på, at kønsproblematikken også handler om ordbrug og handlinger: Kald det en ’tur’ i stedet for en ’tøsetur’. Råber I ’kom så drenge!’, når der skal spilles fodbold? Få ændringer i sproget kan tage brodden af eksklusionen.

Det er også vigtigt at overveje, hvilke roller kvindelige og mandlige pædagoger indtager. Børnene påvirkes ubevidst, af at det kun er mandlige pædagoger, der spiller fodbold eller bruger træværkstedet – og at kvindelige pædagoger altid sidder over perlebakkerne eller står for at bage.

3. Reflekter over problemstillinger

Refleksion er et vigtigt skridt, når det kommer til at inkludere køn som en del af det pædagogiske arbejde. De eventuelle problemstillinger, du ser, hvorfor er de der? Fokusér ikke på det enkelte barn, men se hvordan gruppen af børn fungerer indbyrdes. I problematiske situationer er det vigtigt at se på alle involverede børn: hvad tager de med sig fra situationen, og hvor er det vigtigt at sætte ind med læring? Hvordan spiller det sammen med den overordnede pædagogiske linje, du arbejder ud fra?

4. Find de rette redskaber

Med refleksionen og analysen af situationerne kommer muligheden for at finde frem til de pædagogiske redskaber og handlinger, I kan bruge fremadrettet til at forebygge, undgå og løse problemstillinger, der involverer køn. Det begynder med de ord, I bruger overfor børnene, og de indgange I giver børnene. Inviterer I åbent alle børnene til en aktivitet? Giver I børnene ligestillede opgaver uanset køn? Se institutionens indretning efter i sømmene. Rummene skal tiltale alle børn; puderummet skal ikke være lyserødt og kun have plakater med pop-bands på væggen.

Udbyg samarbejdet med forældrene, så alle bekymringer og relevante fakta kommer frem i lyset.

5. Evaluer jeres arbejde

En løbende evaluering, som det gælder generelt i pædagogikken, er nøglen til det fulde udbytte. Hvad lærte børnene af den seneste situation, og fik den de konsekvenser, I gerne ville have? Er der andre niveauer, der kan arbejdes med for at få det ønskede udbytte af tilgangen? Det pædagogiske arbejde er dynamisk og konstant i bevægelse, og det gælder også den kønssensitive del af det. Hvis det bliver en del af din faglige refleksion, bliver det en integreret del af dine pædagogiske arbejdsmetoder.

Efter oplæg fra Ane Kirk.