+18-årige får hjælp i Joker

Ud af klappen. På trods af manglende anerkendelse fra forvaltningen og fraværet af ressourcer har Ungdomsklubben Joker valgt at støtte tidligere brugere over 18 år, der har brug for hjælp. ”Vi er de bedste til at tage dem,” siger klubbens ledere.

Tekst: Assia Awad

Når man fylder 18 år, er man officielt voksen, og man må ikke længere bruge ungdomsklubberne. Men erfaringerne fra Joker viser, at en del af de tidligere brugere stadig har brug for støtte. Det placerer klubber som Joker i et dilemma: Skal de slippe og lade skæbnen råde, eller skal de gribe forandrende ind.

”Det har altid været rigtigt svært, når de unge fyldte 18 år og skulle ud af Joker. Ikke kun fordi de måske ikke har styr på deres ting. Der er også nogle, der er ensomme, og det her er deres lille rede, hvor de møder deres venner. Vi har altid haft forhenværende brugere, der kom forbi, når de havde brug for hjælp, forskellen er, at vi nu har holdt et personalemøde, hvor vi har sagt: det her må I gerne hjælpe dem med.

Tidligere har det været sådan, at nogle gjorde det frivilligt, fordi det er rigtigt levende mennesker med et problem, der står foran en,” forklarer Carina Andersen, der er leder i Joker.
Hun bakkes op af sin klyngeleder Rasmus Schmidt, der dog peger på, at det er en ganske lille del af en årgang, der stadig har brug for hjælp.

”Men vi er de bedste til at tage dem. Vi kender dem allerede og skal ikke til at skabe nye relationer, men ifølge loven er vores aldersgrænse 18 år, så vi er i en ambivalent position. Vi kan se, at det er det rigtige, vi gør, og at vi er de mest effektive. Men det er ikke helt accepteret på kommunalt niveau, at man gør noget ud over ens kernegruppe, for så bruger man ikke ressourcerne på sine brugere. Så hvor vi er henne?

Det er semi-accepteret og et stort diskussionsemne over hele Københavns Kommune. Hvad gør man med de unge over 18 år, som i princippet ikke er vokset fra at have nogle voksne, der hjælper dem på vej, men som ikke har krav på de samme tilbud mere,” lyder spørgsmålet fra klyngelederen.
Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V) er åben for at se på problemet.

”Jeg forstår fuldkomment deres frustration og vil gerne være med til at se på, om det er et af de steder, hvor vi kan være mere fleksible i forhold til at indgå i nogle tættere mere forpligtende samarbejder mellem Socialforvaltningen i forhold til 18+ centrene og Børne- og Ungdomsforvaltningen i forhold til klubtilbuddene.

Jeg har altid haft det princip, at vi er der for københavnernes skyld, og vi skal indrette os på en måde, der gør at københavnske børn, unge og voksne får de tilbud, de har brug for. Om pengene bliver taget fra den ene kasse, eller den anden er for mig ikke så afgørende,” lyder det fra Pia Allerslev.

Rasmus Schmidt mener, at en form for pulje kunne være en løsning, måske en vikarpulje, hvor en klubmedarbejder vil kunne frikøbes i en periode til at hjælpe den forhenværende bruger.

”Det, der ikke må ske, er selvfølgelig, at vi begynder at arbejde med dem, og det så udvikler sig til en uendelig historie, hvor vi stadig har dem i vores system som 30-årige. Det, vi laver, skal være en midlertidig indsats, hvor vi hjælper et halvt eller helt år, men det vil kræve, at der noget anerkendelse fra officielt hold,” fastslår klyngelederen. •