Nyheder fra LFS Nyt 6/2015:

Stort flertal blandt LFS'ere for OK2015

52 pct. af LFS’ stemmeberettigede medlemmer valgte at give deres mening til kende ved afstemningen om 2015-overenskomsten. 5.226 stemte for, mens kun 349 stemte imod.

Nyt om Fremtidens fritidstilbud?

Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 20. maj strukturen for fremtidens fritidstilbud i København. Desværre fandt denne udvalgsbehandling sted efter LFS Nyts deadline. Vi følger op på udviklingen i næste nummer. Allerede nu kan du følge nyt om den fremtidige struktur på fritidsområdet på mitlfs.dk og på Facebook: LFS - Landsforeningen for Socialpædagoger.

Vestager: ”Ryanair vinder ikke over den danske model”

Ryanair forventer at kunne tryne ’Den danske model’ ved EU-domstolen, men nu melder EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, at en sympatiblokade af Ryanairs fly i Københavns Lufthavn ikke er i konflikt med EU’s principper om fri konkurrence:

”Tværtimod. Der er plads til den danske model. Der er plads til at arbejdsmarkedsparter tager ansvar for, hvordan arbejdet udføres. Vi har ikke blodig fri liberalistisk konkurrence. Vi har et fair marked,” siger Margrethe Vestager.

Ryanairs topchef, Michael O’Leary, er dog ikke enig i den udmelding:

”Ultimativt vil den danske model ikke kunne overleve, hvis den stilles over for de europæiske regler om fri konkurrence og fri bevægelighed inden for varer og arbejdskraft,” siger han og agter at bruge de fornødne kræfter på at føre sagen for EU-domstolen, hvis de skulle tabe den sag, der i øjeblikket er under behandling i den danske Arbejdsret. I den sag søger den danske fagbevægelse at få blåstemplet en sympatiblokade mod Ryanairs fly i Københavns Lufthavn. Arbejdsmarkedsforsker fra Ålborg Universitet, Henning Jørgensen, har tidligere kaldt ansættelseskontrakterne i Ryanair for ”slavelignende forhold”.

Mødet i Arbejdsretten mellem de stridende parter var den 20. maj – altså efter bladets deadline og før dets udgivelse. Vi følger sagen i næste nummer.

Foto: Scanpix

Ingen undskyldning til Godhavnsdrengene i byretten, men sagen ankes

Københavns Byret afviste torsdag den 23. april den erstatningssag, som den tidligere Godhavnsdreng Poul Erik Rasmussen havde anlagt mod staten, for at fremtvinge en undskyldning for de overgreb, der fra 1950 til 1975 fandt sted på børnehjemmet Godhavn i Tisvilde. Over de sidste 10 år har Godhavnsdrengene kæmpet for at få skiftende socialministre til at komme med en officiel undskyldning for overgrebene, som det er sket i lignende sager i andre lande, men ingen socialministre har villet medvirke til at gøre en forskel i Godhavnsdrengenes liv – heller ikke den nuværende, Manu Sareen fra Radikale Venstre.

Sagen var anlagt som en erstatningssag, men erstatningskrav i sager af denne art forældes efter fem år. Håbet var dog, at der kunne dispenseres fra forældelseskravet og sagen alligevel kunne føres, men den blev altså afvist. Dermed så slaget ud til at være tabt for Poul Erik Rasmussen og de andre Godhavnsdrenge, der allerede har brugt 40.000 kr. på sagen. Kort før deadline kunne Poul Erik Rasmussen så meddele på Godhavnsdrengenes Facebook, at sagen ikke skulle dø der, og at den ankes til Landsretten. Foreningen Godhavnsdrengene er nu i gang med at indsamle midler, søge fonde og legater, ligesom en stand på Christiania også er på tale. Du kan følge med i Foreningen Godhavnsdrengene på Facebook. Søg på Foreningen Godhavnsdrengene.

Højt sygefravær har ikke noget med normeringer at gøre

En undersøgelse af sygefravær i seks kommuner, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under beskæftigelsesministeriet har bestilt hos ’videns- og netværkshuset Cabi’, konkluderer, at sparerunder og lav normering ikke nødvendigvis fører til højere sygefravær. I stedet er det, der betyder noget, hvordan ledelsen håndterer sygefravær, konkluderer Cabi. Det skriver Jyllands Posten.

Ikke overraskende bruger KL det til at skyde den del af argumentationen for minimumsnormeringer ned.

”Arrogant,” lyder det fra næstformand i LFS, Jan Hoby.

”Der er intet nyt i, at der ikke er et 1:1 forhold mellem højt kortvarigt sygefravær og så de rammevilkår, der er i landets daginstitutioner. Pionerprojektet viste, at det der har en positiv effekt på trivsel, sygefravær og oplevelsen af kvalitet i institutionernes arbejde med børn og unge er, hvilken form for arbejdsplads- og samarbejdskultur, der er. Også spørgsmålet om kerneopgaven opleves som fælles for alle på matriklen spiller ind.”

”Men at politikerne bruger den viden til at afvise bedre normeringer i landets daginstitutioner, er ikke kun udtryk for arrogance. Det er udtryk for en uacceptabel uvidenhed om, hvorfor børn har brug for flere voksne omkring sig i deres vigtigste timer på døgnet og deres vigtigste år i livet,” siger Jan Hoby og tilføjer:

”Jeg bliver så træt af at høre på politikere, der år ud og år ind kræver mere og mere af børn og voksne i landets daginstitutioner, men aldrig vil sikre de nødvendige hænder til at give alle børn omsorg, nærhed og kærlighed i hverdagen.”

Indsatser for udsatte betaler sig

I en gennemgang af eksisterende viden om samfundets svageste, konkluderer Kommunernes forskningscenter KORA, at kommunernes indsatser for samfundets svageste giver gevinst, ikke blot socialt, men også økonomisk. Især, viser det sig, at udgifter til misbrugsbehandling er godt givet ud, lyder det fra professor fra KORA og ansvarlig for undersøgelsen, Jacob Nielsen Arendt:

”Når man ser det i det brede samfundsøkonomiske perspektiv, er der gevinster på mange områder. For eksempel sparer man på sundhedsydelser til psykisk syge, eller man undgår at skulle bruge mange penge på trafikulykker og kriminalitet som følge af stof- eller alkoholmisbrug”.

Undersøgelsen viser, at når en alkoholiker går til konsultation og rådgivning hos en praktiserende læge, giver det pengene op til 39 gange igen. Individuel rådgivning af alkoholikere giver pengene op til 21 gange igen, mens metadonbehandling giver pengene op til 13 gange igen.

”Det er selvfølgelig vigtigst at sætte nogle indsatser i værk, som hjælper de udsatte grupper på vej mod et bedre liv. Men indsatserne skal jo også finansieres. Ved at sætte effekterne i forhold til omkostningerne, som denne undersøgelse gør, kan vi se hvilke indsatser der giver mest effekt for pengene. Og dermed kan vi finde ud af, hvordan flest muligt udsatte får hjælp for de penge, der er til rådighed,” siger Jacob Arendt Nielsen.

Foto: Degnestavnens bemandede legeplads

Degnestavnen har fået plads til skatere

Degnestavnens bemandede legeplads fortsætter forbedringen af legepladsens fysiske vilkår. Over de sidste år har Tanveer Meraj Jan Amjad, der er stedets pædagogiske leder, fået indrettet legepladsen med nye fodboldmål, legehuse og fitnessområde. Nu har legepladsens brugere også fået mulighed for at udfolde sig på skateboards og løbehjul. 30. april var officiel åbning af skateområdet, der er blevet til i samarbejde med Copenhagen Skatepark.

Helhedsperspektiv hjælper unge ud af rusmidler

Seks kommuner har de seneste fire år systematisk testet tre behandlingsmetoder til unge brugere af rusmidler. Kommunerne Horsens, Helsingør, Aarhus, Odense, Ålborg og Herning har anvendt metoderne U-turn, MST-SA og U18-modellen, som alle er behandlingsmetoder, der ikke ensidigt koncentrerer sig om den unges forbrug af rusmidler, men også har fokus på uddannelse, beskæftigelse og gode familierelationer. Metoderne handler om at tage udgangspunkt i de elementer, der kan fastholde de unge i en normal hverdag og gode relationer, mens man samtidig rydder ud i de dårlige vaner. De foreløbige resultater er, at de unges forbrug af rusmidler falder, de begår mindre kriminalitet, er mindre psykisk belastet af eksempelvis angst og hallucinationer og at de får en mere stabil hverdag med skolegang eller beskæftigelse. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, står klar med den endelige evaluering af de tre behandlingsmetoder i løbet af sommeren.

• MST-SA (Multisystematisk Terapi – Substance Abuse)

MST-SA henvender sig særligt til unge med antisocial adfærd. I behandlingen inddrager man hele systemet omkring den unge – både lærere og andre nærmeste voksne. Under behandlingen står en MST-SA-terapeut til rådighed for den berørte familie døgnet rundt. Terapeuten koordinerer et skræddersyet forløb med strategisk familieterapi og individuel terapi. Forældrene til den unge bliver udrustet med værktøjer til at opbygge nye, positive sociale systemer om deres barn. Behandlingen er intens, kontekstbaseret og individuel. Et forløb varer typisk 3-5 måneder.

• U-turn

U-turn er et frivilligt behandlingstilbud til unge op til 25 år, som har et bekymrende forbrug af rusmidler. De to hovedformål for behandlingen er, at den unge stopper eller begrænser sit stofforbrug og bliver fastholdt i et arbejds- eller skoleforhold. Den unge skal hurtigst muligt integreres i en meningsfuld og velfungerende hverdag. En U-turn-behandling strækker sig typisk over 8-12 måneder og under behandlingen får den unge både individuel terapi og daggruppeforløb. Derudover tilbyder U-turn aktiviteter inden for blandt andet film, kunst, sport og musik, så den unge både har noget at stræbe efter og noget at tabe, hvis aftaler brydes.

• U18-modellen

U18 er et frivilligt ambulant behandlingstilbud til unge under 18 år med et risikoforbrug af rusmidler. Målet med behandlingen er, at den unge skal blive herre over sit eget liv. Behandlingen er helhedsorienteret og tager udgangspunkt i en imødekommende, ligeværdig og ikke-stigmatiserende tilgang til rusmiddelproblemer. Behandlingsmetoden er kognitiv og samtalebaseret med fokus på psykodynamik, udviklingspsykologi og adfærdsterapi hos terapeuter med en tværfaglig baggrund og en bred livserfaring.

Tilsynet med daginstitutioner er for dårligt

Færre end hver femte af landets kommuner fører et systematisk tilsyn med deres daginstitutioner. Det er konklusionen i en evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har udarbejdet af kommunernes tilsyn på daginstitutionsområdet.

”Vores evaluering peger på, at selv om kommunerne generelt arbejder med at opfylde deres tilsynsforpligtelse, så er der områder, hvor mange kommuner med fordel kan udvikle deres tilsynspraksis,” lyder det fra Anne Kjær Olsen fra EVA.

For næstformand i LFS, Jan Hoby, er undersøgelsens konklusioner ikke overraskende.

”LFS har i årevis kritiseret det pædagogiske tilsynskoncept, som desværre for sjældent har fundet frem til de – heldigvis få – institutioner, hvor man har haft en uhensigtsmæssig praksis. Problemet er ikke, at de pædagogiske konsulenter gør et utilstrækkeligt arbejde, men selve det at tilsynet ikke er uvildigt. I 80 pct. af de tilsyn, der finder sted, er det kommunens pædagogiske konsulenter, der udfører tilsynet. Det vil sige, at konsulenter, der til daglig arbejder sammen med institutionernes ledere, pludselig skal indtræde i en anden rolle. Og det er problemets kerne,” siger han.

Jan Hoby peger på, at klyngerne har gjort det sværere at slippe afsted med dårlig praksis.

”Indførelse af klynger i København har betydet mere for udviklingen af den pædagogiske kvalitet i byens institutioner end det samlede pædagogiske tilsyn. Klyngeledelse og klyngeledere har løftet den opgave som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) efterlyser i sin undersøgelse,” siger han dog uden at ville forklejne den funktion som tilsynet har.

Hvor BUPL gerne ser mindre tilsyn og mere målrettet dialog med den enkelte institution, ser han tilsynet i et andet lys:

”Tilsyn er langtfra ligegyldigt bureaukrati, men derimod et nødvendigt værktøj, der er skabt for at sikre kvaliteten i børnenes institutionsliv og sikre fælles fokus på kerneopgaven. Det er vigtigt at understrege, at tilsynet er til for børnene, og ikke er et udtryk for mistillid til hverken ledere eller det pædagogiske personale. Derfor håber vi i LFS, at undersøgelsen vil føre til at alle kommuner, herunder København, politisk og forvaltningsmæssig tager konklusionerne alvorligt og udvikler deres tilsyn med daginstitutioner. Vi bidrager gerne til den udvikling,” siger han.

Ny ’landsdækkende’ ledelse i PLS

Det blev en stemme til hele landet, da de pædagogstuderende på deres årsmøde i slutningen af april valgte nyt forretningsudvalg. Medlemmerne i PLS nye forretningsudvalg kommer nemlig fra pædagoguddannelser forskellige steder i landet. Netop den geografiske spredning, giver god mulighed for at fortsætte indsatsen med det lokale arbejde, der har sikret PLS en positiv medlemsfremgang, lyder det fra faglig sekretær Katrine Aagaard, der er en af tre i det nye forretningsudvalg, der er genvalgt.

De to andre der fik genvalg er Kira Angelbo Christensen og Nickolai Dunn, der udover genvalget også blev valgt som faglige sekretærer.

De fire nye ordinære medlemmer af forretningsudvalget i PLS er Anne Louise Rasmussen fra Pædagoguddannelsen Aabenraa, Mia Rebecca Lund fra Frøbel, Michael Hansen fra Pædagoguddannelsen Ikast og Louise Lisbjerg Thomsen fra Pædagoguddannelsen i Odense.

PLS’ ledelse består af pædagogstuderende og nyuddannede pædagoger. Ledelsen udgøres af syv medlemmer, der vælges direkte på PLS’ årsmøde. Tre af de syv medlemmer får løn for deres poster, og de udgør den daglige ledelse – de faglige sekretærer.

Et mere fleksibelt dagpengesystem, TAK!

I 2010 vedtog VK-regeringen med støtte fra de radikale og Dansk Folkeparti en dagpengereform, der halverede dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblede genoptjeningsperioden fra 26 til 52 uger. Og selvom regeringen forventede, at 4000 danskere ville miste retten til dagpenge om året, har virkeligheden vist sig at være en anden. I 2013 mistede således 33.900 retten til dagpenge. I 2014 var tallet 16.700.

Derfor er LO og FTF nu kommet med et fælles dagpengeforslag, skriver Politiken. Forslaget skal ifølge LO-formand Harald Børsting ikke kun hjælpe de danske lønmodtagere til nemmere at kunne få dagpenge, det skal også gøre det mere attraktivt at tage småjobs. Ifølge Harald Børsting, der har sæde i regeringens Dagpengekommission, er et af de største problemer ved den nuværende dagpengereform nemlig, at korttidsjobs og småjobs ikke er attraktive, fordi man ikke optjener ret til dagpenge. Derfor lyder ét af forslagene fra LO og FTF, at man i et mere fleksibelt system fx kunne optjene fire måneders dagpenge ved at arbejde i fx to måneder. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen ønsker overfor Politiken ikke at forholde sig til LO og FTFs forslag så længe Dagpengekommissionen arbejder. Dagpengekommissionen ventes at fremlægge et bud på et nyt dagpengesystem til efteråret.