Arkivfoto: Jon Arskog

Minimumsnormeringer vækker ikke gehør på Christiansborg

Konference. Alt imens regeringen barsler med sin børnepakke, diskuterede politikere spørgsmålet om minimumsnormeringer ved en konference på Christiansborg. De færreste er positivt stemt overfor et minimum af voksne i daginstitutioner.

Tekst: Elisabeth Lange og Jon Arskog

Trods eksperters klare vurdering af at børn tager skade af for få voksne i daginstitutionerne, viste en konference på Christiansborg for nylig, at kun få partier går ind for minimumsnormering.

Beviserne for at der er brug for flere voksne i daginstitutionerne er ellers klare og tydelige nok.

En analyse fra Bureau 2000 i foråret viste, at i perioden fra 1986 til 2011 faldt antallet af personaletimer pr. vuggestue- og børnehavebørn fra hhv. 13,13 til 11,11 og 6,77 til 5,73. Et fald på 15 procent. Undersøgelsen viste også, at faldet i tid pr. barn faktisk er større, da den andel af tiden, som bruges på andre opgaver er steget. Således er tiden forbrugt på børnene faldet fra 67 procent til 51 procent, hvilket forstærker faldet til 36 procent for vuggestuebørnene sammenlagt. Tilsvarende for børnehavebørnene. Sidst men ikke mindst er selve antallet af børn pr. voksen steget, for vuggestuebørn fra 4,1 til 6,3 og for børnehavebørn fra 7,5 til 11,6.

Det svarer til godt og vel halvanden gang så mange børn pr. voksen.

Adskillige forskere og eksperter er ikke i tvivl om at for få voksne til børn i daginstitutioner kan give børnene både stress og dårligere muligheder for at trives og udvikle sig.

Og det gælder ikke kun de udsatte børn, som selvfølgelig rammes hårdest. Også ellers robuste og stærke børn lider skade af at tilbringe det meste af dagen uden ret meget voksenkontakt.

Men det er børnenes dagligdag. Undersøgelsen af Bureau 2000 for FOA viser at der i mere end hver femte daginstitution kun i højst 2,5 timer dagligt er over to voksne tilstede i institutionen.

Få voksne forskrækker forskere

Det forskrækker en forsker som børnepsykolog og lektor ved Aarhus Universitet Grethe Kragh-Müller. Hun siger bl.a. til avisen.dk, at ”de voksne ikke kan være nok sammen med det enkelte barn, der derfor får dårligere betingelser for blandt andet at udvikle sociale færdigheder.”

Og hun står ikke alene, forskere som Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI og Ditte Winther-Lindquist fra Aarhus Universitet er også bekymrede over at børn overlades så meget til sig selv. Det går ud over både udvikling og sprog.

Alligevel er langt de fleste politiske partier imod minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det blev helt klart på et debatmøde på Christiansborg, som FOA, BUPL og FOLA sammen inviterede til i slutningen af april. På mødet deltog foruden en række politiske partier også Kommunernes Landsforening (KL), forældre, pædagogisk personale og daginstitutionsledere. KL og alle partier til højre i folketingssalen, inklusiv Socialdemokraterne mener ikke at minimumsnormeringer er vejen frem.

Et par af argumenterne er, at det er op til kommunerne at prioritere området, og at flere voksne ikke automatisk sikrer bedre vilkår for børnene.

Taler om flere voksne, virkeligheden viser færre

Modsat mener Enhedslisten, som netop har foreslået minimumsnormeringer, at man helt enkelt ikke kan skabe kvalitet i daginstitutionerne uden voksne nok. Også SF og Alternativet går ind for forslaget. De Radikale er delte i spørgsmålet.

Selvfølgelig ville det ikke være nødvendigt med minimumsnormeringer, hvis kommunerne prioriterede området ordentligt. Men det gør de bare ikke.

Tal fra Danmarks Statistik viste fornylig, at mens politikerne de sidste to år har talt om mere pædagogisk personale, så mange som 3000 flere, så er virkeligheden, at antallet er faldet med samme antal, lige over 3000 voksne i landets daginstitutioner.

LFS for minimumsnomering

Denne virkelighed er netop LFS’ argument for minimumsnormering, selvom LFS udmærket er klar over at minimumsnormeringer ikke gør det alene og i øvrigt anerkender risikoen ved at skabe en laveste fællesnævner. Men når politikerne ikke selv frivilligt vil prioritere området men vælger at bedrive ansvarsforflygtigelse, så må andre tage over, lyder det fra næstformand Jan Hoby.

”Dygtige ansatte gør, hvad de kan inden for de rammer de har, men kvalitetsinstitutioner kan man ikke kalde det. Det er som om politikerne ikke forstår at den forebyggende indsats og arbejdet for øget social chancelighed starter og foregår i vuggestuer og børnehaver,” siger Jan Hoby.

Han er godt tilfreds med, at man i København i modsætning til mange andre kommuner i landet valgte at bruge de penge regeringens tidligere har afsat til mere personale i daginstitutionerne. Men da det gælder at hæve niveauet i resten af landet støtter LFS kravet om minimumsnormeringer, siger han.

Regeringen har i øvrigt afsat en milliard kroner på finansloven over fire år til at ansætte yderligere pædagogisk personale. Imens venter vi på regeringens børnepakke, der som proklameret i statsministerens nytårstale vil give daginstitutionerne et løft. •