Foto: Trine Mariager

Flow og kreativitet giver gladere børn

Billedepædagogik. Børn har mange forskellige sprog, men de bliver ofte begrænset i at bruge dem alle. I Vuggestuen Sundholm har pædagog, Mette Schlosser, sammen med de øvrige ansatte gennemført et forløb, hvor børn kan udtrykke sig på forskellige kreative måder. Det har resulteret i gladere børn.

Tekst: Trine Mariager

Vi kender det alle sammen. Vi vil gerne have, at børnene i vuggestuen skal lave ”pæne” julegaver til mor og far. Problemet er bare, at vi begrænser børnene i at udtrykke sig, når vi bestemmer, hvad de skal producere kreativt. Det mener Mette Schlosser, der er pædagog i Vuggestuen Sundholm.

I løbet af det seneste år har hun gennemført et såkaldt billedpædagogisk forløb. Én til to gange om ugen går cirka tre voksne og ni af de ældste vuggestuebørn fra tre forskellige stuer ned i et værksted, hvor de kan udfolde sig kreativt – enten ved at tegne, male, udforme skulpturer, klippe eller klistre. Formålet med projektet er at give børnene mulighed for at udtrykke sig på et andet sprog end det talte.

”Det har været vigtigt for mig, at der var plads til alle slags sprog nede i værkstedet. Man kan udtrykke sig på mange forskellige måder,” fortæller Mette Schlosser. Hun har oplevet, at ellers stille og passive børn pludselig blomstrer op, når de får lov til at udfolde sig kreativt: ”Det er værd at bemærke, at børnene ved at være skabende kan bearbejde de indtryk og tanker, de har, og kan udtrykke det, der ellers er svært at beskrive med det verbale sprog.”

Foto: Trine Mariager

Helstøbt oplevelse

Inden børn og voksne går ind i værkstedet, mødes de i Abegrotten, for at synge en navnesang og lege en troldeleg. På den måde lærer børnene hinanden bedre at kende, og kroppen bliver varmet op inden de skal ind og være kreative.

”Det er præcis det samme vi gør hver gang. Gentagelsen skaber en tryghed for børnene, og de er ikke i tvivl om, hvad der skal ske,” fortæller Mette Schlosser.

Da LFS Nyt er på besøg i Vuggestuen Sundholm er farvetemaet sort og hvid. Hvert barn har derfor taget noget sort og noget hvidt med hjemmefra, som de kan fortælle om. På den måde kan børnene også associere til noget de allerede kender, når farverne bliver præsenteret. Derudover er der indkøbt sorte vindruer og sorte oliven, som børnene kan smage på. Mette Schlosser forklarer:

”Det er for at skabe en helstøbt oplevelse for børnene, så de kan bruge alle deres sanser. Det er noget af det essentielle ved æstetiske læreprocessor i et billedpædagogisk forløb.”

Da de efterfølgende bevæger sig ind i værkstedet spiller musikken allerede fra anlægget. Nogle dage er det The Beatles eller Rolling Stones, men i dag er det David Bowies andet album, der lyder fra anlægget.

”Børn hører oftest klassisk børnemusik, som er i den høje C-tone, men faktisk kan børn sagtens nyde en anden slags musik. Musikken er med til at skabe et flow. Vi hører et album fra ende til anden, hvilket vil sige, at der ikke er de store skift. Det er rart for børnene at lytte til, og så er det med til at give dem inspiration og skabe en god stemning i værkstedet,” fortæller Mette Schlosser.

Der er allerede gjort klart på det store bord: Papir er tapet på voksdugen, lim er hældt op og grå og sorte papirer skal rives i stykker og limes på det hvide. Det tager ikke mange minutter før de fleste børn er fordybet i aktiviteten. Det er tydeligt, at børnene er koncentreret om det, de laver.

Foto: Trine Mariager

Flow i børnehøjde

Mette Schlosser fortæller, at hun ønsker at skabe flow i børnenes ellers travle hverdag: ”Èt af de vigtigste elementer i projektet har været at fjerne alle forstyrrende faktorer og skabe et rum, hvor børnene kan fordybe sig uden at blive afbrudt. De får lov til at eksperimentere med materialerne uden at blive afbrudt.”

I løbet af de tre kvarter, hvor børnene udfolder sig kreativt i værkstedet er der ikke nogen regler. Rummet er skabt sådan, at al det materiale der ligger fremme, må blive brugt. På den måde kan børnene ikke gøre noget forkert, og de voksne slipper for at sige ”nej” hele tiden.

”Det er tydeligt, at mange af børnene finder en indre ro, når vi går ned i værkstedet. De får lov til at sanse og udtrykke sig uden at blive afbrudt.” siger hun, og påpeger, at det er vigtigt både for børn og voksne, at kunne koncentrere sig om noget i længere tid ad gangen uden forstyrrende faktorer:

”Det er vigtigt i en tid, hvor der i de fleste børnefamilier ellers altid er en iphone, ipad, computer eller et tv, der er tændt. Det er altså ikke det færdige produkt, der er det vigtigste i det her forløb. Mange pædagoger vil gerne have, at børn laver noget efter skabeloner – noget der er pænt, men jeg synes ofte, at vi stiller for mange krav til vuggestuebørn. Det handler om at gøre noget simpelt – som f.eks. kun at arbejde med to eller tre farver, og så give dem lov til at gøre det på deres egen måde. På den måde skaber vi et flow, og processen bliver altså det vigtigste.”

Foto: Trine Mariager

Sociale kompetencer

Udover fordybelsen, og glæden ved at udtrykke sig kreativt, opnår børnene også nogle vigtige sociale kompetencer ved at være med i det billedpædagogiske forløb.

”De lærer børn fra de andre stuer at kende, og det giver dem en større tryghed i hverdagen. Når vi f.eks. er på legepladsen og de møder hinanden, så er det genkendelige ansigter, og der bliver skabt venskaber på tværs af stuerne,” fortæller Mette Schlosser.

Det er bl.a. også derfor, at der bliver varmet op i Abegrotten med navneleg, så ingen børn er i tvivl om, hvem der deltager fra de andre stuer.

”Derudover er værkstedet et perfekt rum til at skabe sociale relationer. Børnene kan gå fra staffeli til staffeli, som det passer dem og beundre og få inspiration fra de andre børns værker,” fortæller Mette Schlosser.

Foto: Trine Mariager

Glade og selvsikre børn

Det billedpædagogiske forløb har resulteret i gladere børn, fordi de får lov til at udtrykke sig på andre måder end ved det talte sprog.

”Jeg har oplevet, at børn, der normalt er forsagte og indadvendte, finder et rum, hvor de kan være med i legen. De bliver mere trygge, og er ikke så bange for nye ting,” siger Mette Schlosser.

Derudover er glæden ved at have skabt et kreativt billede med til at gøre børnene stolte: ”Jeg kan se på børnene, at de er enormt glade for det kreative slutresultat. Det er noget vi dyrker meget ved at tage billeder af det, børnene har skabt og kigge på det i en senere sammenhæng. Så kan de se, hvad de har været med til at skabe, og tænke tilbage på den dag, hvor de var i værkstedet, med en rar følelse i maven.

”Når børn er i fordybelse og kan skabe noget, så bliver de også mere selvsikre og det resulterer i børn, der ved hvem der er og hvad de står for.

Men Mette Schlosser er ikke i tvivl om, at den største succes i forløbet har været, at opleve vuggestuebørn i fordybelse:

”Det har været en udfordring at få skabt et rum – både fysisk og psykisk, hvor vuggestuebørn ikke bliver afbrudt i deres foretagende. Det kræver en del forberedelse, men det har været det hele værd.”

Foto: Trine Mariager

Gør op med kassetænkning

Mette Schlosser har arbejdet som pædagog i over 24 år og er for nyligt blevet færdig med en pædagogisk diplomuddannelse i billedkunst og æstetik. Hun fortæller, at inspirationen til projektet til dels kom fra Reggio Emilia-pædagogikken, som hun blev introduceret til på en tidligere arbejdsplads, og som tager udgangspunkt i børns kompetencer, viden og nysgerrighed. Men inspirationen kommer også fra et kreativt barndomshjem. Mettes mor var pædagog og hendes far kunstner, og hun kommer derfor fra et hjem, hvor der var fokus på muligheder i stedet for begrænsninger:

”Jeg kan godt blive lidt ked af al den kassetænkning, som jeg oplever blandt pædagoger. Mange pædagoger er som sagt rigtig glade for at bruge skabeloner, men hvad nu hvis barnet ser en andet dyr end det skabelonen afbilleder? Børn skal have lov til at udfolde deres egen kreativitet i stedet for at prøve at passe ind i en allerede forudbestemt kasse. Jeg ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger, og det gør, at sådan et projekt her kan fungere,” fortæller Mette Schlosser

Et spørgsmål om prioritering

Mette Schlosser fortæller, at hun føler sig rigtig heldig at have gode støttende kollegaer, der kan se formålet med et billedpædagogisk projekt:

”Jeg har været ansat i andre institutioner, hvor det ikke rigtig har kunnet lade sig gøre. Nogle steder fordi der ikke var et rum, vi kunne være i og andre steder, fordi der ikke var den store opbakning til projektet.” Det kræver noget, når børn og voksne fra tre forskellige stuer skal have et fælles rum, og mødes på samme tid, men Mette forklarer, at det blot handler om prioritering:

”Det handler om, at ville bruge tid og kræfter på at få det til at lykkes. Det har ikke krævet mere end at lave en aftale på tværs af stuerne. Så er jeg mødt lidt tidligere ind på arbejde nogle dage for at gøre værkstedet klar, og så kan det gøres rent, når børnene sover til middag. Men jeg har været heldig, at mine kollegaer kunne se formålet med projektet. De har været nysgerrige og ville gerne hjælpe med at stable det på benene.”

Nyt perspektiv med video

Mette Schlosser opfordrer andre institutioner til at stable lignende projekter på benene: ”Det har jo ikke kun været lærerigt for børnene. Jeg og de kollegaer, der har været involveret har også lært rigtig meget om vores egen måde at være pædagog på.

”Da jeg lavede projektet i forbindelse med min uddannelse, filmede vi værkstedet under forløbet. Det var faktisk lidt grænseoverskridende i starten, men jeg lærte simpelthen så meget af det, at det var det hele værd.” I forbindelse med projektet i Vuggestuen Sundholm har Mettes leder videofilmet nogle af de første ture i værkstedet, for at vise kollegaerne og forældrene hvad forløbet indebar.

”Jeg havde været lidt bange for om jeg nu også gav børnene frit lov til at eksperimentere med materialerne, men det kunne jeg heldigvis se på videoen, at jeg gjorde. Men det er rigtig godt at skifte perspektiv. Det vil jeg anbefale andre at gøre også,” fortæller Mette Schlosser.

Inspiration til forældre

Men fokus på flow og kreativitet er ikke kun noget, der bør foregå i børnenes institution. Det er i høj grad også noget som Mette vil opfordre forældre til at arbejde med derhjemme:

”Jeg tror, at de fleste børnefamilier i dagens Danmark ville have godt af at lukke alle forstyrrende elementer ude. Det behøver ikke at være for altid eller i flere dage. Bare nogle timer hver dag. Jeg tror også, at det ville være en øvelse for forældrene,” fortæller Mette Schlosser.

Hun ser sit arbejde, som et modspil til tendensen om at være konstant online og til stede på flere forskellige medier på samme tid. Med en mere simpel hverdag og nærværende voksne, kan man skabe mere flow i barnets (og de voksnes) hverdag.•

Fakta: Hvad er et billedpædagogisk forløb?

Et billedpædagogisk forløb handler om, hvordan børn gennem kreative eksperimenter, hvor man bruger alle sanser, kan skabe sig erfaringer. De indtryk børnene får bearbejdes ved, at børnene udtrykker sig billedligt. På den måde får børnene lov til at udtrykke sig på anden måde end ved det talte sprog. Det er med til at skabe glæde, livslyst og en fællesskabsfølelse.

---

5 tips til et billedpædagogisk forløb

• Fortæl dine kollegaer og din leder indgående om hvad forløbet indebærer (evt. på et p-møde)
• Brug tid på at skabe rum til fordybelse
• Prioritér tid og ressourcer
• Videooptag din egen indsats for at evaluere
• Vær flittig til at kommunikere om projektet til forældre

Mette Schlosser kommer gerne ud til din institution og holder oplæg om projektets formål, udfald og udfordringer. Du kan kontakte Mette Schlosser på 2619 7213.