Boganmeldelse:

En bog man bliver klogere af

Børn i gode hænder’ viser, hvor godt et stykke arbejde man gør på den
selvejende døgninstitution Skovgården med børn og unge med svære tilknytnings- ogrelationsforstyrrelser. Den kommer dog også til at virke som en reklame for institutionen. Og det irriterer.

Tekst: Katrine Swartz, pædagog i Vuggestuen Drivhuset i Vanløse

”Det handler ikke om, hvor klog man er, men om hvor klog man kan blive”. Det lille citat fra side 217 beskriver ganske godt, hvad det er man får ud af at læse bogen Børn i gode hænder. Det er nemlig lige præcis en bog, man bliver lidt klogere af at læse.

De to forfattere er begge psykologer på den selvejende institution Skole- og behandlingshjemmet Skovgården, og det er deres praksis og erfaringer gennem deres arbejde med børn og unge med svære tilknytnings- og relationsforstyrrelser, som de beskriver i bogen.

Første halvdel af bogen indeholder en grundig beskrivelse af Skovgården. Både dens værdigrundlag, målgruppe og de fysiske rammer. Derudover beskrives hjernens udvikling baseret på Susan Harts tanker om neuroaffektiv udviklingspsykologi. Hun er den store inspirationskilde for forfatterne, og har i samarbejde med dem udviklet de metoder der bruges, især i forbindelse med Theraplay. Gitte Jørgensen og Charlotte Hagmund-Hansen beskriver hjernen, som opdelt i tre modningsfelter: sansehjernen, følehjernen og mentaliseringshjernen, samt hvordan de tre felter har betydning for barnets udvikling. Der er også en kort beskrivelse af Theraplay og tankerne bag denne form for terapi.

Anden halvdel består af fire konstruerede cases med børn, som er hvert sit sted i deres udvikling i forhold til hjernens modning. Børnenes udviklingsforstyrrelser beskrives og sammenkædes med deres hjernes modningsniveau. Teorien fra bogens første del kædes sammen med praksiseksempler i form af de fire børn.

Hele bogen igennem er det tydeligt, at personalet på Skovgården gør et helt fantastisk stykke arbejde. Alt hvad de gør, er gennemsyret af en stærk faglighed, masser af tålmodighed og glæden ved de små skridt i børnenes udvikling. Forfatterne (og det øvrige personale) brænder for Skovgården. Flere gange mens jeg læste bogen, tænkte jeg: ”Hvor er de heldige, de børn som kommer på Skovgården”. På andre tidspunkter tænkte jeg: ”Kommer de pædagoger aldrig til at hæve stemmen eller skælde et barn ud?” Det hele kommer af og til at virke lidt for godt og rosenrødt, og lidt som en reklame for Skovgården.

Det er en bog, som har givet mig rigtig meget viden om arbejdsmetoderne på Skovgården og tankegangen bag. Til gengæld føler jeg ikke, at jeg har fået så meget ny viden om den neuroaffektive udviklingspsykologi. De mere teoretiske kapitler i starten af bogen kan godt virke lidt tunge at læse. Til gengæld er kapitlerne med de fire cases lettere tilgængelige, og der kommer noget praksis på teorien fra første del.

Bogen henvender sig til de socialrådgivere ude i kommunerne, som sidder med børnesager. Som pædagog har jeg fået viden om arbejdet på Skovgården, men det er svært at drage paralleller til hverdagen i en ganske almindelig daginstitution.

Konklusion: 3 stjerner

Bogen får tre stjerner, fordi det er spændende at læse om børnenes udfordringer ved ankomsten til Skovgården, og hvordan de udvikler sig, mens de er der. Jeg giver den ikke flere stjerner, da jeg synes, at den mest af alt kommer til at virke som en ’reklame’ for det uden tvivl gode arbejde, personalet gør på Skovgården. Det tænder mig lidt af. For en pædagogisk medarbejder på en tilsvarende institution vil den dog helt sikkert give mening.

Børn i gode hænder -Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis.
Af Gitte Jørgensen og Charlotte Hagmund-Hansen.
240 sider
275 kr.
Hans Reitzels Forlag, 2013.